Strejken startede den 27. oktober efter flere års forgæves forsøg på at tegne overenskomst for 130 mekanikere på Teslas 10 serviceværksteder i Sverige. Siden er strejken udvidet til 430 mekanikere på andre værksteder, der servicerer Tesla-biler i Sverige. Den 7. november gik de svenske havnearbejdere i sympatikonflikt og nægtede at lodse Tesla-biler i de svenske havne. Herefter er det gået stærkt, og flere andre faggrupper i Sverige har gang i eller varslet sympatistrejker. I Norge, Finland og Danmark er transport- og havnearbejderne  gået med i sympatikonflikten [læs mere i Fagbladet].

Elon Musk ryster ikke på hånden, men har sat en modoffensiv i gang for at ændre det nordiske arbejdsmarked gennem retssager og intenst lobbyarbejde. Hvis nogen skulle være i tvivl om, at manden er villig til at bruge alle midler i sin kamp mod fagforeninger og genstridige regeringer, så skal man bare kigge tilbage på hans udmeldinger på Twitter efter statskuppet mod den socialistiske præsident i Bolivia Evo Morales i 2019.

Bolivia havde på daværende tidspunkt mellem 25 og 45 procent af de kendte reserver af lithium og havde afvist de amerikanske mineselskaber og valgt kinesiske for at få større udbytte til landets økonomi. I 2020 svarer Elon Musk dem, der hævder, at kuppet var organiseret af den amerikanske regering, for at Musk igen kunne få kontrol over Bolivias lithium : “We will coup whoever we want! Deal with it.”

Samtidig med Elon Musks uforsonlige kurs er det vigtigt at forstå, at han langt fra er den eneste trussel mod den skandinaviske model og retten til kollektive overenskomster. I Finland meddelte arbejdsgiverne i teknologi-, skovbrug- og papirindustrien i 2021, at de ikke længere ville indgå kollektive landsdækkende overenskomster med fagbevægelsen. Trods en fire måneder lang strejke i papirindustrien sidste år lykkedes det ikke de udholdende arbejdere at undgå forringelser i deres arbejdsbetingelser. Arbejdsgiverne fremhævede, at trods milliardtab for virksomhederne var kampen en god ideologisk investering i en fremtid uden fagforeninger.

Efterfølgende er der kommet en borgerlig regering i Finland som yderligere har forværret forholdene. I Finland oplever man, at den nye regering har fremlagt et program, der dels byder på store forringelser på det sociale område – herunder arbejdsløshedsunderstøttelsen, og også begrænser strejkeretten – først og fremmest retten til sympatikonflikter.

Den 22. november i år samledes repræsentanter fra nordisk fagbevægelse til styrelsesmøde i Vilnius, hvor man vedtog en støtteudtalelse til den finske fagbevægelse.

Fagbevægelsen er altså presset fra mange sider, og derfor er det dybt kritisabelt, at Dansk Metal stadig lurepasser i forhold til konflikten med Tesla. De danske Tesla-værksteder hører under Dansk Metal, men her har man ikke “vildt travlt”, siger næstformand René Nielsen, både fordi et modtræk skal koordineres ordentligt, men også fordi de danske Tesla-mekanikere “ikke får en sulteløn”, som han formulerer det. ”Det er jo ikke social massegrav hos Tesla, det tør jeg godt sige, siger næstformanden til Fagbladet.

Nu kan man jo vælge at anskue denne udtalelse på to måder. Dels er det tydeligt, at forståelsen for det principielt vigtige i kampen for kollektive overenskomster er mere ord end handling hos Metaltoppen. Dels ser jeg det  som et udtryk for, at Metal i årevis har været alt for dårlige til at forhandle overenskomster for deres medlemmer. De har købt den neoliberale dagsorden om at holde lønstigningerne på et så lavt niveau, at det ikke svækkede danske virksomheders internationale konkurrenceevne og på den måde været med til at sikre stadig stigende profitter på bekostning af en fair lønudvikling.

Derfor er organisationsgraden også faldende selv indenfor Metals område, og det er gift for mobilisering af tilstrækkelig styrke til at kæmpe mod folk som Elon Musk. Fagforeninger som Dansk Metal er simpelthen nødt til at vågne op og hente inspiration fra de nye kampstrategier og store sejre, som de amerikanske bilarbejdere har opnået på det seneste. De har stået for en langt mere aktivistisk og velorganiseret strejkebevægelse, der gennem samlede strejkeaktioner mod de tre store bilfabrikanter har opnået markante forbedringer af deres løn og arbejdsforhold. Med denne kampstrategi er det også lykkedes at påvirke løndannelsen og kampen for organisering på de øvrige store bilfabrikker i USA, der ikke har overenskomst.

Derfor er det vigtigt at se den nuværende kamp mod Tesla i et større perspektiv og bruge kampen til at presse på for en anderledes offensiv solidarisk og politisk strategi i dansk fagbevægelse, som kan bryde med  den altdominerende neoliberale dagsorden, som toppen i fagbevægelsen har underordnet sig i klassesamarbejdets hellige ånd.

Erfaringerne fra USA viser også, at denne strategi vil kunne vende den faldende organisationsgrad og skabe fornyet respekt – ikke mindst hos ungdommen – omkring det meningsfulde i at være organiseret i et rigtigt kæmpende fagligt fællesskab, der skaber markante forbedringer for den enkelte og tør have visioner for et solidarisk samfund, hvor typer som Elon Musk bliver sat på plads og tvinges til at indordne sig under demokratiske spilleregler.