Indfødte ledere fra skovene i Latinamerika, Indonesien og Afrika svarer igen på erklæringerne fra statsoverhoveder på klimatopmødet.

af Udtalelse

"Som indfødte ledere fra de områder, der dækker de vigtigste skove i Afrika, Asien og Latinamerika, fæster vi med stor glæde og interesse lid til de signifikant mange regeringers tilslutning til vores bidrag. Men vi opfordrer nationale regeringer til at beslutte sig for en afgørende og omgående indsats til støtte for vores tiltag, således at målene kan nås."


I dag offentliggjorde man nye beviser på, at oprindelige folk er globale aktører, hvis klimaændringerne skal afbødes. Et detaljeret kort over de tropiske skovområder viser utvetydigt, at oprindelige skovfolk beskytter en enorm kulstofreserve.

Dette og andre nyere forskningsresultater tyder på, at det ikke er nok at "kreditere oprindelige folks bidrag". Hvis vi ikke får sikret vores rettigheder til vore forfædres skove, vil det blive vanskeligt for de nationale regeringer at nærme sig de mål, dagens deklaration opstiller.

For første gang sætter den nye forskning tal på, hvor meget kulstof der er lagret i den tropiske skov, der er tilbage. Woods Hole Research Center har gjort brug af remote sensing data [fjernanalyse ved hjælp af satellitmålinger, o.a.], og deres analyser bygger på grænsedragninger leveret af de oprindelige folk. De nye resultater tyder på, at oprindelige folks skove i Afrika, Asien og Latinamerika indeholder mindst 20 procent af alt det kulstof, der er lagret i tropisk skov i verden. Det er mere end tre gange hele Jordens CO2-emission sidste år.

Ligeledes sætter vi pris på nogle få donorers anerkendelse af vores bidrag til beskyttelse af skove og afbødning af nationernes klimaændringer. Vi opfordrer disse lande til at offentliggøre disse resultater samt til at fremlægge åbent, hvilke midler der er afsat direkte til støtte for forvaltningen og vores rettigheder til skove, jord og ressourcer; og til at foretage en klar sondring med hensyn til disse bidrag og finansielle forpligtelser mellem på den ene side erhvervslivet og på den anden side offentlige midler.

Oprindelige samfund med en traditionel levevis påvirker de tropiske skove meget mindre end vestliggjorte kulturer. Vores højeffektive evne til at forhindre ulovligt skovbrug og til at beskytte vores territorier er ofte begrænset af mangel på juridisk og finansiel støtte, herunder den manglende anerkendelse af ejendomsretten til vores jord.
Woods Holes beregninger viser, at kulstof i tropiske skove i oprindelige territorier i Amazonasområdet, Indonesien, Mellemamerika og Den Demokratiske Republik Congo (DRC) svarer til 168,3 gigaton kuldioxid (GtCO2) – mere end tre gange den mængde af skadelige klimagasser, som blev udledt globalt i 2014 (52,7 Gt CO2).

For fortsat at bevare de tropiske skove, hvilket er afgørende for at nå målene for denne konference, og for at opretholde økosystemets integritet og vores kulturelle identitet, har vores samfund brug for følgende:
• Anerkendelse af retten til vores territorier og til ressourcerne i vores områder samt anerkendelse af den miljømæssigt gavnlige virkninger, disse ressourcer yder.
• Afslutning på al kriminalitet, vold og drab på vores ledere, der er fortalere for oprindelige folks rettigheder og territorier.
• Anerkendelse af, at de oprindelige folk bidrager til at imødegå klimaændringer og -tilpasning samt medregning af disse bidrag i regeringernes nationale bidrag.
• Gennemførelsen af FNs principper om ”Frit, forudgående og informeret samtykke”(FPIC) i oprindelige territoriers udviklingsaktiviteter. (se note)

Vi, der bor midt i klimaændringernes frontlinje, har bidraget mindst til den globale krise, men vi kommer til at miste mest.

