Socialistisk Arbejderpolitik (SAP) holdt landsmøde den 23-24. januar. Hovedpunktet handlede om udfordringerne for Enhedslisten i den kommende periode, og hvordan SAP bedst kan bidrage til at løse disse. Som afslutning på diskussionerne vedtog mødet nedenstående udtalelse.

af Socialistisk Arbejderpolitik

Kriser og modstand

Selv om corona-pandemien lige nu er en krise, der overskygger det meste, er det kun en relativt begrænset del af de kriser, vi står over for på globalt plan. Det gælder ikke bare den dybereliggende økonomiske krise i det globale kapitalistiske system, som ser ud til at kunne blive mere alvorlig og langstrakt end recessionen i 2008/9, men også en række andre kriser og trusler, som kapitalismen har skabt: krige, flygtningestrømme, autoritære styreformer m.v. Frem for alt den truende klimakatastrofe, der med fortsat kapitalistisk profitstyring på stadigt kortere sigt vil løbe løbsk – med ufattelige menneskelige konsekvenser.

 

Men billedet har også en anden side. Selv om coronaen i øjeblikket lægger en tung dyne over al slags aktivisme, står det fast, at vi i de seneste år har set en opblomstring af modstand og bevægelser i mange lande og på mange felter. Først og fremmest klima- og miljøbevægelser, der verden over er blevet løftet af især de unge skuldre. Dernæst også en verdensomspændende genopblomstring af en kvindebevægelse, mest synlig og omtalt i forbindelse med Me too, men langt mere omfattende i emne og perspektiv. Og naturligvis skal den globale kamp mod racisme, der tog fart med den amerikanske ”Black Lives Matter”-bevægelse, også fremhæves.

 

Bryd isolationen – luk samfundet op
Det mest brændende aktuelle spørgsmål er, hvordan vi kan kaste corona-dynen af os og lukke samfundet op. Lige nu er situationen præget af, at en lille håndfuld firmaer sidder tungt på produktionen af en vaccine, der er vejen til, at hele samfundet igen kan lukkes op. Det skal vi ikke acceptere, og løsningen ligger lige for:

 

Vaccine-firmaerne skal tvinges til at stille deres opskrift på den nødvendige vaccine til rådighed for alle, der er i stand til at producere den. Millioner af mennesker verden over skal ikke lide under vaccine-firmaernes behov for profit. Der skal rejses et folkekrav, der kan samles i parolerne: Vaccine til alle – bryd patentet – offentlig produktion.

 

Det socialdemokratiske Danmark

I Danmark er den socialdemokratiske regering nærmest båret til magten af en klimabevægelse, der krævede handling nu. Og Socialdemokratiet følte sig presset til at indgå en forståelse med støttepartierne om en 70%-CO2-reduktion i 2030 – der er utilstrækkelig, men dog et skridt i den rigtige retning. Alligevel er regeringen i coronaens skygge sluppet afsted med at sidde på hænderne – eller rettere, på en ”hockeystav”, der er dikteret af de førende kapitalisters profitinteresser, og som udskyder selv de nemme og indlysende nødvendige indgreb i katastrofal grad. En transportpolitik, der vil lade mængden af fossile biler være næsten uændret i 2030, og en energipolitik, der først stopper olie-oppumpningen, når den groft sagt stopper af sig selv, er bare højdepunkter i denne farce. Det i forvejen urimeligt beskedne danske bidrag til klimaomstilling i den fattige del af verden viser sig at være fyldt med fup-beslutninger, der i virkeligheden bare er papir-flytninger af alle mulige igangværende projekter. Endelig er det lykkedes at bruge ufattelige milliardbeløb på erhvervsstøtte under coronakrisen – uden i bare nogenlunde tilstrækkelig grad at tænke dette sammen med en massiv omstilling til bæredygtighed.

 

Når det kommer til flygtningepolitik, racisme og diskrimination har regeringen en anderledes høj profil. Men desværre en profil, der læner sig tæt op af Dansk Folkepartis traditionelle politik på området – med diskriminerende ghetto-pakker m.v. og brug af alle midler for at undgå at nogle af verdens millioner af flygtninge kommer til EU og Danmark.

