Erklæringen har været bragt i Against the Current, der i sin præsentation af den skriver: Trumps kvalmende racisme under mødet i Det Hvide Hus fik fuld udblæsning, da han pressede på for forestillingen om det “hvide folkemord” på afrikaaner-bønder i Sydafrika. Ved denne lejlighed overgik Trump endda sit sædvanlige skuespil – formentlig foranlediget af Elon Musk, som søger at afpresse gunstige indrømmelser til sin Starlink-operation i Sydafrika. Svaret fra det sydafrikanske forbund giver et afslørende indblik i de skarpe klasseskel og politiske skel i nutidens Sydafrika og krisen i den afrikanske nationalkongres-regering. Læs udtalelsen her:

General Industries Workers Union of South Africa (GIWUSA) fordømmer på det kraftigste præsident Cyril Ramaphosas skammelige pilgrimsrejse til Washington for at tigge om tjenester fra verdens førende racistiske imperialist, Donald Trump. Denne forestilling er et af de klareste udtryk for den afrikanske nationalkongres-leders forræderi mod den nationale befrielseskamp.

Frokosten i Det Hvide Hus og den uden tvivl ydmygende efterfølgende pressekonference vil også bekræfte Sydafrikas status som en neokolonial vasalstat af vestlig imperialisme, villig til at knæle ved den mindste trussel, hvor Ramaphosa forsøger at konkurrere med de korrupte arabiske sheiker, der for kort tid siden gav Trump enorme både personlige gaver og firmagaver.

Pilgrimsfærden til Washington
Præsident Cyril Ramaphosa ankom til Washington DC med kasketten i hånden for at tigge om Donald Trumps gunst – hos en racistisk demagog, der har brugt måneder på at svine  Sydafrika til for at være en ’folkemorderisk’ stat, mens han åbent fremmer det hvide overherredømmes fortællinger, rettet imod de jordreformer, der længe har været påkrævede og imod positiv særbehandling af store virksomheder.

Mødet var ikke diplomati, som medierne og dets kommentatorer ønsker at tro; det var kulminationen på 31 års ANC-kapitulation over for imperialismen, blotlagt når Ramaphosa kryber for en mand, der stempler landets jordreform som ’racistisk’, og som krænker landets suverænitet, betalt med blodet fra den sorte arbejderklasse og martyrerne fra de nationale befrielseskampe mod apartheidstyret og kolonialismen.

Han forventes også at ‘droppe megafonen’ på den anden mest vitale befrielseskamp – Palæstinensere mod Israel – på et tidspunkt, hvor Trump taler om at fjerne en million beboere i Gaza og tvangsflytte dem til Libyen.

Det er de samme masser, han forrådte, og de samme imperialistiske interesser han tjente – lige fra CODESA-aftalen, der lod apartheidkapitalismens strukturer forblive intakte, over de utallige forretningsaftaler, Ramaphosa senere indgik (med virksomheder som Glencore, McDonalds, Coca-Cola, MTN, Standard Bank og andre), og helt frem til den ulovlige polstring af hans Phala Phala-sofaer med udeklarerede amerikanske dollars, leveret af en sudanesisk magnat i 2020.

Alle disse begivenheder kan ikke ses isolerede, men danner en ubrudt kæde af politisk forræderi og kapitulationer, herunder virksomhedsbrølere i Trump-skala, der – ligesom den amerikanske præsidents tidligere kasinoer i Atlantic City – også efterlod to af Ramaphosas firmaer (Molope Group og JCI) tæt på konkurs i 1998. Derfra stammer skiftet i hans gæld+andel-strategi[ii] til en form for nedbrydning af det sorte empowerment, der medfører tvungne partnerskaber for hvid kapital: Præcis hvad Elon Musk protesterer imod, og Ramaphosa ser ud til at have bøjet sig for, med snak om en løsning, så Musk kan overtræde Sydafrikas bestemmelser om positiv særbehandling af virksomheder.

