Sandra Cunha talte på Enhedslistens årsmøde om Venstreblokkens erfaringer med at samarbejde med de portugisiske socialdemokrater, som siden 2015 har dannet regering med støtte fra Venstreblokken, det kommunistiske parti og de Grønne.

af Sandra Cunha

Først vil jeg takke Enhedslisten for invitationen og for lejligheden til at komme her og fortælle jer om den aktuelle politiske situation i Portugal: Om de betingelser, der førte til udviklingen af et venstreorienteret flertal i parlamentet, som i øjeblikket støtter den socialdemokratiske regering i Portugal, men også om de udfordringer og problemer i dette arrangement, og den rolle, som EUs nedskæringsprojekt spiller i dette.

Under den højreorienterede koalitionsregering fra 2011 til 2015 var Portugal fuldstændigt underlagt EUs dominans.

Trojkaens [EU, Valutafonden og den Europæiske Centralbank] nedskæringspolitik og den højreorienterede regering nedlagde arbejdspladser, pressede tusinder af unge til at rejse ud af landet, hærgede pensionssystemet, nedbrød det offentlige velfærdssystem, privatiserede grundlæggende serviceydelser og kanaliserede alle ressourcer over til afbetaling af gælden, som alligevel fortsatte med at vokse. Før Trojkaens indgriben var Portugals offentlige gæld på 96 procent af BNP, i 2015 var den vokset til 129 procent.

Trods alle disse ødelæggelser lykkedes det ikke Socialdemokratiet (Partido Socialista, PS) at vinde parlamentsvalget i 2015. De gik til valg på et liberalt projekt og en underdanig holdning til EU, som ikke vandt vælgernes tillid.

Men selv om SP ikke vandt, så fik højrefløjen heller ikke flertal. Sammen med partierne på venstrefløjen – Venstreblokken, PCP (kommunisterne) og de Grønne – havde SP et flertal af vælgerne og af mandaterne i parlamentet.

Historisk aftale
Den parlamentariske flertalsaftale mellem SP og venstrefløjen er ikke set tidligere i det portugisiske demokrati, men kom også til verden under særlige omstændigheder.

På valgnatten i 2015 gentog Venstreblokken sin afvisning af en fortsat højrefløjs-regering. Denne udmelding pressede SP og muliggjorde en efterfølgende proces med forhandlinger. SP havde brug for støtte fra den parlamentariske venstrefløj for at kunne regere.

Fremgangen for Venstreblokken, med 10,1 procent, og valgalliancen mellem PCP og de Grønne, med 8,25 procent, ændrede det portugisiske politiske landskab og placerede højrefløjen i mindretal og forhindrede en fortsættelse af den nedskæringslinje, der havde nedlagt arbejdspladser, skabt en fattigdomsspiral og svækket arbejderklassen i det sociale styrkeforhold.

Denne vælgermæssige fremgang var afgørende for dannelsen af et parlamentarisk venstreflertal, som kunne fælde højreregeringen og gøre en ende på en udvikling med stadig større fattigdom i landet.

Dette parlamentariske flertal har ikke dannet en koalitionsregering. Der er tale om en aftale gældende i fire år, som bliver testet hvert år ved godkendelsen af finansloven, som fungerer som en tillidsafstemning.

Forhandlingsprocessen medførte væsentlige ændringer i SPs program. Den satte et punktum for en udvikling med økonomisk nedgang, genoprettede lønningerne og sikrede en række rettigheder (for eksempel retten til adoption for par af samme køn og afskaffelsen af begrænsningerne i abortretten, som den tidligere regering havde indført).

Venstreblokken fik en aftale med SP, som havde til formål af afskaffe fattigdomspolitikken, forsvare den offentlige service og en økonomisk strategi for vækst og beskæftigelse.

Særligt fokuserede aftalen på genopretning af indkomstniveauet, højere mindsteløn, annullering af fastfrysningen af pensionerne, udvidelse af den sociale elafgift, forhøjelse af arbejdernes lønninger og lettelse af skatten på arbejde.

I løbet af de to år med socialdemokratisk regering har det været muligt med støtte fra venstrefløjen at afprivatisere den offentlige transport, genindføre fire aflyste feriedage, annullere nedskæringerne for de offentligt ansatte, nedsætte arbejdsugen for offentligt ansatte til 35 timer, afskaffe ekstrabidraget på den private indkomstskat og hæve beløbet for såvel den sociale ældrecheck som familieydelser og kontanthjælp.

Det var muligt at gå væsentligt ud over SPs overvejende liberale valgprogram, for eksempel at droppe SPs forsøg på at liberalisere reglerne for afskedigelser og at begrænse arbejdsgivernes sociale bidrag (og dermed udhule den Sociale Sikringsfond).

Bekymringer
Men trods disse fremskridt er den nuværende og fremtidige situation ikke uden bekymringer.

Næsten midtvejs i SPs regeringsperiode er der kun sket et langsomt økonomisk opsving, og der er stadig væsentlige løfter at indfri – såsom forhøjelsen af den nationale mindsteløn (målet er at nå op på 600 euro om måneden, hvor den stadig er 557 euro), ophævelsen af ansættelsesstoppet i den offentlige sektor, kampen mod løsarbejde (et stort problem i Portugal) og afskaffelsen af den forhadte ekstraskat, som blev indført under højreregeringen.

De offentlige investeringer er historisk lave. Uden offentlig investering kommer der ikke for alvor noget opsving i beskæftigelsen eller genopretning af den offentlige service, og endnu mindre et reelt opsving i den nationale økonomi. Her er det Venstreblokkens vurdering, at der en uoverstigelig modsætning mellem EUs finanspagt [som indeholder krav om reduktion i det offentlige underskud] og en venstrefløjspolitik.

