Lindø værftet skal lukke i 2012. Nordfyn står over for at miste 8000 arbejdspladser. Afskedigelserne er begyndt.

af Søren Kolstrup og Pelle Andersen-Harild

Udflagning af arbejdspladser til lavtlønslande er et velkendt mønster i en verden med frie kapitalbevægelser, som fører til tab af jobs i industrien. Den almindelige finans- og produktionskrise gør ondt værre.

Ledende socialdemokrater med Poul Nyrup Rasmussen og en række private koncerner har taget initiativ til Lindø offshore-center (også kaldet LORC som står for Linioe Offshore Renewables Center). Centeret vil fremme forskning og teknologisk fornyelse inden for vedvarende energiløsninger. Ikke mindst installation og energivenlig drift af offshore parker har centerets særlige bevågenhed. På længere sigt vil man kaste sig over tidevandsenergi.

Lutter fornuftige formål. Problemet er imidlertid, at denne løsning står og falder med de private indskyderes kortsigtede interesser. Den 28. januar begærede Jørgen Mads Clausen og hans to brødre bølgeenergifirmaet Wave Stare Energy konkurs som led i en strid med mindretalsaktionæren og opfinderen Per Resen Steenstrup. Eksemplet viser, det er risikofyldt at satse på en privat løsning. Under alle omstændigheder gælder, at vi ikke får udviklet bølgeenergi og igangsat nye og dristige VE projekter medmindre staten vedtager energiplaner, som åbner for en udvidet produktion og afsætning af VE-elementer.
De private sætter ikke en eneste ny teknologi i gang medmindre de kan øjne en acceptabel profit – uanset hvor fornuftig en sådan produktion er.

Vi skal argumentere for tre hovedkrav, der indebærer offentlige løsninger under de ansattes kontrol: Bindende energi- og klimaplaner, en demokratisk organiseret produktion og samfundsbanker må virke sammen.

Offentlig planlægning

For det første. En offentlig planlægning skal sikre, at frie kapitalbevægelser forhindres, når man kan dokumentere, at de strider mod overordnede miljøhensyn, og det enkelte lands ret til at varetage en basal produktion, herunder retten til at opbygge en bæredygtig energi- og fødevaresikkerhed. Ophugning af skibe og boreplatformer skal ikke overlades til lande i den tredje verden under helt uacceptable arbejdsforhold, som står i modsætning til intentioner i Baselkonventionen af 1992. Denne aftale kræver, at forureneren skal rense og rydde op efter sig selv. I 1995 vedtog man et tillæg til konventionen, som indebar forbud mod eksport af farligt affald fra de rige OECD lande til fattige lande. Det smukke princip er godt nok hullet som en si, men det skal ikke være en undskyldning for at eksportere udtjente skibe og boreplatformer til de fattige lande. Ophug, oprydning og sortering skal netop finde sted inden for et lands egne rammer for at sikre gennemskuelighed og maksimalt genbrug.

I fortidens samfund lavede Lindø boreplatformer til Nordsøen. I fremtidens samfund gælder det massiv satsning på havbaserede vindmølleparker for at sikre en miljø- og klimavenlig energiforsyning. Den nuværende regerings hensigtserklæringer er ikke meget bevendt. En kommende regering med udgangspunkt i arbejderbevægelsen må stile mod en 100 pct. udbygning med vedvarende energi inden 2040, gerne før. Havvindmølleparker vil i denne forbindelse spille en afgørende rolle. Vi skønner, at der vil være behov for etablering af 2000 havvindmøller med en kapacitet på 3MW. Fabrikation af en vindmølle i denne størrelse kræver ifølge tal fra Vestas i størrelsesordenen 10 mandår (incl. forskning og udvikling), hvilket betyder, at der alene til fremstilling af de nødvendige vindmøller skabes arbejdspladser til i størrelsesordenen 20.000 mandår. Hertil kommer et ukendt antal jobs i følgeindustrien.

Næste trin gælder en offentlig fremmet efterspørgsel efter bølgekraftmaskiner og udrustning til tidevandsenergi og geotermi. Det er en kæmpeopgave forskningsmæssigt at udvikle bølgekraften fra små forsøgsanlæg til store velfungerende anlæg, men det er en lige så afgørende opgave at sikre denne teknologi udformet under fælleseje.

Alternative ejendomsformer

For det andet. Genbrug af boreplatforme og udrangerede skibe, fremstilling af boreplatforme, udvikling af energioptimale skibe og nye energiteknologi må organiseres inden for demokratisk organiserede virksomheder for at sikre viden i offentlig regi og hindre, at statstilskud yngler i private lommer (kapitaliseres). Vi er vidende om, at vindmøllevirksomheden Skykon allerede nu satser på havbaserede vindmølle parker, ligesom LORC har blikket stift rettet mod nye VE -teknologier. Skal det offentlige yde støtte til samfundsvitale produktionsenheder, finder vi det imidlertid afgørende, at pengene ikke kan yngle i private lommer eller produktionen udflages. Der har i dansk arbejderbevægelses historie været en meget beskeden tradition for at tænke i udvikling af en modmagt til kapitalismens virksomheder, selv om vi anerkender, at kooperationens virksomheder udgjorde et ofte overset modstykke til de traditionelle kapitalistiske virksomheder frem til 1945/50.