Fællesnævneren for disse politiske handlinger er den underliggende økonomiske politik i landet og den nationale magtstruktur. Der optræder navne og adresser, som er forbundet til den magtstruktur – såsom Johan Rupert, der hjalp med at arrangere besøget i Det Hvide Hus sammen med Trumps hvide golfhelte: Ernie Els, Retief Goosen og Gary Player. Sidstnævnte er en af ​​Trumps vigtigste allierede på fritidsfronten, og ingen kan glemme hans rolle som apartheidtidens førende sportsambassadør. At Ramaphosa og talsmand Vincent Magwenya – igen og igen og igen – kan blive ved med at promovere ideen om, at Ramaphosa og Trump vil knytte bånd over 18 huller på en velvandet golfbane, mens store dele af Johannesburg – især sorte townships, men nu også de tidligere hvide forstæder – er uden drikkevand, er symbolsk for de tider og de forbrydelser, vi står over for.

Under det borgerlige demokrati har kapitalistklassen og imperialismen kun til en vis grad indflydelse – ikke 100% beslutningskompetence – over, hvem der danner regering. På trods af at de i Sydafrika i slutningen af ​​1980’erne sørgede for, at ANC-eliten – startende med Ramaphosa – hurtigt skiftede fra Freedom Charter-mandatet fra 1955 og derefter fra Genopbygnings- og Udviklingsprogrammet fra 1994 til det neoliberale GEAR-regime fra 1996. Det overordnede valg af regering ligger hos vælgerne, der overvejende består af arbejderklassen. Imperialismens og den lokale kapitalistklassens magt – som er sammenflettet og overlapper hinanden i høj grad under neokolonialismen – ligger i deres monopol over økonomien og kontrol over mekanismerne i det finansielle system og handelen.

Den nylige rapport fra Just Share om manipulation af klimapolitikken viser, at kapitalister er afhængige af denne økonomiske magt til at omgå demokratiske processer og påtvinge den statslige politik deres interesser og valg. Trump er kun unik ved, at han er et løsgående missil, der er meget lidt interesseret i de offentlige opfattelser og følelser hos sine fjender (herunder nogle magtfulde eliter) og arbejderklassen i sit eget land, især hvis de ikke er i hans hvide MAGA, Make America Great Again-lejr. Han er fuldstændig ligeglad med undertrykte mennesker over hele verden. At skræddersy statens politik til at tilfredsstille de ledende kapitalisters indenlandske og udenlandske interesser og fremme imperialismen er ikke noget nyt. Det eneste nye er den åbenhed og urokkelige offentlige afpresning, Trump anvender ved åbent at reklamere for sine korrupte personlige tilbøjeligheder.

Trumps racistiske påfund og imperialistisk mobning
Trump har brugt løgne om ‘hvidt folkedrab’ som våben for at retfærdiggøre nedskæringer i bistanden – Elon Musks DOGE-team har kappet 18 % af Sydafrikas AIDS-program samt sundhedsforskning plus lånet på 1 milliard dollars fra Just Energy Transition Partnership – og udvist landets ambassadør og militærattaché. Han føjede spot til skade ved i sidste uge at genbosætte 59 afrikanere som ‘flygtninge’ – et grotesk skue, der krænker de millioner af sorte sydafrikanere, der udholdt reel undertrykkelse og blodige massakrer under apartheid, og som på mange måder fortsætter med at udholde disse forhold nu, over 30 år inde i demokratiets æra. Man behøver bare at se på alle de tilfælde af politi- og sikkerhedsvold, der udøves af både stat og virksomheder, og man vil opdage, at ofrene uvægerligt er sorte.

Trump-administrationen kræver, at Sydafrika fritager amerikanske virksomheder for Black Economic Empowerment (BEE)-lovgivningen, hvilket effektivt genindfører apartheidtidens økonomiske apartheid. Vi er bestemt ikke tilhængere af den form for lighed, hvor BEE tilføjer et lag af sort diamant-råhed til den sydafrikanske kapitalisme. Men det er også klart, at nettoresultatet af enhver anden politik, der føres på basis af kapitalisme, vil betyde den hvide elites eksklusive ejerskab af økonomien for og udenlandsk ejede multinationale selskaber, som det var tilfældet for den første generation af sort kapitalisme under krakket i 1998, da værdien af JSE’s virksomheder – ejet af sorte – styrtdykkede med 50 %, og alle modeller, der tillod tilbagebetaling af gæld gennem salg af aktier, pludselig mislykkedes. Hverken den generation eller den nuværende generation af BEE-aftaler giver mening. Men at afslutte alle bestræbelser på integration af C Suite[iii], som Trump insisterer på, er ikke forhandling; det er kolonialt optrækkeri.

