"Vi kræver øjeblikkelig tilbagetrækning af de russiske styrker fra Ukraine". Sådan lød konklusionen, da Leonid Vasyukevich, folkevalgt for Det Kommunistiske Parti (KPRF) i den fjernøstlige oblast Primorye, den 27. maj oplæste en erklæring på et møde i Dumaen.

af Dick Nichols

Fire dage senere bekendtgjorde  KPRFs vicesekretær i regionen, at Vadyukevich og hans kollega, Gennady Shulga, var blevet ekskluderet fra partigruppen for “handlinger, der miskrediterer partiet”.

 

To andre folkevalgte modtog en officiel reprimande for at støtte de ekskluderede. Selvom Vasyukevich sagde, at de havde været medunderskrivere af antikrigs-erklæringen, benægtede de det senere.

 

Ifølge [den socialistiske USA-baserede webavis] People’s World stod der blandt andet i udtalelsen: ”Vi indser, at hvis vores land ikke stopper den militære operation, vil der blive flere forældreløse i landet. Under den militære operation dør unge mænd eller bliver handicappede, selvom de kunne være til megen nytte for vores land.”

 

Reaktionen på erklæringen kom prompte fra såvel den russiske præsident Putins regerende parti, Forenet Rusland, og fra KPRF. Mens KPRF generelt er i opposition til Putins indenrigspolitik, så har KPRF givet ubetinget støtte til invasionen af Ukraine og fortællingen om “afnazificering”.

 

Så snart Vasyukevich havde slutte sin tale, beordrede Forenet Ruslands guvernør i Primorye, Oleg Kozhemyako, at Shulga og Vasyukevich blev smidt ud af forsamlingen.

 

Kozhemyako betegnede Vasyukevich som en “forræder” som havde bagtalt den russiske hær, som er “i kamp mod nazismen”.  Samtidig beskyldte KPRF’s formand Anatoly Dolgachev de oppositionelle folkevalgte for at ” miskreditere kommunistpartiets ære”.

 

En politiker forsvinder…

Dette udslag af opposition i det russiske Fjernøsten blev i samme uge fulgt af en afvisning af krigen fra en regional politiker fra den modsatte side af det politiske spektrum, et medlem af det højrenationale Ruslands Liberale Demokratiske Parti (LDPR).

 

Eres Kara-Sal er valgt for LDPR til parlamentet i delstaten Tuva i det sydlige Sibirien ved grænsen til Mongoliet. Som medlem af en ultranationalistisk gruppe kunne man måske forvente, at han ville bakke op om invasionen, men tværtimod postede Kara-Sal en videoappel til Putin om at stoppe invasionen.

 

Han forklarede sine grunde til internetmagasinet Sibirisk Virkelighed:

 

“Er det ikke indlysende, at 6,5 millioner flygtninge er en katastrofe? Folk bliver smidt ud af deres hjem, mennesker dør, børn dør. Og for hvad? Dybest set ingenting. På grund af én persons ambitioner eller måske nogle få politikere. Samtidig med at vores drenge (soldater fra Tuva), som ikke forstår, hvorfor alt dette sker, dør. De er bare blevet grebet af propagandaen”.

 

Om Putins motiver til at invadere Ukraine, sagde han: “På den ene side er det en måde at aflede landets opmærksomhed fra dets økonomiske problemer. På den anden side tror jeg, at de, som organisede det, har et ønske om at skrive sig selv ind i historien. Menneskeliv er intet for dem, de er villige til at betale den pris. Det er fascisme, efter min mening.”

 

Kara-Sal er eftersøgt af politiet og er gået under jorden.

 

KPRF-dissidenter

Disse udtalelser fra oppositionelle sker efter tre måneders stilstand i udtalelser mod krigen fra folkevalgte.

 

Den forrige kom i det tidlige marts, da Mikhail Matveyev, Oleg Smolin og Vyacheslav Markhaev, medlemmer af den russiske Duma, var de eneste, der opponerede mod Putins “særlige militære operation” i Ukraine.

 

Matveyev havde stemt for anerkendelsen af Luthansk og Donetsk som “folkerepublikker” den 21. februar i den tro, at det ikke vil blive indledningen til en invasion (Jeg stemte for, at Rusland skulle være et skjold (for folkerepublikkerne, o.a.)… ikke for at Kiev skulle bombes”.

 

(Læs mere om debatten i KPRF og dets ungdomsforbund her)

 

Smolin havde direkte været imod anerkendelsen:  “Jeg kunne ikke stemme for anerkendelsen af Donetsk og Lugansk Folkerepublikker uden at forråde mig selv.”

 

Markhaev, som stemte for anerkendelsen, udtalte at han og Dumaen som helhed var blevet narret. “Til min store fortrydelse, så havde hele kampagnen for at anerkende folkerepublikkerne en hel anden ide og plan, som i første omgang var skjult og derfor er vi i en fuldskala konfrontation og krig mellem de to stater”.

 

Tidligere på selve dagen for invasionen (24. februar) havde et ledende KPRF-medlem, Yevgeny Stupin, organiseret en antikrigs-udtalelse fra en hel række venstreorganisationer. Den opfordrede alle demokratisk sindede russere til at lægge pres på Putin for at stoppe krigen. En organiseret antikrigs-strømning så dagens lys den 12. marts, en erklæring opnåede 512 underskrifter, inden den åbenbart forsvandt. (Erklæringen er tidligere bragt i Socialistisk Information)

 

Hvem trænger til at blive afnazificeret?

