Det er farligt at være journalist i Rusland, især i krigstider. Stedse flere søger til udlandet, for at kunne fortsætte arbejdet, og dels for at undgå lange fængselsstraffe eller redde livet.

af Arne Lund

For et par år siden beskrev Amnesty Rusland som et land “med voksende intolerance mod uafhængige synspunkter, og at det i dag er langt farligere for journalister end under den kolde krig.” Efter invasionen i Ukraine 24. februar er forholdene blevet betydeligt værre, og et stort antal mediefolk har, for kunne fortsætte deres arbejde, været nødt til at drage i eksil.

 

Som følge heraf, er den offentlige samtale tørret ind, fordi der mangler andre synspunkter end regimets. Flere medier har fået frataget licensen, mens andre kan udkomme, hvis de pålægger sig selvcensur, fx pakker tingene ind, skriver mellem linjerne eller bruger dyrefabler.

 

Siden Sovjet brød sammen i 1991 har chikane, overfald og drab på journalister været hyppige. Journalister Uden Grænser skønner, at ca. 200 mediefolk er blevet myrdet i perioden. I starten, hvor gangsterkapitalismen herskede, blev der årligt myrdet 10-15 journalister. Efter Putins magt-overtagelse i 2002, er tallet gået ned. Nu rammer det mest de journalister, der skriver om magthaverne og/eller de oligarker, der nyder Putins beskyttelse.

 

Landets forfatning sikrer ytrings- og pressefriheden, men det har dog ikke afholdt Putin fra gradvis at udhule denne. Især efter at han i 2012 tiltrådte sin tredje præsidentperiode, er stramningerne kommet drypvis: Krav om, at udenlandske medier og ngo’ere fx Greenpeace og Amnesty, skal registreres som “fremmede agenter. Loven mod “fake news” kriminaliserer “upålidelige informationer,” samt holdninger, “der ikke respekterer statens symboler, forfatningen og institutionerne.” Endelig kom der i marts love, der kan give op til 15 års fængsel for at sprede “misinformationer” om militæret og “den særlige militære operation i Ukraine.”

 

Udenlandske journalister, der er for kritiske overfor regimet, risikerer at blive udvist, sådan som det skete med DR’s Mathilde Kimer, der nu rapporterer fra Ukraine.

 

En opgørelse fra den engelske ngo, Top10VPN.com, der overvåger den globale internetsikkerhed, viser, at de russiske myndigheder siden 24. februar har blokeret 3.373 websider, bl.a. Instagram, Facebook, Twitter, Google, BBC, Die Welt, Meduza, Radio Free Europe, Amnesty, m.fl. Heraf 584 ukrainske og 172 fra medier udenfor Rusland og Ukraine. Også russisk Wikipedia er i farezonen.

 

Lokale kritiske journalister har en større risiko end deres storbykollegaer, der “beskyttes” af et fysisk nærværende, kollegialt netværk, samt af at der generelt er højere til loftet i byerne – også når det gælder afvigelser – end i rigets fjerneste, tyndtbefolkede regioner. For her kender alle hinanden, og her kræver det ekstra mod at stå alene mod den lokale magt og uret.

 

Forholdene for eksilerede journalister

Letlands hovedstad Riga er den foretrukne by for eksilerede journalister fra Rusland og Belarus. De er fortsat tæt på Rusland, de opholder sig i et land, hvor en tredjedel af befolkningen taler russisk og har familiære relationer i Rusland – det giver muligheder for tættere kontakt med det netværk, journalisterne er afhængige af. Og endelig fordi myndighederne er journalisterne positivt stemte og dermed er med til at bekæmpe Putins styre. For tiden er der omkring 200 journalister i Riga samt ca. 25 redaktioner. Andre populære eksilbyer er Berlin, Istanbul og Amsterdam.

 

Hvis journalister i eksil vil fortsætte deres arbejde, står de overfor flere udfordringer. Dels skal de sørge for at holde deres kilder intakte, så de vedvarende kan forsyne dem med information og viden. Hvordan sikres en troværdig kildekritik, og hvordan kan de stille spørgsmål til magthaverne, når de ikke mere kan få adgang til pressekonferencer eller interviewe centrale beslutningstagere? Hvordan kan deres russiske læsere og seere være sikre på, at de eksilerede journalister ikke er talerør for vestlige interesser, der langt fra er sammenfaldende med, hvad der er til gavn for den russiske befolkning? Erfaringerne fra den kolde krigs Radio Free Europa og Voice of America er ikke gode, skriver Russia Post i et opslag.