Ramaphosas ANC: En villig partner i undertrykkelse
ANC’s forræderi begyndte ikke i dag. Siden de kom til magten i 1994, har ANC’s statslige eliter bevaret hvid monopolkapital, men maskeret deres overgivelse med tomme slagord. Ramaphosa, en milliardær, der knuste Marikanas arbejdere, bønfalder nu Trump om at skåne Sydafrika for told – et bevis på, at ANC’s ‘forhandlede aftale’ var en pagt med monopolkapital og imperialisme, ikke et brud med den. Hvis det lykkes ham at genoprette AGOA-lignende 0%-toldsatser (hvilket vi ikke forventer), bliver de mest begunstigede Mercedes, BWM og andre udenlandske bilfirmaer, BHP Billitons South32 aluminiumsværk, det luxembourgske ArcelorMittals stålstøberier, de (New York Stock Exchange-noterede) beskidte petrokemiske anlæg Sasol og andre førende udenlandske kapitalister.

GNU-koalitionen[iv] med DA[v] har kun fremskyndet denne overgivelse. For Ramaphosas delegation inkluderer ministre, der er klar til at bytte ikke blot arbejdstagerrettigheder, men også bredere miljø- og sociale investeringsregler, der beskytter selv de mest elementære rettigheder for lokalsamfund mod minemonopoler, væk for Wall Streets godkendelse.

På sidstnævnte punkter er DA’s holdning offentligt kendt, og den igangværende retssag mod Employment Equity er blot deres seneste taktik i en 30 år lang kamp. Med hensyn til angreb på arbejdstager- og lokalsamfundsrettigheder er ANC og DA fuldstændig enige. Det fremgår af de nylige ændringer til anti-arbejdsmarkedsloven og offentliggørelsen af ​​MPRDA-ændringsforslaget. Disse er beregnet til at gøre det nemt at afskedige arbejdere og opnå miljøgodkendelser i kapitalens interesse, og de er fremsat af ANC-ministre. Dion Georges rolle som ‘miljøminister’ – efter hans tidligere poster i Sandton, som repræsentant for de ultrarige som DA-parlamentsmedlem, og før det i 1980’erne, som udfører af hvad han kalder sin ‘nationale tjeneste’ (for hvilken nation?) – bekræfter GNU’s kapitalvenlige glidning på områder, som fremtidige generationer vil fordømme os for, f.eks. ved at være enig med Trump i, at en de facto afhængighed af fossile brændstoffer er helt fint. Derfor bringer Ramaphosa massive offshore olie- og gasaftaler til Det Hvide Hus i håb om, at ExxonMobil, Chevron, ConocoPhillips og andre amerikanske virksomheder vil træde til, hvor TotalEnergies, Shell og lokale oliemænd har fejlet.

Den virkelige krise: Sydafrikas neokoloniale lænker
Trumps trusler afslører ANC’s fatale afhængighed af de imperialistiske markeder. Handel for over 2,7 milliarder dollars er afhængig af, at AGOA-aftalen med 0%-told fastholdes. Den dingler Trump med som en løkke, men vi kan med sikkerhed forudsige, at det bliver den gamle historie om igen (selv lille Lesotho blev ramt af Trumps 50%-told på ‘Befrielsesdagen’, og Sydafrikas told var på 32%, selvom den hurtigt blev sat på pause).

