”Socialdemokraterne og SF indleder nu en charmeoffensiv på direktionsgangene i det private erhvervsliv,” skrev Berlingske Tidende den 17. november. Anledningen var, at Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal har inviteret sig selv på besøg hos en række erhvervsledere i store danske virksomheder.

af SAP's forretningsudvalg

Det positive i artiklen er, at de to – trods alt – ikke vil love arbejdsgiverne skattelettelser, mindre offentlig sektor eller begrænsninger i efterlønnen. Men ellers er det en jammer at høre de to ”røde” partiledere forklare deres hensigter.
Den offentlige sektor skal være en drivkraft for den private, siger de. Selv traditionel socialdemokratisk tankegang er vendt på hovedet. Her er ingen krav til den private sektor om, at den i det mindste skal bidrage til samfundets målsætninger og til velfærd.
Flere ”partnerskaber” mellem det offentlige og det private skal sikre erhvervslivet nye ”kommercielle muligheder”, bl.a. inden for sundhed og pleje, som om medicinalindustrien ikke tjener tilstrækkeligt store formuer på den offentligt finansierede sundhed.
I det hele taget vil S og SF ”tage hensyn til erhvervslivet på flere politikområder”, og Helle Thorning-Schmidt udtaler ”Vi ønsker at have et lige så tæt samarbejde med erhvervslivet, som vi har med fagbevægelsen. Vi vil gerne behandle dem lige godt.”
Det er en meget speciel lighedsopfattelse, som vil tage lige meget hensyn til en fagbevægelse, der repræsenterer arbejderklassen i Danmark, og en håndfuld erhvervsledere, der repræsenterer den rigeste ene procent af befolkningen.
Har man fulgt lidt med det seneste års tid, kommer udtalelserne ikke som den store overraskelse. Helle Thorning-Schmidt var allerede godt i gang, da hun holdt tale på sit partis seneste landsmøde. Hos SF har Ole Sohn været ude med varme anbefalinger af brede forlig med borgerlige partier – en model, der er skræddersyet til at tage hensyn til toppen af den danske kapitalistklasse.
Men udtalelsen understreger, at det langt fra er nok at vælte regeringen og skabe flertal bag en ny ved næste valg.
For det første bliver det nødvendigt at opbygge et pres nedefra på de to partiledelser, så de ikke løber fra løfterne om at styrke den offentlige velfærd, undlade flere skattelettelser til arbejdsgiverne og frede efterlønnen. Der skal en endnu større pres nedefra for at tvinge Thorning-Schmidt og Søvndal til at skrue ned for charmen over for erhvervslederne og i stedet gennemføre reformer til fordel for fagbevægelsens medlemmer og for folk på overførselsindkomst.
Samtidig viser udtalelserne, hvor vigtig Enhedslisten er som et politisk alternativ til venstre. Mens S og SF vil fedte for de kapitalejere, som truer med flytte arbejdspladser ud af landet, viser Enhedslisten en anden vej i en udtalelse fra det seneste møde i hovedbestyrelsen.
Her tager man udgangspunkt i vindmøllevirksomheden Vestas’ nedlæggelse af arbejdspladser og skriver bl.a.:
”Der er imidlertid en side af historien, som er mørkelagt. Koncernens overskud er skabt gennem samfundets finansiering af kvalificerede medarbejdere, gennem de lokale kommuners organisering af den nødvendige infrastruktur, gennem offentlig forskning og viden, og ikke mindst gennem de værdier, som de ansatte løbende har skabt.”
Videre udtaler hovedbestyrelsen:
”Vestas-sagen viser, at der er behov for skarpe indgreb overfor virksomheder, der udnytter fællesskabets støtte til forskning, infrastruktur og uddannet arbejdskraft.”
Blandt Enhedslistens forslag til den slags indgreb er:
”Vestas og andre internationale virksomheder (med mere end 50 ansatte), der fyrer medarbejdere ved at udflage til udlandet, skal:
• oprette en fyringspulje, der dækker medarbejdernes videreuddannelse med fuld løn i 1 helt år og styrker en alternativ produktion under de ansattes og lokalsamfundets kontrol.
• overdrage produktions-, forsknings- og kontorfaciliteter til stat eller kommune uden kompensation.”

SAP’s forretningsudvalg, 19. november 2010

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com