Vil man sikre holdbare jobs på Lindø, der målrettet udnytter arbejdskraftens erfaringer og indsigt, og andre steder hvor danske produktion udflages, er vi nødt til at tænke i alternative ejendomsformer. Arbejderbevægelsen må slås for anerkendelse af en offentlig, medarbejderdrevet virksomhedsform, hvis overskud er øremærket til indfrielse af almennyttige formål helt i overensstemmelse med samfundets ønske om at fremme udviklingen af et bæredygtigt og CO2 frit samfund. Midlerne skal således ikke kunne anvendes til spekulative formål.

Medarbejderen skal have kontrol med daglige drift, ligesom bestyrelsen skal vælges på en årlig generalforsamling af kapitalindskydere, ansatte og om muligt slutbrugere. Pointen er ikke den nøjagtige sammensætning af bestyrelsen, her kan tænkes varierende former, blot ligger det i hele formålet at ingen af de nævnte grupper må have majoriteten. De skal udfordre hinanden inden for den behovsstyrede produktions logik. Stifterne kan trække deres kapitalindskud ud, men udelukkende til det nominelle beløb eller til det nominelle beløb plus en fast lav rente evt. bestemt ud fra Nationalbankens diskonto.

Hermed fastslås endnu engang, at vi har at gøre med en virksomhedsform, der har til formål at indfri demokratisk vedtagne samfundsmål. Virksomhedsformen må nødvendigvis have status som en lovreguleret juridisk enhed. Demo-virksomheden skal derfor godkendes af en statslig myndighed f.eks. Erhvervs- og Selskabsstyrelse n el. Civilretsdirektoratet, som sikrer, at vedtægterne er i overensstemmelse med principperne for en demokratisk, behovsstyret produktion. En sådan vedtagelse er ikke et brud med kapitalismen, men udgør et blandt flere redskaber til at kæmpe for en demokratisk organisering af produktionen.

Kapitalindskyderne til en sådan produktion vil primært være det offentlige, i mindre omfang lønmodtagerkapital, medlemsdrevne foreninger og kooperativ kapital, der har som mål at fremme en behovsstyret produktion.
Gang på gang har partier, der udspringer af arbejderbevægelsen lagt stemmer til erhvervsstøtte, der kan anvendes til fri kapitalisering i private lommer. Også i forbindelse med Lindøs lukning har borgerlige som socialdemokratiske partier været fremme med løfte om skattekroner til nye produktioner. En sådan politik er i værste fald udtryk for en ren gaveregn til private aktionærer, i bedste indfries et ædelt formål, så længe det harmonerer med aktionærernes interesser. Under alle omstændigheder gælder, at det offentlige ikke har nogen som helst garanti for, at midlerne anvendes til at indfri de opstillede mål.

Samfundsbank

For det tredje. Skal den behovsstyrede produktion løftes frem som en hovedstrategi, der ikke blot kan sikre holdbare arbejdspladser på Lindø, men også fremskynde et CO2 frit samfund og forhindre udflagning, når den er modproduktiv (hertil hører alle de tilfælde hvor kapitalisterne blot flytter arbejdspladser til lavtlønslande med uorganiseret arbejdskraft) er det nødvendigt at sikre en målrettet offentlig finansiering. Alternativet til forgyldning af bankaktionærer gennem næsten betingelsesløse bankpakker hedder et offentligt drevet bankvæsen. En samfundsejet erhvervsbank skal sikre, at opsparet kapital ikke anvendes til varm luft, men ledes frem til produktion som har en direkte samfundsnytte inden for f.eks. vedvarende energi, økologi, miljø og optimale klimaløsninger.

En jævn regional udvikling skal yderligere styrkes gennem regionale, fællesejede banker (andelskasser, sparekasser), hvis infrastruktur dvs. betalingskort, hæveautomater, kreditmuligheder m.v. understøttes af samfundsbanken og en nationaliseret Nationalbank. Mange små og mellemstore virksomheder ikke mindst i Udkantsdanmark går tiggertang hos de private banker, som ikke tør udlåne til dagens produktionsvirksomheder.

Det er denne treleddede kamp for offentlige planer inden for vitale samfundsanliggender, forenet med en offentlige eller foreningsejet produktion under arbejderkontrol og et offentligt drevet bankvæsen, vi vil anbefale, bliver drøftet som et modtræk over for den nuværende produktions- og finanskrise. Lindøs maskinarbejdere, svejsere, malere, nittere og ingeniører skal ikke omskoles til hjemmehjælpere eller andet omsorgsarbejde. De har erfaringer og en faglig formåen, som skal udnyttes til samfundets bedste.

Søren Kolstrup og Pelle Andersen-Harild er medlemmer af Enhedslistens udvalg for demokratisk og bæredygtig produktion
 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com