I stedet for at industrialisere ordentligt og genopbygge produktion af tøj, tekstiler, fodtøj, apparater, elektronik og andre essentielle varer, forvandlede ANC’s neoliberale politik os til slavearbejdere og vores land til et stenbrud og en køkkenhave for vestlig kapital fra midten af ​​1990’erne. Det skete på grund af de neokoloniale forhold til internationale handelspartnere. To af de vigtigste eksportvarer til USA er mineraler (især platin og guld) og landbrugsprodukter fra plantager (især frugt). Disse aftaler plus AGOA’s vægt på aluminium og stål har låst os fast til råvareeksport, med biler som eneste undtagelser.

Nu hvor Trump kræver, at Ramaphosa knæler, tilbyder han Starlink-undtagelser til Musk – endnu en der drog fordel af apartheid – og hans data-støvsugende imperium. Det vi har lært om Musks manipulation af X.com-konti (Twitter) og om hans DOGE-holds plyndring af amerikanske regeringsdata tyder på, at vi bør holde Musk på lang afstand og ikke tillade ham at suge sydafrikaneres personlige, private data ind via Starlink.

Den dagsorden Ramaphosa følger, vil ganske enkelt gøre arbejdskraft endnu billigere og gøre ikke-fornybare ressourcer – især mineraler – og jord tilgængelige for hensynsløs plyndring og røveri. Ramphosas tilbud om at købe metangas fra USA i stedet for at indlede en ægte retfærdig energiomstilling er at gøre nar af CO2 bekæmpelsen. Metan er en 85 gange kraftigere drivhusgas end CO2 over en tyveårig periode. Trump og den tidligere kulminemagnat Ramaphosa – henholdsvis 78 og 72 år gamle – er simpelthen ligeglade med, om de efterlader en beboelig planet til de kommende generationer.

Vejen frem: Bryd neokolonialismens lænker!
Vi skal ikke tigge om rester fra Trumps bord. Løsningen er revolutionære forandringer:

– Nationalisér miner, banker og monopoler under arbejderkontrol – ingen kompensation til tyve!

– Ekspropriér store jordbesiddelser til offentligt ejerskab, som skal forvaltes af dem, der arbejder med jorden, og omfordel dem til de jordløse for at øge fødevareproduktion, boliger og andre formål.

– Genopbyg produktionen gennem en statsledet industrialisering, herunder udnyttelse af mineraler og den grønne industrielle revolution, og bryd dermed den imperialistiske afhængighed.

– Sænk renten, for at sikre at produktiv kapital kan anvendes til jobskabende investeringer, og indfør strammere valutakontrol for at stoppe den nuværende kapitalflugt.

– Afvis alle nye uretfærdige handels- og investeringsaftaler – og annuller alle eksisterende ulige handelsaftaler. Afvis afpresning fra Washington, hvad enten det sker via AGOA eller IMF’s indflydelse på Finansministeriets budget, som det netop blev afsløret.

– Skab international solidaritet med arbejdende og undertrykte mennesker i Amerika og med antiimperialistiske bevægelser overalt, bekræft samtidig bistand til Palæstina ikke kun gennem nye anklager om folkedrab fra Den Internationale Domstol, men også gennem indførelse af BDS[vi] (herunder mod Glencore og Ramaphosas svoger Patrice Motsepe), i stedet for at krybe ned for racistiske krigsmagere som Trump.

Ramaphosas rejse er en skændsel, men den afslører sandheden: ANC har solgt ud. Arbejderklassen må tage magten i egne hænder.

[i] GIWUSA har ifølge Wikipedia 21.500 medlemmer og organiserer arbejdere i forskellige industrier, bl.a. farmaceutisk, kemisk, træ, fødevarer og landbrug.
[ii] Lån mod ejerskab som finansieringstrategi.

[iii] Bestemte ledelsesprincipper.

[iv] Government of National Unity – den sydafrikanske samlingsregering med 10 partier.

 [v] Democratic Alliance – politik parti, der deltager i regeringskoalitionen.

 [vi] Boycott, Divestment (frasalg), Sanctions.

Onsdag den 28. maj 2025

Oversat af Anne Haarlev fra Against the Current

https://againstthecurrent.org/south-african-union-responds-to-white-house-debacle/