Den billigste og grønneste energi, er den, der ikke bruges. Det har regeringen ikke opdaget, så nu vil den opføre en gigantisk vindmøllepark i Nordsøen og samtidig sænke energipriserne. Elværker og udbudsadvokater kan se frem til stigende indtjening, for lavere priser motiverer til at sløse med energien. Heller ikke det har regeringen øje for. Oplægget kan derfor i bedste fald betegnes som en halv vind.

af Arne Lund

Regeringen vil sætte en ny kurs for energipolitikken. Den skal være grønnere, og det skal ske samtidig med, at energien bliver billigere for familier og virksomheder. Det er nødvendigt at være økonomisk ansvarlig i den måde, vi tænker energipolitik på i fremtiden, så danskerne får mest mulig grøn energi for pengene (for færrest mulige penge, som jo er regeringens vante slogan).

 

Der skal være øget konkurrence mellem vind og sol sammen med blandt andet biomasse. Støtteordninger og rammebetingelser bør indrettes, så de mest effektive løsninger vinder frem, og så konkurrencen mellem teknologierne skærpes.

 

”Regeringens klimamål er, at Danmark skal være et lavemissionssamfund i 2050, der stort set ikke udleder drivhusgasser, og som er helt uafhængig af fossile brændsler. På vej dertil skal vi kunne dække mindst halvdelen af energibehovet med vedvarende energi i 2030″, sagde energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt ved fremlæggelsen. Tankevækkende er det, at to af de ministre, der sidder på nogle af tungeste områder – landbrug, boliger og trafik, ikke var til stede.

 

  • Der afsættes 4,2 mia. kr. til åbne udbud, hvor forskellige teknologier som landvind og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris.
  • Opførelse af Danmarkshistoriens største havvindmøllepark på op til 800 MW – det dækker 20 pct. af det samlede danske forbrug – hvad med resten?
  • Nye standarder skal tages i anvendelse, for at bruge markedet til at drive omkostningerne ned. Anlægspris 3,7 mia. kr.
  • Der afsættes en pulje på 4 mia. kr. til at udbygge produktionen af grøn biogas (ny landbrugsstøtte).
  • 0,4 mia. kr. afsættes 2021-2024 til at målrette energispareindsatsen til erhvervet.
  • Regeringen vil modernisere varmesektoren og fjerne bindinger på værker og forbrugere.

 

Lavere elpriser

Forbrugere, der fx beholder deres nuværende el-ordning, vil have nogenlunde samme el-regning i dag som i morgen. Forbrugere, der går efter vind og sol, vil slippe billigere.

 

Elafgiften falder med 25 øre til 66 øre/kwt. Reduktionen sker fra 2019 til 2025, og betyder, at enlige sparer 575 kr., en LO-børnefamilie 1.550 kr. pensionistpar 900 kr., mens en direktør sparer 2.300 kr.

 

Liberal Alliance har hele tiden set afgiftssænkningen som en indirekte skattesænkning, ikke af de store, men alt tæller jo med, og det var LA, der fik gennemført, at liberale erhverv får en solid afgiftssænkning.

 

Nedsættelserne er naturligvis velkomne, men erfaringsmæssigt viser det sig ofte, at der sidenhen modregnes ved at hæve andre afgifter, fx transmission.

 

Billigere el øger elforbruget og bidrager til elektrificeringen af samfundet, men skal gå hånd i hånd med en hårdere beskatning af den sorte energi – kul og olie og især benzin.

 

Vindmøllepark

Som Lars Løkke har for vane, skal han altid prale, og han brugte lejligheden til at fortælle, hvor mange topplaceringer vi har energiområdet. Det er også korrekt, når han bruger tal fra 2015, men siden da er vi ved at blive indhentet af andre EU-lande. Han fortalte blandt andet, at der globalt ikke findes en park på 800 MW (dækker elforbruget for 800.000 husstande) noget steds. Ørsted er ved at opføre Hornsea One ud for den engelske Nordsø-kyst – på 1,2 GW, og er færdig i 2020. To år efter står fase to på 1,4 GW færdig – begge flere år før regeringens.

 

Regeringen vil væk fra en detaljeret og ufleksibel planlægning, så der kan tages højde for og udnytte det tempo, hvormed energisystemet ændrer sig i disse år. “Vi forventer at se nye teknologier og forretningsmodeller, der kan fremme et bedre energisystem. I modsætning til produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, er der dog endnu ikke grundlag for konkurrence om at producere grøn gas til opgradering, transport og industriel proces, ” sagde Lilleholt.

 

Regeringen ønsker, at parken opført hurtigst muligt. Der skal dog tages højde for en række hensyn, blandt andet VVM, samt behov for en god budproces, der kan sikre størst mulig konkurrence og dermed lavest mulig pris, og – ikke mindst – i hvilket omfang branchen sætter tempoet.

 

Den grønneste og billigste energi er imidlertid den, man ikke bruger, men det lever markedskræfter jo ikke af. Hensynet til markedskræfterne, elværkerne, vækst og exportmuligheder vejer tungere end miljøhensyn, energieffektiviseringer og -besparelser.

