Foto: Aktivister demonstrerer foran Østre Landsret 3. november. Fra Almen Modstand/Facebook 

Nedrivningen er et led i implementeringen af den skandaløse såkaldte ”ghettopakke” (nu omdøbt til ”forebyggelse af parallelsamfund”), som sigter efter at reducere den almene boligmasse i de såkaldte ghettoer med 60 procent og i den forbindelse tvangsflytte over 11.000 mennesker fra deres hjem frem mod 2030.

Ud over at indeholde en masse etnisk demografiplanlægning, foreskriver ghettopakken, at 1-årige børn af forældre med ikke-vestlig baggrund skal tvinges til at gå på en særlig skole for at “få kendskab til danske værdier og normer”, og at man kan få dobbelt så hård straf som det, der er lagt op til i straffeloven, hvis man bryder loven i et område, hvor der bor mange brune mennesker.

Etnisk diskrimination

For at ryge på ghettolisten – og dermed ind i en alternativ retstilstand – skal et boligområde opfylde to ud af fem kriterier. Kriterierne handler om arbejdsmarkedstilknytning, kriminalitet, indkomstniveau, uddannelsesniveau og etnicitet. Men det interessante er, at et område aldrig kan kategoriseres som en ghetto, medmindre andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund overstiger 50 procent. Et område kan altså i teorien opfylde samtlige andre fire betingelser, have tårnhøje arbejdsløsheds- og kriminalitetsrater, og stadig ikke komme på listen over boligområder, der kalder på statens særlige opmærksomhed og indgriben, hvis ikke der også bor mange brune mennesker der. Det er tilsyneladende kun ”et sort hul i danmarkskortet” (som Lars Løkke kaldte de omtalte områder i sin nytårstale i 2018), hvis beboerne er tilpas mørke i huden…

Alment angreb, almen modstand

Imidlertid har mange mennesker både i og uden for den almene boligsektor gennemskuet del-og-hersk-taktikken og forstået, at ghettopakken er et klassefjendsk angreb på alle beboere i alment byggeri, alle lejere og alle arbejdere. Når de almene boliger skal tømmes, rives ned eller sælges, så er det nemlig med henblik på, at der kan komme flere private boliger, og så prisen for at have et tag over hovedet på den måde kan sættes i vejret over hele landet. Der må ikke være ét eneste rum tilbage, der er underlagt den mindste grad af demokratisk indflydelse, og som ikke bruges til at malke penge ud af folk, som de rige kan stoppe ned i egne lommer. Således skal de 1000 nedrevne boliger i Vollsmose også erstattes med 1600 private boliger.

Ghettoloven har fået skarp kritik, både i store internationale medier og af FN, som flere gange forgæves har prøvet at få den danske regering til at rulle loven tilbage – men vigtigst af alt har den mødt modstand fra de almene beboere selv. Kun få måneder efter, at Løkke lancerede pakken, blev der indkaldt til et stormøde for almene beboere i København Nordvest, der blev konstituerende for bevægelsen Almen Modstand. Bevægelsen har henover de sidste tre år vokset sig til en af landets største bevægelser.

I de sidste tre år har Almen Modstand organiseret menneskekæder og cykeldemonstrationer over hele landet, samlet over 55.000 underskrifter ind mod ghettopakken og indkaldt til hundredvis af beboermøder i de almene boligområder. Bevægelsen omkring ghettopakken har øget opmærksomheden omkring boligpolitik generelt og skabt en styrkelse af beboerdemokratiet – også i almene boligområder, som ikke er salgs- eller nedrivningstruede som f.eks. Blågårds Plads på Nørrebro, hvor over hundrede beboere samledes for at stemme imod deres foreningsbestyrelses beslutning om at udsætte tre familier.

Retssag og demonstrationer
I foråret 2020 indgav Almen Modstands afdeling i Mjølnerparken et søgsmål mod den danske stat (helt konkret Transport- og Boligministeriet) for at godkende planen om salg af halvdelen af boligerne i Mjølnerparken som følge af ghettoloven. Beboerne fremhæver, at loven diskriminerer på baggrund af etnisk herkomst, og at den derfor er i strid med lov om etnisk ligebehandling, EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser.

FN’s Menneskerettighedsråd brugte denne lejlighed til at rette henvendelse til den danske regering med en opfordring om at sætte frasalget af boligerne i bero, indtil de danske domstole havde taget stilling til beslutningens lovlighed. Rådet har ligeledes i en tidligere henvendelse til Danmark gjort opmærksomhed på, at ghettoloven kan være i strid med FN’s konvention om menneskerettigheder, herunder retten til ikke at blive diskrimineret på baggrund af etnisk herkomst og retten til et sted at bo. Til de henvendelser har regeringen svaret, at der faktisk ikke er nogen lov i Danmark, der suspenderer en myndigheds beslutning, hvis denne er omstridt; at ghettoloven ikke er diskriminerende, da den ikke bruges til at afgøre individuelle rettigheder, men til at kategorisere boligområder; og at loven ikke er en krænkelse af menneskers ret til at bo, da de udsættelsestruede beboere jo får et genhusningstilbud…

På trods af, at regeringen ufortrødent tordner frem med ghettopakken, så fortsætter modstanden. To dage efter, at nedrivningsprocessen i Vollsmose gik i gang, startede retssagen mod boligministeriet i FotoMange beboere i Mjølnerparken og flere Almen Modstand-aktivister troppede i denne forbindelse op foran retten med bannere og kampråb for at vise deres modstand mod salget af deres hjem og mod den racistiske ghettolov i det hele taget.

Solidarisk boligkamp (også) i valgkampen
Almen Modstand lægger mærke til og lader til at værdsætte, at Enhedslisten og Alternativet/Frie Grønne er de eneste partier, som konsekvent har afvist og kritiseret ghettopakken (bortset fra enkelte lokale fodfejl, som da Enhedslisten i København valgte at stemme for en indstilling om, hvordan ghettoloven skulle gennemføres i Tingbjerg-området).

Det er godt, at Enhedslisten i kommunalvalgkampen har sat fokus på boligpolitik med et offensivt udspil (læs bl.a. her: https://socinf.dk/vi-skal-have-mange-flere-billige-profitfrie-boliger/). Men det er oplagt, at vi i medierne og i valgkampen i det hele taget også må huske at tage modstanden mod ghettopakken med, når dette udspil promoveres.

Både i valgkampen og i kampen i hverdagen er det vigtigt at slå fast, at kampen for billige, profitfrie boliger og kampen mod ghettopakken er to sider af en fælles kamp for hele arbejderklassen.

SAP’s Forretningsudvalg, den 5.november 2021