Vi er i Paris for at tilbyde hjælp – en kur, der er væsentligt mere tilgængelig end den, klimaforhandlerne kæmper for at finde løsninger på. Naturen har velsignet menneskeheden og bør derfor respekteres, og vi ved frem for alt, hvordan man gør dette. For eksempel er det de indonesiske tørvemosers natur at være våde økosystemer. At udtørre områderne med henblik på produktion af palmeolie er en invitation til katastrofe. Vi har altid vidst det, men vores stemmer er ikke blevet hørt.

Afbrænding af skov i Indonesien og en stigning på 16 procent for skovrydning i Brasilien, er eksempler på, hvad der sker, når regeringer undlader at medtage oprindelige folk i deres bestræbelser på at beskytte skove, som er så vigtigt at behandle et klima, der er i hastig forandring.

Med stærke rettigheder kan de oprindelige folk spille en vigtig rolle i at reducere de emissioner, der truer planetens sundhed. Resten af verden ser kulstof, når de ser på vores skove, men for os betyder skovene mad, vand og livet selv.

30. november 2015

  • Abdon Nabadon, generalsekretær for Alliancen af Oprindelige Folk i Øhavet (AMAN).
  • Levi Sucre Romero, koordinator for bestyrelsen for Den Mellemamerikanske Alliancen af Folk og Skove (AMPB).
  • Jorge Furagaro, koordinator for Oprindelige Folks Organisationer i Amazonas (COICA)
  • Joseph Itwongo, Sammenslutning for Bæredygtig Forvaltning af Skovenes Økosystemer i Centralafrika (REPALEAC / DRC).

Note: FPIC, Free, Prior and Informed Consent, er FNs fundamentale menneskerettighedsbaserede tilgang, hvor det er de fattige og marginaliserede selv, som har retten til at definere, hvad de ønsker, og hvad god udvikling er for dem.

Citater fra de oprindelige folks ledere
»De tropiske skove i de oprindelige folks territorier er centrale for at reducere klimaændringerne, men det er vigtigt at bemærke, at vi også har andre væsentlige redskaber til at bevare økosystemerne," siger Abdon Nabadon, generalsekretær for Alliancen af oprindelige folk i øhavet (AMAN) Indonesien. "Vi har ikke sat vores kulstof til salg. Det, vi ønsker, er anerkendelse for det arbejde, vi laver, og styrkede rettigheder til vores territorier, som den indonesiske forfatningsdomstol allerede har anerkendt. Vi opfordrer til en afslutning på en økonomisk model, der afhænger helt af ødelæggelsen af vores skove og floder, og således fratager fremtidige generationer en uvurderlig skat".

"For at vi kan fortsætte med at bevare de tropiske skove, der findes i vores traditionelle områder, er vi nødt til at have styrkede rettigheder til skove, og til at standse kriminaliseringen af vores indsats for at beskytte vores land," siger Jorge Furagaro fra COICA. "Døden skal ikke være den pris, vi betaler for at yde vores for at forhindre de emissioner, der fremmer klimaændringer."

"Vi er ikke imod udvikling som sådan, men vi er imod en udviklingsmodel, der ødelægger livet for os, vores børn og børnebørn," siger Levi Sucre Romero, koordinator for bestyrelsen for Den Mellemamerikanske Alliancen af Folk og Skove (AMPB). "Hvis vores nationale ledere seriøst ønsker at redde skovene, vil de undlade at kriminalisere os og at tillade vold og endda mord på vores folk, for at forsøge at forsvare vores skove, fordi verden tørster efter soja, palmeolie, tømmer, brændstof, vand og mineralrigdomme. Verden har reduceret debatten om klimaændringer til et spørgsmål om, hvor meget kulstof i skove."

"Vi opfordrer forhandlerne i hele verden til at investere i den løsning, der allerede eksisterer: Investér i befolkningerne i skoven, hvis I virkelig mener det alvorligt, at skoven fortsat skal eksistere", siger Joseph Itwongo, Sammenslutning for Bæredygtig Forvaltning af Skovenes Økosystemer i Centralafrika (REPALEAC / DRC).


Artiklen er oversat af Charlotte Valløe fra den Mesoamerikanske Alliance for Folk og Skove 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com