Pengemagten har stærke interesser i store infrastrukturprojekter – for eksempel Kattegatforbindelsen.

”Kampen om havnen i slutningen af 70erne gav offentligheden et sjældent indblik i et lukket og meget indspist miljø bestående af borgmester, havneudvalg, virksomheder og dele af fagbevægelsen, som var vant til at træffe beslutninger af stor betydning for byen i lukkede rum”, skriver Kristian Jensen, der var medlem af Komiteen mod kæmpesiloer i 1979.

”Havnemafiaen” blev den folkelige betegnelse for denne sammensmeltning af politik og pengemagt. Erfaringerne med havneudvidelsen [i Aarhus] har givet tilsvarende sjældne indblik i maskinrummet for fremtidens politik.

Penge og politik

Én af erfaringerne er, at penge og politik er smeltet stærkt sammen. Symboliseret ved en Aarhus-borgmester, der både er politisk leder af kommunen og samtidig økonomisk leder (som betalt formand for bestyrelsen) af en af byens store virksomheder, Aarhus Havn. To kasketter, én interesse. Penge og politik smeltet sammen til ét.

Aarhus Havn er som virksomhed tæt filtret sammen med Dansk Industri og alle de store pengeinteresser omkring logistik, handel og transport i Danmark.

Det betyder, at byens politiske beslutninger på en række områder langt hen afspejler hensynet til pengemagtens interesser. Pengemagten styrer politikken sagt kort.

Politikerne følger pengene af mange grunde – hensyn til arbejdspladser, håb om skatteindtægter, eller fordi det er pengene der har magten, lobbyisterne, konsulenthusene og vigtig viden på deres områder. Som politiker vil de fleste gerne fremvise vækst, og her er det ikke uvæsentligt virksomhederne, der investerer og dermed skaber det, vi plejer at kalde for ’udvikling’. Nye betonhøjhuse, industrier, havne, motorveje, broer, lufthavne osv.

I borgerinddragelsesprocessen så vi en stærk interesse i havneudvidelsen fra Dansk Industri, Danske Erhverv, Danske Havne, Aarhus Havn selv, nogle udvalgte havnevirksomheder, COWI, Rambøll m.fl. De sad med hele vejen i processen og spillede ind med argumenter, analyser osv. Og bag dem finder man altid diskret de store penge, der skal finansiere det hele – pensionskasser (bl.a. fagbevægelsens), banker, finansieringsinstitutioner osv.

Mærsk er både dem, der optager hovedparten af containerpladsen, og dem, der ligger til kajs med containerskibene, deres interesse i havnen er indlysende. Mærsk har også en indlysende interesse i hele Infrastrukturreformen og dens projekter – det ses bl.a. i deres samspil med Ørsted, DSV, CHP-lufthavn m.v. omkring fremtidens PtX anlæg.

For Infrastrukturreformens projekter vil have afgørende betydning for Mærks’ transport og logistik med varer i hele Danmark. Fx Kattegatforbindelsen, der skal forbinde øst og vest og hurtiggøre varetransportens flow.

I forhold til Kattegatforbindelsen sidder borgmester Jacob Bundsgaard som medlem af Kattegatkomiteen, der arbejder for en fast broforbindelse. Og Jacob Bundsgaard ser selvsagt betydningen af at forbinde Aarhus Havn – som den havn, der modtager hovedparten (66 procent) af alle varer, der sejles til Danmark – med nye motorveje mod nord og syd i Jylland samt Kattegatbroen mod øst og dermed København. Og undervejs koble det hele til mere lufthavn, både i Aarhus og i København, så transporten af flyimporterede varer kan indgå i det samlede flow.

I Altinget 8.10.2018 siger Bundsgaard fx:

”En fast forbindelse over Kattegat er et projekt af en helt anden dimension. Hvor en ny motorvej eller et ekstra spor f.eks. vil give hurtigere forbindelse mellem landsdelene, så vil en fast forbindelse over Kattegat betyde et forandret Danmarkskort, hvor Øst- og Vestdanmark smelter sammen til et stort metropolområde. Det vil skabe en ny dynamik i landet”. (…) ”Det er mit håb, at vi får en fast forbindelse over Kattegat med plads til både bane- og vej, så en højklasset kollektiv trafikforbindelse bliver en del af løsningen (…) jeg ser endnu mere frem til, at de egentlige anlægsarbejder påbegyndes. Det vil være en gave til Danmark”.

I Hvidbogen “Missing Links” fra 1982 formulerede 42 af de stærkeste pengeinteresser fremtidens infrastruktur i Europa. Det var Volvos daværende direktør, Per Sommer, der tog initiativet til Round Table – dvs. de 42 industrigiganters fælles gruppe, der skabte politikformuleringen af al infrastruktur i EU – i samspil med Siemens og andre store interesser inden for vej-, bil- og betonlobbyen i Europa.