 

Lige så vigtigt er det, at journalisterne ikke mister følingen med, hvad der sker i Rusland. Her har de den fordel, at stedse flere russere vender sig mod krigen, ønsker et andet styre, og de kan, i det skjulte, bidrage med informationer og viden.

 

“Det kræver store færdigheder at kunne analysere modtagne data,” forklarer Galina Timchenko , redaktør på Meduza, og fortsætter: “Kan man det, så opnår man en stor troværdighed. De russiske myndigheder vil til gengæld forsøge at hæmme informationsstrømmen ud af landet, fx ved at lukke adgangen til åbne kilder. Vi må derfor basere os på “guerilla-journalistik” – borgerjournalistik om alt det, der foregår under overfladen, om det, der negligeres, fortrænges eller ikke må komme frem.”

 

I takt med at regimet strammer grebet om medierne, breder frygten sig i befolkningen. Stedse flere afstår fra at se TV, der ikke er til at stole på. Hertil kommer, at TV- og radiospeakere og kommentatorer af frygt for repressalier afstår fra at bruge de informationer, de modtager fra de eksilerede journalister, eller fra kritiske forskere, der ser ud til at være næste mål for myndighedernes censur.

 

De eksilerede journalister er afhængige af civil ulydighed i Rusland, når det gælder om at finansiere deres aktiviteter, og for at de kan opretholde tilværelsen. Her er crowdfunding en mulighed, men også bidrag fra vestlige støtter, fonde m.fl. Det europæiske Journalistforbund har opfordret EU til at give journalisterne asyl og at sikre dem økonomisk. Den lettiske efterretningstjeneste er nervøs for, at de mange russiske journalister vil blive mål for russiske repressalier, og/eller at russerne vil ramme civile lettiske mål.

 

Medier i eksil

Dozhd TV fokuserer på nyheder, debatter, kultur, og dokumentar. Blev anklaget for at sprede falske informationer om hæren og opfordre til terrorisme og vold.

 

Echo of Moscow sender mest nyheder, debatprogrammer med fokus på sociale og politiske emner, og tilstræber pluralisme. Anses for at være troværdig og citeres ofte af andre medier. Har mange seer i Moskva-regionen og i de større byer. Efter at kanalen blev lukket 1. marts, vil Gazprom sælge sin aktieandel på 66 procent.

 

Holod dækker krig, korruption, vold i hjemmet, social uretfærdighed og fængslerne. Den åbenlyse kritik af invasionen har tvunget Holod i eksil.

 

Lenta var indtil invasionen ét af de mest populære on-line-medier. Det ændredes den 24. februar, hvor man begyndte at beskrive og kritisere krigen, og regimets censur, og det på en sådan måde, at myndighederne fjernede artiklerne, og journalisterne følte sig tvunget til at tage til Litauen.

 

Meduza er det kendteste af de russiske eksilmedier, hvilket skyldes, at det har særdeles gode og højtplacerede kilder i Rusland. Meduza blev grundlagt efter annekteringen af Krim. Den digitaliserede krig gør det muligt at få fat i nyheder, videoklip fra de sociale medier. De fordømte også invasionen i Ukraine, hvilket fik myndighederne til at stemple redaktørerne som fremmede agenter og blokere for Meduzas webside. I kraft af høj troværdighed, har Meduza et millionstort publikum, mest unge og yngre. Dagligt udgives de vigtigste nyheder og længere baggrundsartikler.

 

Moscow Times engelsksproget avis, der henvender sig til fastboende udlændinge og turister. Alment orienterende indtil invasionen i Ukraine, herefter flyttede redaktionen til Amsterdam på grund af manglende pressefrihed.

 

Novaya Gazeta Grundlagt i 1991 af dissidenter fra Sovjettiden, var delvis ejet af Gorbachov. At bladet altid har været til gene for regimet ses af, at syv af journalisterne er blevet myrdet, bl.a. Anna Politkovskaya i 2006, mens redaktør og Nobel-prisvinder, Dmitry Muratov, flere gange er blevet overfaldet. I marts ophørte udgivelsen på grund af censur, i april flyttede redaktionen til Riga, og kort efter blev den tilbageblevne webside blokeret, og i september røg så licensen.

 

Posle tilhører venstrefløjen og fordømmer invasionen som imperialistisk og Rusland som en militaristisk, xenofobisk og snerpet stat.