Hvad ligger bag det seneste udbrud af afvisning af Putins krig fra folkevalgte fra partier, som fortsat støtter krigen?

 

En ledetråd kan være det forhold, at Markhaev repræsenterer en valgkreds med en stor buryat-befolkning [mongolsk folk, o.a.]. Kara-Sal udtalte, at han også var inspireret af mange buryats udtrykte modstand mod krigen.

 

En artikel på Fri Ruslands hjemmeside fra 20. maj – Hvordan krigen i Rusland udløste en genfødsel af national identitet blandt Ruslands oprindelige folkeslag – afslørede, at soldater fra nationale mindretal i Rusland har flest faldne i krigen i Ukraine,

 

“I top tre over antallet af faldne soldater per 100.000 indbyggere er Buryatien, Tuva og Nord-Ossetien. Indbyggere fra Moskva og Skt. Petersborg, som tilsammen udgør mere end 12 procent af landets indbyggere, er praktisk talt fraværende i opgørelserne over ofre”.

 

(Se uddybning heraf i denne artikel, o.a.)

 

Selvom de nationale mindretal har forsynet Putin med et relativt stort antal faldne, fortsætter hans regering  politikken med at udgrænse deres sprog og kultur. For eksempel må forældre til [tyrkisktalende] bashkir-børn skrive en ansøgning om få deres modersmål på skemaet. Hvis der er mindre en 8 ansøgere i klassen, bliver der ikke undervist i sproget. Russisk er derimod obligatorisk.

 

Krigen har allerede givet anledning til adskillige platforme for krigsmodstand fra “nationale mindretal”, som gik sammen om at producere en YouTube video med titlen: Ruslands folk er imod krigen mod Ukraine”. Her optræder Kara-Sal som repræsentant for tuva-folket.

 

Indenfor den russiske krigsmodstand er Feministisk Krigsmodstand (FAS) i forreste række. Tråden på FAS’ Telegramkanal fra ikke-russiske ofre for diskrimination og fordomme byder på levende eksempler på den behandling, de lider under fra storrussisk chauvinisme. For eksempel havde en tv- speaker ingen problemer med at teoretisere over, at årsagen til Ruslands militære problemer er, at det”  Ikke er den bedste del af Ruslands befolkning, der kæmper i Ukraine: fattigrøve og  folk fra Buryatien.”

 

Vil Ukraine blive Putins Vietnam?

Aktiv modstand mod krigen, selvom den stadig er ulovlig og bygger på en lille minoritet, tager til. Til trods for den dominerende atmosfære med påtvungen hyperpatriotisme brænder rekrutteringskontorer på mystisk vis ned, og mennesker, der ikke har noget at miste, formår at stå frem og udtale sig.

 

Manija – en tadjikisk sanger, repræsenterede Rusland ved det europæiske melodigrandprix sidste år. Hun er modstander af krigen, hun blev taget af programmet til Stereoleto-festivalen uden forklaring få dage, før hun skulle optræde.

 

Ikke desto mindre synes det at have lange udsigter, før Ukrainekrigen bliver ” Putins Vietnam”, selvom et fald i opbakningen til krigen blev registreret i det uafhængige Leveda Centers opinionsundersøgelse for april.

 

Den viste, at andelen af dem, som “bestemt er modstandere” af Ruslands militære handlinger” var steget fra 6 til 11 procent siden marts undersøgelsen, mens dem, der “bestemt støtter” aktionen, var faldet fra 53 til 45 procent. De, der sandsynligvis støtter aktionen, steg fra 28 til 29 procent, og “sandsynligvis imod” lå stadig på 8 procent.

 

Dog er dette lille fald i Putin-regeringens popularitet sket, før virkningen af de økonomiske sanktioner kan mærkes fuldt ud, og er allerede ledsaget af en drastisk forøgelse af undertrykkelse og censur.

 

Efterhånden som krigens horrible menneskelige og økonomiske omkostninger vokser – en krig uden troværdige mål – hvornår skulle så “afnazificeringen” blive opnået? De millioner af russere, der lige nu støtter Putin, må i stigende grad mærke vægten af Kara Sals spørgsmål: “For hvad?”

 

Sådan lyder forudsigelsen fra den respekterede russiske marxist Boris Kagarlitsky.

 

Med henvisning til, at USA’s finansielle og militære hjælp til Ukraine betyder, at “spørgsmålet om: hvem der vil vinde krigen kan betragtes som afgjort”, berører han den afgørende pointe: Putins regering ”har ingen mål eller ideologi, som kan overbevise befolkningen om at kæmpe”.

 

Det er grunden til, at det ikke er en overdrivelse at tale om Ukraine som Putins Vietnam,

 

Artiklen er oversat fra Green Left af Leif Mikkelsen

 

Note:

Hjemsend vores mænd, hr guvernør!

I en video, som er blevet delt på sociale medier, har hustruerne til soldater fra en panserbrigade med hjemsted i Buryatien, opfordret den lokale guvernør Alexey Tsydenov til at hjemsende deres mænd fra krigen i Ukraine. I videoen udtaler kvinderne, at soldaterne tog afsted for at deltage i øvelser I januar og har deltaget I kamp ved fronten siden starten af invasionen 24. februar. “Disse mænd er udmattede fysisk og psykisk”. En kvinde i videoen fremfører, at alle soldaterne har lidt af hjernerystelse i mere eller mindre alvorlig grad. Lokale reportere I Buryatien har dokumenteret mindst 30 faldne, som er udstationeret til Ukraine fra den samme panserbrigade.

Kilde: Meduza: https://meduza.io/en/live/2022/06/27/news-feed

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com