 

Godt nyt for advokaterne

I Karnovs branchemedie K-News glæder flere advokater sig over, “at energiudspillet er godt nyt for os. Advokater får altid meget at lave, hvis der sker noget på projektbasis, og som her med meget store offshore-investeringer Og når advokaterne samtidig slipper for at skulle betale energiafgifter, så kan det næsten ikke blive bedre.

 

I forhold til, hvad vi har tidligere set fra Venstre på miljøområde, og i forhold til partiets “grønne realisme, der betød nedprioritering af klima- og miljøforskning, er dette et stort skridt fremad. Det lader sig dog ikke skjule, at der i høj grad også er en skattesænkning for de store elforbrugere.

 

Og det er også et forsøg på at slippe ud af den aftale, Thorning-regeringen indgik i 2012 sammen med alle partier, om at havvind i Nordsøen skulle udbygges til 1.5 MW. Såfremt der kun udbygges til 800 MW, da er der tale om en halvering og et regulært aftalebrud.

 

Vindmølleindustriens Jan Hylleberg, fortæller den 6. maj til Politiken – der ukritisk copy-paster regerings-oplægget – at hans medlemmer vil være i stand til at opføre tre vindmølleparker inden 2030 – uden statstilskud. Anlægspriserne er nemlig faldet så meget, at branchen kan klare sig selv.

 

Medierne er nu ikke de eneste, der copy-paster; det gør Lars Løkke også. Ved fremlæggelsen af energiudspillet sagde han, at det ikke drejede sig om ideologi, men om sund fornuft, og hvad der virker. Løkke har lært, hvilken succes Corydon havde med at tale om nødvendighedens politik.

 

Mere biomasse

Det Økologiske Råd tvivler på, at udspillet vil trække forbrugernes adfærd i mere grøn retning: “Ved at gøre el billigere, mindskes motivationen til at spare. Når noget bliver billigere, køber man mere af det, og det samme kan gælde med el; at man sløser mere med sit forbrug – og så stiger CO2 og så skal der opføres flere vindmøller. Greenpeace frygter, at elforbruget kommer til at stige de kommende år, uden at udbuddet af grøn strøm følger med.

 

Der produceres enorme mængder biomasse i det animalske landbrug, Den vil regeringen aftage ved at opføre endnu flere biomasseanlæg. Disse er dels ikke bæredygtige, og dels fastholder de samfundets afhængighed af, at vi har betydelig råvareproduktion, det gør det endnu sværere, at afvikle det animalske landbrug. En del biomasse kommer fra skovene, der herved langsomt ædes op.

 

Da IT-giganterne planlagde at etablere sig her i landet, afstod regeringen dels at stille krav om en almindelig og fair beskatning, og dels, at de skulle sørge for deres energiforsyning.

 

Det er fatalt, og vidner om sjusk, når fx disse vigtige elementer ikke er med:

 

Hvor er hele transportsektoren med næsten 3.2 mio motorkøretøjer? Skibstrafikken, hvor Danmark har en enorm andel, ikke tælles med i det nationale regnskab. Det samme gælder flytrafikken. Og det ligner et prokuratorkneb af de slemme, at en stor del af vores energiforbrug, qua alt det vi får produceret i lavtlønslandene, er flyttet til Kina, Bangladesh, der så lider under ufattelige miljøproblemer. Se for eksempel indslag på tv2 her og her.

 

En relativ enkel ting er de manglende højhastighedsbredbånd i store dele af landet. Det vil dels være mere energibesparende, end mange af notatets forslag, og vil desuden kunne medvirke til at fastholde en større beboelse i tyndtbefolkede landområder

 

Siden 1973 har vi fortalt danskerne, at man skal spare på energien. Nu gør regeringen det modsatte. Nu skal vi bare fyre for fuglene, og hælde alle penge i energiselskaberne.

 

Ingen plan for energirenovering

Siden 2006 har energiforbrugere kunnet få tilskud til energisparetiltag i hjemmet. Rigsrevisionen fandt imidlertid, at, ordningen har lav effekt, og at der var været omfattende svindel med ordningen

 

Regeringen vil lave en saneringsstrategi for eksisterende bygninger, som indeholder milepæle for bygningsrenovering for hhv. 2030, 2040 og 2050. Men glemmer, at potentialet i, at energieffektivisere bygninger, lyder det fra Bygherreforeningen og fagforeningerne, sikres ved at energipolitikken består af udbygning af vedvarende energi, elektrificering og energieffektiviseringer.

 

Et af de billige tiltag, er en indsats mod dårlig isolering, gamle vinduer, defekte radiatorer. Der er masser af strøm, vand og varme at spare ved at istandsætte ældre huse, som ikke er bygget efter nutidens standarder.

 

I dag tegner bygningsmassen sig for ca. 40 procent af det samlede energiforbrug. Regeringens plan for at reducere tallet er – information!