Ligeledes forudser det stabilitetsprogram, som den portugisisk regering for nylig afleverede til Bruxelles, en voldsom nedskæring på de offentlige udgifter og kommer ikke med nogen specifikke løsninger på økonomisk genopretning eller opgradering af lønniveauet. Det har en målsætning om et underskud på 1 procent af BNP i 2018, men et overskud på de løbende udgifter på over 5 milliarder euro. Dette overskud kunne bruges på sundhed eller uddannelse. Men når der skal betales over 8 milliarder euro årligt i renter på gælden, så bliver dette regnskabsoverskud til et minus.

De valg, der er taget med stabilitetsprogrammet, er udtryk for en åbenlys højredrejning i SPs økonomiske program. Det bliver i stigende grad klart, at det portugisiske socialdemokrati i stadig større grad bøjer af over for kravene fra Bruxelles, distancerer sig mere og mere fra en venstreorienteret politik og gennemfører et bekymrende skridt til højre. Det kommer imidlertid ikke som en overraskelse – vi må ikke glemme, at SP var medansvarlig for trojkaens indblanding i Portugal og dens nedskæringspolitik.

Spørgsmålet er derfor, hvor længe den socialdemokratiske mindretalsregering vil holde. Aftalen mellem SP, Venstreblokken, PCP og de Grønne havde en horisont på fire år, men der var ingen forhåndsgarantier. Den største risiko i forhold til regeringens overlevelse ligger hos SP. Hvis de fortsætter med at insistere på et program, der fastholder nedskæringerne, vil det nødvendigvis åbne en debat om konsekvenserne og aftalens karakter.

Men trods disse begrænsninger og risici er Venstreblokken interesseret i at finde løsningsmuligheder for et parlamentarisk flertal, som støtter et statsbudget, der kan sætte gang i økonomien og genoprette lønniveauet.

Europa
Nogle afsluttende ord om Europa. De europæiske institutioner, fra EU-Kommissionen til den Europæiske Centralbank og endog OECD, er aldrig holdt op med at true og afpresse Portugal siden det nuværende parlamentariske arrangement tog sin begyndelse.

Og vi ved, at venstrefløjs-alliancen ikke har fjernet SPs midtsøgende kurs eller dets indordning under euro-bestemmelserne og de europæiske traktater. Det er en underordning, som fastholder landets grundlæggende problemer:

Høje renter på gælden og en arbejdsløshed, der stadig ligger på 10,1 procent, selv om det er det laveste tal de sidste fem år (i 2013 var det oppe på 16,2); og en ungdomsarbejdsløshed, som nu ligger på 25,1 procent. Den offentlige gæld er fortsat en alvorlig risiko for landet. Nedskæringsfilosofien fortalte, at kontrol med underskuddet ville være svaret på problemet med den offentlige gæld, som skulle garantere landets troværdighed i udlandet og lave rentesatser. Det var åbenlyst forkert.

Ved udgangen af 2016 – året, hvor nogle af nedskæringerne blev ophævet, var det offentlige underskud det laveste i de sidste fire årtier (lidt over 2 procent af BNP). Det underminerer klart dogmet om, nedskæringspolitik er det, som sikrer et lavt budgetunderskud.

Også et andet dogme er blevet undermineret med nedbringelsen af underskuddet. Et lille budgetunderskud sikrer ikke et lavt renteniveau. Renterne fra den offentlige gæld er ikke holdt op med at vokse i Portugal, som det er sket i de andre lande, Trojkaen har blandet sig i.

Vi står derfor fast på, at for at genoprette Portugals demokratiske kontrol med økonomi og finans haster det med at sikre en stærk offentlig tilstedeværelse i det finansielle system og at forberede landet på muligheden af at træde ud af euroen eller måske endda euroens sammenbrud. Det vil være handlinger, som ikke i sig selv baner vejen for udvikling, men som vil være konsekvensen, hvis man nægter at adlyde det Europa, der eksisterer i dag.

Den europæiske venstrefløj
I Europa arbejder Venstreblokken for en alliance med alle progressive kræfter, som kæmper for at bryde med de europæiske traktater og opbygge et nyt samarbejde i folkets interesse, beskytte demokratiet og forsvare sociale, økonomiske og miljømæssige rettigheder.

Vi afviser den ”centrisme”, som ser den europæiske status quo som et bolværk mod den yderste højrefløj i Europa. Det er med denne status quo og denne ”centrisme”, som baner vej vejen for fremmedhad og økonomisk misere, at den yderste højrefløj i dag finder rum til at vokse.

Fiaskoen for EU-traktaterne og –institutionerne er ikke en fiasko for Europa og dets folk. Venstrefløjen må have svaret, som afviser NATOs militarisme, frygt og had, mens vi opbygger alternativet med et demokratisk samarbejde som vejen til et folkets Europa, et Europa, som ikke slukker håbet og lukker døren for flygtninge.

Endelig vil jeg gerne udtrykke vores fulde solidaritet medkampen mod den yderste højrefløj her i Danmark. Fra Venstreblokken vil vi lade jer vide, at jeres kamp er vores kamp. Og vi ved alle, at i en globaliseret verden er vi mere end nogensinde nødt til samle vores kræfter og samarbejde for at bekæmpe de konservative, kapitalistiske og patriarkalske samfund og gå imod undertrykkelse og højrefløjens fremmarch – på vejen til frihed, demokrati og lighed.

Sandra Cunha er medlem af det portugisiske parlament for Venstreblokken, valgt i industri-havnebyen Setubal. Hun holdt denne tale på Enhedslistens årsmøde den 12-14. maj 2017.

Oversat fra Green Left Weekly (Australien) af Åge Skovrind

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com