 

Proekt Media har specialiseret sig i graverjournalistik om bl.a. Wagner-gruppen og korrupte ministre, hvilket gjorde, at myndigheder har stemplet det som “uønsket” og som “fremmed agent.” Kort efter blev redaktionen lukket, og journalisternes boliger ransaget af politiet.

 

Russia.Post – et engelsksproget, globalt orienteret medie, der dækker landets udvikling, skriver en del om provinsen, samt menneskerettigheder. Et forum med en bred inden- og udenlandsk debat. Men den går ikke, så myndighederne har inddraget licensen.

 

Sota undlod at sætte navn på de kritiske artikler, der blev lagt på Telegram og Youtube, hvorfra de dog hurtigt blev fjernet. Censuren strammede til, det samme gjorde arrestationerne og de horrible anklager for rene bagateller. Sota blev stemplet som skadelig for hæren og landets sikkerhed.

 

The Insider Online-medie, der har samarbejdet med Bellingcat om fx forgiftningerne af Alexey Navalny, Sergei og Yulia Skripal. Har afsløret korruption i Kreml og dets mafiarelationer, nedskydningen af det malaysiske fly over Ukraine osv. Redaktionen er nu flyttet til Riga.

 

Det er ikke kun de russiske myndigheder, der er på nakken af kritiske medier. Også i Ukraine er det galt, og her har kritiske og/eller pro-russiske journalister svært ved at arbejde. Flere har fået trusler, eller de sortlistes som “informationsterrorister. Et regeringsorgan har lavet en liste (ligger på NATO’s server) over kritiske, vestlige røster, bl.a. fredsforskeren Jan Øberg. Siden februar er fire medier og TV-kanaler blevet lukket, mens andre medier er blevet pålagt sanktioner.

 

Letland har forbudt russisk-baserede TV-kanaler og anklaget dem for “propaganda, krigshysteri og for at være en trussel mod den nationale sikkerhed.”

 

De fleste eksilmedier er på både russisk og engelsk. De er værd at læse, som modvægt til de hjemlige mediers ukritiske accept af Zelensky og hans krigeriske retorik.

 

Mediazona et on-line medie, stiftet af to Pussy Riot-kvinder. Fokuserer på retssikkerhed, lov og orden samt de horrible forhold i fængslerne. En advokatgruppe bistår fangerne og arbejder for at sikre deres rettigheder. Den 6. marts blev webstedet lukket. Mediazona har fået dispensation til at fortsætte, mod at de dæmper sig ned, men det er vist blot en stakket frist.

 

Foruden dette ikke komplette udvalg af oppositionelle medier, så rammes også andre grupper. Først og fremmest LGBT+-miljøet, der anses for at true “familieværdierne,” samt religiøse grupper fx Jehovas Vidner, muslimske sekter mv. Hertil kommer internationale ngo’ere, institutioner fx George Soros, German Marshall Fund. m.fl., der arbejder for at fremme økonomiske, kulturelle, mellemfolkelige, humanitære relationer eller blandinger deraf.

 

Krigen i Ukraine har fremskyndet Ruslands planer om at etablere sin egen statskontrollerede, globale version af internettet. Man ønsker, skriver Komiteen til beskyttelse af journalister, at fratage USA dets monopol på og kontrol over internetoperationer (ICANN), og som udsteder af IP-adresser. Det ser ud til, at Rusland, i et vist omfang, vil få følgeskab af andre lande. Både Iran, Nordkorea, Indien og Kina har vist interesse – lande, der har det til fælles, at de enten udsættes for eksterne internetblokader, eller selv vil forhindre deres borgere i at besøge de websteder, regimet ikke kan lide. Får Rusland held med at etablere sit eget internet, vil det dels være at alvorligt anslag mod USA’s globale hegemoni, men det vil også øge den russiske isolation.

 

Socialistisk Information har bragt disse bidrag fra russiske medier

Posle:

Ukraine: ”Når der er et problem, henvender folk sig til os”

Meduza:

Trods sanktionerne fortsætter skibstrafikken med russisk olie

Rusland: Ny lov mod ’afvisning af familieværdier’ kan blive skæbnesvanger for det litterære marked

 

Omtaler og kildehenvisninger:

Mister Putin grebet?

Antikrigs-stemningen vokser i Rusland: Bliver Ukraine Putins Vietnam?

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com