Målet var at sikre et konstant flow af varer i det indre marked i EU. Sidenhen har EU gennemført mange dele af denne plan – motorveje, broer, tunneler, udvikling af ubemandet satellitstyret lastbiltransport. Øresundsbroen, Storebæltsbroen, Femernbroen var et led i Hvidbogens forslag.

Det er den samme type af plan, regeringens Infrastrukturreform i Danmark nu formulerer videre i detaljer for dansk logistik: Broer, tunneler, motorveje, lufthavne.

Pervertering af forvaltninger

Pengemagtens indflydelse påvirker politikerne, og politikerne påvirker igen forvaltningerne, eftersom en væsentlig del af forvaltningernes rolle er at udføre den politik, deres byrådsflertal udstikker.

Politikerne bruger forvaltningerne politisk. Det risikerer at skabe – og i tilfældet Aarhus har det tilsyneladende allerede skabt – en pervertering, hvor forvaltningerne opgiver deres principielt nøgterne, saglige og faglige behandling, baseret på landets love, og bliver et aktivt instrument i politikernes hænder.

Vi har lige set Dybvad-rapporten fortælle om ministeriernes embedsmandsvælde, og hvordan embedsstanden i stigende grad bliver politiseret og involveres i både at udvikle, gennemføre og forsvare politikken. Modsat den traditionelle rolle, hvor embedsværket er de nøgterne og saglige administratorer af landets love, skabt af politikere.

Perverteringen skaber forvaltninger, der konsekvent er misbrugere af deres magt. De undertrykker analyser, viden og data, som ikke passer til politikken. De fremmer analyser og viden, som kan understøtte bystyrets politik, også selvom den i nogle tilfælde klart strider mod almenvellets ønsker om rent miljø, liv og biodiversitet i naturen, klimahensyn eller borgernes demokratiske indflydelse.

Aarhus Havn købte alle analyser for millionbeløb ved private konsulenthuse. Konsulenthusene COWI, Rambøll m.fl. fremlagde deres analyser og konklusioner igennem stribevis af oplæg. Forvaltningen tilrettelagde møder og konferencer, så konsulenthusenes oplæg tog langt hovedparten af den samlede tid. Samlet resultat? Gæt!

Det var klart og synligt – til tider ligefrem pinligt synligt – undervejs i hele processen med borgerinddragelse i Aarhus: Forvaltningen marginaliserede og undertrykte konsekvent bestemte temaer, som ikke matchede Aarhus Havns interesser, eksempelvis klima- og havmiljøpåvirkningen fra havneudvidelsen. Engang imellem inviterede man så kritiske eksperter og forskere ind, som kunne retfærdiggøre, at man gav begge sider ordet. Og herefter blev de kritiske eksperter så omgivet og overrulet af et flertal af havnefortalernes eksperter.

Professor Stiig Markagers ekspertviden om landbrugets kvælstofudledninger til havmiljøet og hans indsigelser over for COWI-rapportens konklusioner omkring spredning af næringssalte baseret på deres egne teoretisk opstillede ekstremt korte spredningstid for dumpet slam blev mødt med tre eksperter fra COWI, der modsagde ham med alle deres betalte analyser og tal. Og konklusionerne opsamledes herefter, så kritikken forsvandt.

De nye perverterede forvaltninger bliver aktivt medvirkende i at skabe fora, hvor de undertrykker og manipulerer borgernes indflydelse. Også selv om det klart strider mod byrådets vedtagne politikker, som fx Aarhus Kompasset og dets intentioner om reel borgerinddragelse.

Som led i perverteringen bliver de også en aktiv del af hemmelighedskræmmeriet omkring vigtige beslutninger, hvor borgernes interesser i den grad er på spil. Politikerne (læs borgmesteren) bestiller forvaltningen til at bestille og betale konsulenthuset Rambøll til at tilrettelægge Borgerpanelets proces som en borgerinddragelse. Og Rambøll sørger så for, at input til Borgerpanelet ikke indeholder viden om biodiversitet, havmiljø, klimakonsekvenser m.v. Og når du som borger spørger ind til processen: Hvorfor er der ingen eksperter på klimakonsekvenser? Så lukker systemets sig om sig selv: Tavshed.

Man kan supplere ved at stille spørgsmål til forvaltningen, men deres svar er 100 procent glatte og fuldstændig intetsigende – de svarer simpelthen konsekvent udenom.

Samlet kommer den perverterede forvaltning til aktivt at medvirke til at undertrykke eller reducere demokratiet ved bestandig at agere som aktivt handlende del af det politiske styre – den siddende magts forlængede arm, frem for almenvellets.

Dermed bliver de også en aktiv del i pengemagtens styre i den grad, politikken er en afspejling af pengemagtens indflydelse og interesser. Snarere end forvaltningernes egentlige opgave: at varetage borgernes interesser på en etisk og lovmedholdelig forsvarlig måde.

Artiklen er bragt med tilladelse fra forfatteren, som slog den op den 11. marts på Facebook-siden Det Fælles Bedste