Nu skærpes kampen – med nye anti-strejke-love fra regeringen og strejkevarsler fra nye arbejdergrupper. Der er brug for solidaritet – og mulighed for inspiration!

I mere end et årti har de konservative regeret i Storbritannien, og konsekvenserne har været hårde for hele arbejderklassen. Hårde besparelser på uddannelsesinstitutioner og arbejdsløsheds-understøttelse samt kritisk underfinansiering af sundhedsvæsenet og den kollektive transport er blandt de mange konsekvenser af den neoliberale politik, som har domineret i årtier. I forlængelse af denne har Brexit, corona-pandemien og senest stigninger i fødevare- og energipriser gjort leveomkostningerne højere og højere, og den høje inflation fører til enorme fald i reallønnen. Lønnen har i forvejen været omdrejningspunkt for arbejdskonflikter i blandt andet uddannelses-, sundheds-, transport- og postsektoren, da der har været lønstagnation i næsten 20 år.

Nye grupper i kamp

På trods af hårde anti-fagforeningslove siden Thatcher-tiden tegner der sig nu et billede af en sjældent samlet fagbevægelse med strejker, som breder sig fra faggruppe til faggruppe. Fagforeninger, som historisk har brugt strejkevåbnet flittigt, såsom jernbaneforbundet og fagforeningerne, som organiserer ansatte i uddannelsessektoren, fortsætter deres strejker – men nye faggrupper, der sjældent eller aldrig har strejket før, kaster sig nu også ind i kampen.

I december og januar er det især på disse områder, der strejkes: transport, sundhed, uddannelse, post og den offentlige administration.

Deres krav varierer fra område til område, men kernen i konflikten er kravet om en lønstigning på eller over inflationsniveau. Arbejdsgiverne har forsøgt at spise fagforeningerne af med lønstigninger på 4 procent over en to-årig periode – hvilket skal sammenholdes med, at f.eks. nogle sygeplejersker (ifølge New Statesman) i de sidste 12 år har oplevet et reallønsfald på hele 20 procent. Helt som i Danmark er der også tale om, at det åbenlyse lønefterslæb medfører en ond cirkel af rekrutteringsproblemer, underbemanding, stress og elendige arbejdsforhold i øvrigt. Helt som i Danmark rammer lavtlønsproblemet i særlig grad typiske kvindefag. Og helt som i Danmark er der bl.a. i uddannelsessektoren en massiv brug af prekære ansættelser (midlertidige ansættelser m.v.), der er med til at underminere arbejdsforholdene.

En kamp mod Tory-regeringen

Trods massiv hetz i den overvejende stærkt borgerlige britiske presse er der fortsat stor opbakning til de strejkende i meningsmålinger. Alligevel har den pressede britiske regering ikke vist imødekommenhed i forhold til kravene fra fagforeningerne. Tværtimod er det mere eller mindre åbenlyst, at den konservative regering end ikke overholder de formelle “armslængde-principper” i forhandlingerne, men direkte har blandet sig og taget “et for højt tilbud” til nogle transportarbejdere af bordet.

Regeringen går også direkte i offensiven mod de strejkende ved at ville gennemføre en ny anti-strejke lov, gældende for England, Wales og Skotland, som giver erhvervsministeren (Business Secretary) retten til at beslutte et minimums-serviceniveau, når strejker rammer kritiske ydelser. Hvad minimums-serviceniveauet er, er det alene op til ministeren at beslutte! Og de “kritiske ydelser” handler ikke bare om akutte operationer, brandslukning o.l., men en bred vifte af “frontlinjefunktioner” inden for sundhed, redningstjenester og endda bl.a. transport og uddannelse…

Resultatet bliver, at stort set alle strejker på disse områder for fremtiden kan undermineres eller stoppes af en minister, og såfremt strejkerne fortsætter, vil de strejkende kunne fyres.

Solidaritetsmøde og indsamling

Dette lovforslag er ifølge Mick Lynch – formand for jernbaneforbundet og en frontfigur i strejkebevægelsen – et angreb på menneskerettigheder og borgerrettigheder. Den største faglige landsorganisation, TUC, har da også netop på baggrund af lovforslaget erklæret landsdækkende aktionsdag den 1.februar, og foreløbig har 100.000 embedsmænd i fagforeningen PCS varslet strejke på 124 afdelinger i statsadministrationen.

Dermed kan strejkerne hurtigt udvikle sig til en dramatisk styrkeprøve mellem fagbevægelsen og den konservative regering. En styrkeprøve, der på nogle måder kan give mindelser om Thatchers nedkæmpning af havne- og minearbejderne i 1980’erne – men med nogle helt nye arbejdergrupper på banen.

Således er sygeplejerske-fagforeningen RCN med 100.000 strejkende en central aktør i kampen. – Men strejkerne er deres første i 106 år!

Man kan møde to repræsentanter for RCN på et fyraftensmøde onsdag den 1. februar kl.17-19, Frederiksborggade 15,4., København, arrangeret af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden i samarbejde med Solidaritet. Her kan fagligt aktive og alle interesserede få inspiration – både til international solidaritet med bevægelsen i Storbritannien og til de forestående danske kampe om nogenlunde de samme konflikter!

I tilknytning til mødet har Solidaritet arrangeret en indsamling til RCN’s strejkekasse. Nærmere oplysninger om både mødet og indsamlingen kan findes her

SAP’s Forretningsudvalg, den 18. januar 2023