 

Hvad angår velfærden og arbejdsmarkedet er der heller ikke noget at juble over. Man kan naturligvis vælge at glæde sig over, at vi – i overensstemmelse med løfterne i ”forståelsespapiret” – endnu ikke har set nye nedskæringer og asociale reformer som under Thorning-regeringen, og endda små lapperier på nogle områder. Men kun en tåbe frygter ikke socialdemokraternes reaktion, hvis og når den globale krise begynder at kradse, og corona-kassen begynder at se hul ud…

 

Enhedslisten skal løfte som oppositionsparti
I denne situation har Enhedslisten to kæmpestore udfordringer:

 

For det første er det nødvendigt at formulere og fremstå tydeligt med et politisk alternativ. Som det i sin tid blev fastslået på et årsmøde, må Enhedslisten ikke bare fremstå som ”et korrektiv til Socialdemokratiet”, Socialdemokratiet plus 10 eller 20%.

 

Enhedslisten har sit eget politiske projekt, der adskiller sig fundamentalt fra Socialdemokratiets: Socialdemokratiet bøjer sig i støvet, når ”rentabiliteten” eller ”konkurrencen” kræver, at arbejderklassen skal ofre sig eller klimakrisen skal få lov at sejle. Men kendsgerningen er, at klimakatastrofen ikke kan stoppes, hvis man ikke er villig til at angribe selve den kapitalistiske vækstøkonomi – profitstyringen af produktionen. Det samme gælder den truende økonomiske krise, der om kort tid kan sende hundredetusinder ud i arbejdsløshed. Når de kapitalistiske virksomheder og banker vakler og vil have penge, er det derfor en oplagt lejlighed – for Enhedslisten! – til at stille dynamiske krav om kontrol over produktionsapparat og investeringer. En kontrol, der her og nu skal sikre mere bæredygtighed – både socialt og klimamæssigt – og som peger frem mod et opgør med den private profitstyring.

 

Den systemoverskridende vinkel er naturligvis kun en del af den politiske profil, Enhedslisten skal have. Mindst lige så vigtigt er det, at Enhedslisten udmønter sin politik i de aktuelle og forståelige krav, der mobiliserer flest muligt til bevægelse og organisering. For kun bevægelse og organisering kan for alvor rykke den politiske dagsorden – på kort såvel som langt sigt. Det betyder, at politik-formuleringen i offentligheden ikke først og fremmest skal styres af, hvad der aktuelt lige er parlamentariske muligheder i, men at det, der kan skabes folkelig opbakning og bevægelse omkring, altid får højeste prioritet.

 

Enhedslisten har en kæmpestor udfordring med at manifestere sig som et oppositionsparti, ikke et støtteparti, til en regering, der åbenlyst svigter sin klimaopgave, tøver med velfærds-udbygningen og appellerer til racismen.

 

Det betyder ikke, at Enhedslisten skal gå efter at vælte regeringen, når vi ikke har udsigt til noget bedre. Heller ikke, at EL skal holde op med at bruge dage og nætter på forhandlinger om bare små forbedringer. Men det betyder, at vi skal lade være med at juble over og oversælge åbenlyse utilstrækkeligheder (eller det, der er værre) – og tvært imod pege på hullerne og mobilisere til fortsat kamp. Og det betyder, at EL ikke må fremstå som ”en del af regeringsblokken”, men derimod som ”oppositionen til venstre” (der selvfølgelig opnår mest muligt i forhandlinger med det aktuelt mindst ringe alternativ).

 

Enhedslisten skal løfte som græsrodsparti
Enhedslistens anden udfordring er at løfte opgaven som et græsrodsparti, der har medlemmernes organiserende aktivitet i de folkelige bevægelser som sin afgørende styrke.

 

Orienteringen mod bevægelserne, partimedlemmerne som græsrodsaktivister, og en gennemdemokratisk græsrods-partistruktur, har altid været en vigtig del af Enhedslistens selvforståelse. Men realiteten har været, at EL’s bevægelsesarbejde altid har været svagt prioriteret og organiseret. Og gennem perioder med stærk afmatning i bevægelserne generelt i samfundet – kombineret med en i perioder fantastisk parlamentarisk fremgang for EL – har partiets parlamentariske arbejde og det parlamentariske fokus fået relativt større og større vægt. Det er ikke en overdrivelse at sige, at ”græsrodspartiet” er alvorligt trængt, og truslen om at udvikle sig til et ”almindeligt vælgerforeningsparti” er overhængende. Og så er der endda aktuelt forslag på bordet, der vil trække yderligere i den retning, bl.a. ved at underminere græsrods-demokratiets årsmøde.

