Det ser ud til, at Enhedslisten i nogle byer står til at blive blandt de største ved det kommende kommunalvalg. I København spår en måling endda, at partiet bliver størst, foran Socialdemokratiet!  Med markante styrkepositioner til Enhedslisten er der basis for at bære de lokal kræfters krav og synspunkter ind i byrådene. Det bliver lettere at kæmpe imod besparelser og for forbedringer af velfærd. 

af SAPs Forretningsudvalg

Men det er også vigtigt at fremlægge politiske forslag, der bryder med markedsgørelse af den offentlige sektor og fremmer solidaritet. Forslag som fremmer demokratisk styring, bruger- og medarbejderdemokrati, og som samtidig vil være i klimaets, velfærdens og demokratiets interesse. Og netop når Enhedslisten er blevet så stort et parti, at partiets repræsentanter udgør en politisk vægt, vil flere lytte efter, eller endda efterspørge, hvad vi egentlig vil bruge magten til, hvis vi opnår den.

 

Lad det være sagt med det samme: Denne ugekommentar leverer ikke en håndbog i antikapitalistiske forslag på kommunalt plan. Men der er et stærkt behov for at udvikle en sådan – til at give inspiration, dele erfaringer og kunne fremme samme sager på tværs af Enhedslistens afdelinger og kommunale indvalgte i landet. I denne omgang bliver det bare en række nedslag/eksempler i overskriftsform.

 

En antikapitalistisk håndbog af den slags er ikke nem at skrive – og skal rumme en bred vifte af forslag. Bl.a. fordi det kræver helt konkrete vurderinger af situationen i den enkelte kommune og landsdel, om man skal prioritere forslag, der holder sig sikkert inden for kommunalfuldmagtens grænser m.v., eller om man på nogle områder kan vinde opbakning bag at udfordre disse rammer. Nogle kræver samarbejde på tværs af kommuner, nogle kræver regelændringer.

 

Eksempler

Heldigvis er der allerede formuleret en hel del af den slags forslag rundt omkring. Nogle er formuleret af Enhedslistens Politisk Økonomiske Udvalg, andre allerede vedtagen politik og forslag fra Enhedslisten. Andre igen er for eksempel formuleret af Pelle Dragsted i hans bog “Nordisk socialisme” og i netmagasinet Socialistisk Information.

 

Så de følgende er bare nogle eksempler, som vi bestemt ikke har copyright på:

 

  • Tværkommunalt kreditinstitut, som holder kommunernes lån og opsparing væk fra private bankers grådige fingre. Og som kan kræve ret til borgerbetjening, i første omgang af hjemløse o.a. som bankerne ikke vil betjene ordentligt; i anden omgang med egentlig kreditvurdering og forbindelse til et nationalt kreditinstitut (i lighed med den norske Husbanken).

 

  • Tage kontrol med boligmarkedet, som et udspil fra Enhedslisten i København og Frederiksberg i sidste uge lagde op til. Med forslag om, at kommunerne skal kunne kræve op til 75 pct. af nybyggede boliger som almene boliger, og med stram regulering af lejen, vil boligmarkedet blive markant mere solidarisk, hvis det gennemføres.

 

  • Hjemtagning af privatiserede og udliciterede opgaver. I gennemsnit bruger kommunerne omkring 1/4 af sine midler på at få løst opgaver af private virksomheder. De fleste med profitformål. Disse kan man med fordel hjemtages for at øge kvaliteten af opgaverne og mindske kontrolbureaukratiet i kommunen.

 

  • Oprette klimarigtige vedligeholdelsesafdelinger i hver kommune. Både til vedligehold af transportmidler, maskiner, bygninger og arbejdsredskaber. Dette må også omfatte knowhow og udvikling af løsninger inden for IT-systemer, så kommunerne ikke er afhængige af hele tiden at få nye systemer og dyrt vedligehold fra private firmaer.

 

  • Styrke deltagelse og indflydelse for brugere og pårørende samt medarbejderne i de kommunale institutioner. Målet er at skabe så meget decentralt demokrati som muligt. Det kunne være inden for skolerne, daginstitutioner og ældreforsorgen – men også i kommunale produktionsselskaber (herunder).

 

  • Kommunal produktion af varer er allerede i dag tilladt, så længe det sker til eget forbrug, hvilket vil sige de varer, som kommunerne bruger, når den skal levere service til borgerne. Det vil sige, at kommunen selv kan etablere profitfri produktion af mange af de varer, som den ellers køber sig til på markedet. Kommunerne kan oprette fælles selskaber, som kan stå for produktionen af varer, når der er oplagte stordriftsfordele. Der findes i dag allerede en række fælleskommunale selskaber, men disse er koncentreret om forsyning, renovation, madlavning og transport. Der er mange andre brancher, hvor kommunerne ville have en interesse i at hjemtage produktionen til egne institutioner. – Og skabe fundament for videre skridt i den retning, når der bliver anledning til det…

 

Demokrati og fælleseje mod markeds- og profitstyring
Sådanne forslag – selv mange flere af dem, og endda gennemførelse af dem – skaber ikke i sig selv “socialistiske kommuner”. Men de kan være med til at vise en retning, når det handler om at pege på fordelene ved at bryde med kapitalistisk markedsøkonomi og indføre demokratisk styring. De kan medvirke til at mobilisere for den slags “system-problematiserende forslag”, også når sådanne initiativer forventeligt møder voldsom modstand og måske sabotage fra den private kapitals og statens side. Og de kan være med til at vise på en konkret måde, hvad Enhedslisten står for.

 

Derfor er det faktisk vigtigt at stille sig den opgave, at udarbejde en fyldig “håndbog” med antikapitalistiske forslag til brug for Ø-byrødderne. Og endnu vigtigere konkret at tage fat på at løse den!

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 30.oktober 2021

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com