content-picture.php

Socialistisk Information bringer nedenfor Socialistisk Internationales resolution fra 1907. Dette er tænkt som inspiration til debatten om ind- og udvandring, men er også tiltænkt den pågående debat om globalisering i Enhedslisten.

af Socialistisk Internationale

Stuttgart-kongressen i 1907 var et af højdepunkterne for marxistisk indflydelse i Socialistisk Internationale, som var dannet af socialistiske partier i 1889 efter de negative eftervirkninger af Pariskommunes nederlag 1871 havde fortaget sig. 1907-kongressen skete midt i et opsving for arbejderbevægelsen og var den hidtil største internationale socialistiske kongres.

 

I 1905 var den første russiske revolution løbet af stablen ledsaget af store strejkebølger i Europa med Tyskland som det mest betydningsfulde. Perioden var også præget af en omfattende ungdomsradikalisering, hvor gamle normer blev forkastet og nye afprøvet. I Danmark opstod den ungsocialistiske bevægelse, der få år senere blandt andet resulterede i dannelsen af den syndikalistiske Fagoppositionens Sammenslutning.

 

På kongressens dagsorden var spørgsmålet om krig og militarisme, kolonispørgsmålet, kvindespørgsmålet, forholdet mellem parti og fagforening og endelig spørgsmålet om migration. På kongressen i Amsterdam 1904 havde parterne forsøgt at opnå enighed – men forgæves. I 1907 lykkedes det, idet den engelske delegation stemte imod.

 

Vi har i oversættelsen valgt at anvende udtrykket migration, idet debatten primært har drejet sig om arbejdskraftens vandringer. Ligeledes er udtrykkene ind- og udvandring og deraf udledte ord anvendt. Dette er sket for at lette muligheden for, at drage paralleller mellem nutid og fortid ved at fjerne sproglige barrierer.

 

Om migration: Socialistisk Internationales Stuttgart Kongres 1907 erklærer:

 

Arbejderes migration er et fænomen, der er lige så uadskilleligt fra kapitalismens væsen som arbejdsløshed, overproduktion og arbejdernes underforbrug. Den er ofte en metode til at formindske arbejdernes andel af udbyttet af produktionen.

 

Det antager lejlighedsvis abnorme proportioner på grund af politisk, religiøs og national forfølgelse.

 

Kongressen kan ikke se nogen økonomiske eller politiske undtagelsesbestemmelser for at imødegå truende konsekvenser af arbejdernes migration, fordi de er frugtesløse og reaktionære af natur, og især ikke begrænsninger af friheden til migration og udelukkelse af bestemte nationaliteter eller racer.

 

Samtidig erklærer kongressen, at det er de organiserede arbejderes pligt at beskytte sig mod den nedgang i deres levestandard, der ofte er en følgevirkning af masseimport af uorganiseret arbejdskraft.

 

Derudover udtaler kongressen, at det er deres pligt at forhindre import og eksport af strejkebrydere.

 

Kongressen anerkender de vanskeligheder, som i mange tilfælde rammer arbejderklassen i et land, der er på et mere fremskredet trin i den kapitalistiske udvikling, der udspringer af masseindvandring af uorganiserede arbejdere. De er vant til lavere levestandard og kommer fra lande med fortrinsvis landbrug og den kultur, der forbundet hermed. Ligeledes de farer, der udspringer fra nogle særlige former for indvandring.

 

Kongressen ser ikke nogen sand løsning på disse vanskeligheder ved at forhindre bestemte lande eller racer fra indvandring. Løsninger, der oven i købet er i modstrid med principperne for arbejdersolidaritet. Kongressen anbefaler derfor følgende tiltag:

 

1.    Angående landet, der indvandres til:

a)   Et forbud mod eksport og import af arbejdere, som har indgået en kontrakt, der fratager dem den frie råderet over deres arbejdskraft og løn.

b)  Lovgivning, der forkorter arbejdsdagen og fastsætter mindsteløn, regulering af sweatshop-systemet og hjemmeindustri og sikring af kontrol af sanitære forhold og boligforhold.

c)    Afskaffelse af alle restriktioner som udelukker bestemte nationaliteter eller racer fra at opholde sig i et land, eller som udelukker dem fra politiske og økonomiske rettigheder, som indfødte besidder eller gør opnåelse af disse rettigheder vanskeligere for dem. Det forudsætter også let adgang til fulde borgerrettigheder og statsborgerskab.

d)   For fagforeninger i alle lande skal følgende principper generelt finde anvendelse og i forbindelse hermed:

1.   Uhindret adgang til fagforeningsmedlemskab for migranter i alle lande uanset nationalitet.

2.   Understøttelse af medlemskab ved at fastsætte et rimeligt optagelsesgebyr.

3.   Gratis overførsel af medlemskab fra fagforeninger i et land til en fagforening i et andet, forudsat at medlemmet har opfyldt alle forpligtigelser i den afgivende fagforening.

4.   Indgåelse af aftaler mellem fagforeninger med det formål at regulere disse forhold på en endegyldig og tilfredsstillende måde og muliggøre gennemførelsen af disse principper på internationalt plan.

5.   Støtte til fagforeninger i de lande, hvor migranterne primært kommer fra.

 

2. Angående udvandringslandet:

a)  Omfattende agitation for faglig organisering

b)  Oplysning af arbejderne og offentligheden om de virkelige arbejdsvilkår i indvandringslandet.

c)  Fælles optræden fra fagforeninger i alle lande i alle spørgsmål vedrørende migration.

d)  Da arbejdskraftens migration ofte er kunstigt stimuleret af jernbaneselskaber, rederier, jordspekulanter eller andre svindlere ved at fremsætte falske og løgnagtige løfter til arbejderne kræver kongressen:

Kontrol af rederier, emigrations-kontorer og juridiske og administrative tiltag mod dem for at forhindre, at udvandring misbruges i sådanne kapitalistiske foretagender interesser.

 

3. Reorganisering af transportsektoren, især skibsfart, ansættelse af inspektører med disciplinære rettigheder, valgt af organiserede arbejdere fra ind- og udvandringslandet. Beskyttelse af nyankomne migranter således, at de ikke bliver ofre for kapitalistiske gribbe.

 

Da transport af migranter kun kan reguleres på internationalt niveau, pålægger kongressen det Internationale Socialistiske bureau at forberede forslag om regulering af disse forhold. Forslaget skal omhandle skibes indretning og udstyr skal standardiseres så vel som minimumstandard for luftrum til hver migrant.

 

Særlig vægt skal lægges på, at den enkelte migrant skal købe billetten direkte hos rederiet/jernbaneselskabet uden involvering af mellemmænd.

 

Disse forslag skal overdrages til partiernes ledelser med henblik på lovgivningsinitiativer og til propaganda.

 

 

Indledning og oversættelse af Leif Mikkelsen fra International Socialist Review september 1907, side 140-141 og lesmaterialistes.com 10.september 2015 (tysk)

 

 

 

Supplerende læsning:

John Ridell: Lenins struggle for a revolutionary International 1907 -16. New York 1984.

Thomas Møller: Fra Paris over Djursland til Stuttgart: Arbejderbevægelsen om de fremmede.

Universitetsspeciale Københavns Universitet, 2002

Gustav Bang: Arbejder-indvandringen, Socialdemokraten 1907

 

single.php