 

Helt omvendt er det parti, der er brug for lige nu, lige netop et parti, der er rodfæstet i bevægelserne, og som har de folkelige bevægelser som sit allerhøjest prioriterede arbejdsfelt og fokus!

 

Det er nemlig helt afgørende for den politiske udvikling på kort og langt sigt, at der – i takt med, at coronaen lægger sig – sker en voldsom opblomstring i bevægelsesarbejdet. Hvis regeringen f.eks. skal æde sin hockeystav, sker det ikke fordi Enhedslisten finder på nye argumenter bag lukkede døre, men af angst for at en massebevægelse skal blive en politisk trussel.

 

Og mulighederne for netop dette er kæmpestore – især, hvis Enhedslisten med sine mange tusinde medlemmer bliver i stand til at være en drivende kraft i dette. Potentialet, i form af stor utilfredshed med regeringens klimanøleri, er der helt sikkert. Men hvis man tænker tilbage på bevægelserne i f.eks. 1980’erne, er det jo ikke nogen hemmelighed, at gode aktivister fra venstrefløjens partier spillede en kæmpestor rolle i, at både fredsbevægelserne og strejkebevægelsen i -85 blev så store og magtfulde, som de blev.

 

Derfor er en vending mod bevægelsesarbejdet en afgørende vigtig opgave for Enhedslisten i den aktuelle situation. En vending, der må gennemsyre hele Enhedslistens organisation, fra top til bund. Det gælder en bedre netværksorganisering omkring bevægelsesarbejdet (herunder de faglige netværk, men også andre), en anderledes aktivistisk tilgang til afdelingsarbejdet, uddannelsen af medlemmerne, ledelsens fokus og partiapparatets opgaver. Og selv folketingsgruppen kan ofte spille en vigtig rolle som støtte for bevægelsesarbejdet, fordi det er dem, der har bedst adgang til at nå en bred offentlighed gennem medierne.

 

Hvis Enhedslisten griber udfordringen og lykkes med i praksis at kaste sit arbejde ind i græsrodsbevægelserne, kan det være med til at bane vejen for ”et dansk forår” (ok, måske først foråret 2022…), der vender op og ned på styrkeforholdet mellem klasserne i Danmark!

 

SAP skal hjælpe med at løfte!
SAP – oprindeligt Socialistisk Arbejderparti, nu Socialistisk Arbejderpolitik – har været med til at danne Enhedslisten – og vi har arbejdet loyalt i partiet siden. Vi er en politisk strømning, der har nogle politiske holdninger og en tilknytning til ”Fjerde Internationale” tilfælles. Vi har løbende diskussioner om arbejdet i EL – som denne udtalelse bl.a. afspejler. Og vi vil selvfølgelig også med vores egen indsats, som medlemmer af EL, bidrage bedst muligt til dette arbejde. Aktuelt har vi derfor på vores Landsmøde diskuteret, hvordan vi bedst muligt arbejder for, at EL lykkes med at løfte de nævnte opgaver.

 

I forlængelse af dette, har vi her på vores Landsmøde besluttet, at vi i SAP lige nu (så vidt coronaen muliggør det!) vil kaste flest mulige kræfter ind i, sammen med andre medlemmer af Enhedslisten, at opbygge handlende fællesskaber i bredere græsrodsbevægelser: klimabevægelser, faglige organiseringer, bevægelser på velfærdsområdet, bevægelser mod kønsdiskrimination og racisme, boligbevægelser… – afhængigt af de konkrete muligheder.

 

Det betyder ikke, at vi vil holde op med at deltage i diskussionerne om EL’s overordnede politiske retning, eller vil trække os fra ledelsesarbejde o.l. Vi vil selvfølgelig fortsætte med dette – i samarbejde med alle, der trækker i samme retning.

 

Vedtaget på SAP’s landsmøde den 24. januar 2021

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com