Kortet viser de provinser, hvor Erdoğan (gult) og Kilçdaroglu (rødt) vandt.

I Diyarbakir, hovedstaden i den kurdiske region i Tyrkiet, var alle de forbipasserende begejstrede om morgenen på valgdagen. Zelia (56) fortalte os: “Selvfølgelig vinder vi! Vi er trætte af Erdoğan, vi vil have frihed for vores fanger og for os – ingen vil stemme på Erdoğan her! Alle de unge vil have ham væk” . Lidt længere fremme vifter unge med flaget for Yesil Sol, det nye grønne parti [hvor kandidater fra HDP opstillede, o.a.]. De er 20 år og har kun kendt Erdoğan som præsident.

På fortovet overfor drikker Hadi Abdou Khader (73) te med sine venner under solen. “Kurderne havde intet andet valg end at stemme på Kemal Kilçdaroglu. Hvis jeg havde haft et andet valg, ville jeg have gjort det. Kurdere begynder at blive undertrykt i det øjeblik, de bliver født.” Og mange andre spontane udsagn bekræfter, at de er overbevist om tyrannens fald.

Men om aftenen, hvor HDP-aktivister fylder de lokaler, der nu fungerer for Yesil Sols kampagne, stivner smilet, når de første prognoser begynder at dukke op på skærmen. Erdoğan har et stort forspring, og selvom man endnu ikke kender resultaterne de store byer som Istanbul, Ankara eller Izmir, hvor CHP står stærkt, kollapser håbet om et nederlag for Erdoğan i første runde. Efter klokken 22 tror aktivisterne på CHP’s kontorer ikke længere på det og forlader det, som de troede skulle være en sejrsaften.

Ved midnat kommer der under kraftig politibeskyttelse stadig bunker af stemmesedler til endeløse genoptællinger, men for de unge HDP’ere er hjertet ikke længere med. “Hvis han bliver valgt igen, rejser vi! Til Europa, hvor som helst! Vi kan ikke klare det mere!”

Hvordan skal man så forklare dette skifte i sidste øjeblik i forhold til de mange meningsmålinger? Nogle mener, at det var aftalen med kurderne, der demotiverede en del af CHP-vælgerne. Andre siger, at det var Kemal Kiliçdaroglus religion – han er alevit, der skubbede de overvejende sunnimuslimske vælgere væk, mens atter andre peger på valgsvindel og manipulationer.

Det er rigtigt, at Erdoğan sidder på magten, lige fra valgkommissionen til statens maskineri, inklusive dommere og parlamentet, men et bedrageri i størrelsesordenen flere millioner stemmer virker usandsynligt. Et muligt svindelnummer kunne være at ugyldiggøre tilstrækkeligt mange stemmer til at fremprovokere en anden runde. AKP [Erdoğans parti] har en betydelig stemmereserve med de 5,3 procent af stemmerne, der er afgivet til Sinan Ogan, en ultranationalist, der går ind for udvisning af alle syriske flygtninge. En anden runde, hvor han vinder, ville have den fordel at eliminere rygterne om svindel og frem for alt at legitimere hans valg for de vesterlændinge, der havde opgivet ham.

Hvad angår anden runde, er der virkelig ikke meget håb, selv for ledelsen af Yesil Sol.

Serra Bucak, medlem af partiledelsen fortalte os mandag morgen, dagen efter første runde: “Vi vidste, at det ikke var et let valg. Vi vidste, at det ville blive svært i første runde, men ikke, at Erdoğan ville få så mange stemmer, især i jordskælvsområderne. Jeg håber, at CHP vil bruge disse 2 uger godt, de bliver nødt til at finde nye strategier, ikke for den kurdiske region, som han har vundet, men for resten af Tyrkiet.”

15. maj 2022

Oversat fra International Viewpoint af Åge Skovrind.