 

Regeringen har i øvrigt skabt sig et problem med planerne om at hente midler i Landsbyggefonden; dermed er det mindre til energieffektiviseringerne.

 

I Tyskland går energisparekrav og energieffektivitet hånd i hånd med planerne om at udbygge den vedvarende energi. Blandt andet fordi man her har indset, at den energi, der ikke bruges, er den billigste og den grønneste – jo mindre energi der bruges, jo færre vedvarende energianlæg skal man etablere.

 

Elbiler står stille

Sidste år blev der her i landet solgt 700 el-biler, og på de danske veje, kører der ca. 900 elbiler. Færre end i 2015 – før den gradvise genintroduktion af registreringsafgiften lagde en dæmper på købelysten. I olielandet Norge er halvdelen af alle solgt nye biler elbiler.

 

Den nuværende elbils-ordning udløber i 2019, og ingen ved derefter, hvad der skal ske. – afgifterne fortsætter måske som hidtil?

 

Socialdemokratiet vil have en særlig lav registreringsafgift for el-biler. I 2030 skal 500.000 være en halv mio elbiler, svarende til ca. 16 pct. af den nuværende bilbestand.

 

Kloden venter ikke – vi har alle et ansvar

Kloden venter ikke, lyder det fra venstrefløjen, de grønne organisationer og forskere. Vi har kun få år til at bremse en temperaturstigning, som definitivt vil ændre betingelserne for liv på jorden, og derfor er den kommende og de to næste valgperioder helt afgørende, hvis klimaforandringerne skal stoppes.

 

Adspurgt af Information, om det så mon betød, at “arbejderklassen, nu ikke længere må flyve til Thailand?” Nej, sådan skulle det ikke forstås, sagde Pernille Skipper. “Flytrafik skal begrænses, men det skal være socialt afbalanceret. Vi er imod at lave afgifter, der rammer almindelige mennesker, så vi starter ikke med at bede dem om at lave deres hverdag fuldstændigt om. Det skal løses kollektivt, det er grundlæggende for os.”

 

Hvad er “socialt og miljømæssigt afbalancerede flyafgifter”? Skal skattebilletten fremvises, når mindre-bemidlede booker en flyrejse, så de, der tjener under X kr. slipper billigere, mens de rige skal til lommerne? Eller er der andre måder, der kan opkræves “socialt afbalancerede flybilletter”? Vi kommer ikke uden om, at det kommer til at gøre ondt, blandt andet fordi vi har ignoreret advarslerne alt for længe.

 

Den internationale luftfartsorganisation IATA oplyser, at den globale flypassagertrafik steg med 9,5 pct. i marts i år sammenlignet med marts 2017. Dette tal er så alarmerende, at andre hensyn må vige.

 

Millionærer er dyre i drift, rent miljømæssigt. Men det må vel være sådan, at alle bidrager – ikke kun de rige osv., mens murere og sosu’er, dem vil man ikke stille krav til? Trist, at dele af venstrefløjen fortsat savner forståelse for, at de igangværende klimaforandringer er alles ansvar.

 

Gode elementer

Kommunerne omtales næsten ikke i energiudspilet, selvom der her kan hentes store effektiviserings-gevinster. Derved fortabes kommunernes, lokale virksomheders og boligselskabers muligheder for at styrke den grønne omstilling. KL ønsker blandt andet, at omlægning af energisparemidler skal give kommunerne mulighed for at fremme energieffektivisering. Dette vil ikke kunne realiseres, hvis man overlader det til markedet og til de nye teknologier alene,

 

Regeringens udspil rummer gode elementer, blandt andet udfasningen af fossile brændstoffer i 2030, og at Nordsøen omdannes til et stort og samlet energiområde – når nu ikke skiftende regeringen vil gemme noget af olien og naturgassen til vore efterkommere. Nordsøen indgår i EU’s energiplanlægning, og skal ad åre levere ca. 12 pct. af energiforbruget. Da Danmark har overskud af vindkraft, er det naturligvis fornuftigt, at vi eksporterer til Tyskland, så de kan slippe af med deres beskidte brunkul, og udfase de gamle kernekraftværker.

 

Ligeledes er det positivt, at der sættes en stopper for energiudvinding på land og de indre farvand. Ikke mere fracking! Og lad os glædes over, at a-kraft ikke er nævnt med et eneste ord.

 

Den ensidige satsning på vind er problematisk, for det skal være således, at energien kommer fra et bredt spektrum af kilder: sol, geotermi, bølger. Hertil kommer omlægning af landbruget til økologi, flere passagerer i bilerne, hårdere beskatning af de værste benzinslugere, at affald fra hjem, industri og byggeri begrænses og hurtigt omdannes til ressourcer.

 

Hvem er fanatisk?

De, der så Deadline den 28. april18, fik her demonstreret, hvordan magthaverne og deres studieværter ser på folk, der ud fra en solid viden om klimaforandringerne, træffer personlige valg – også selvom disse kan være besværlige og dyrere (se artiklen Vi er alle (miljøhyklere).

 

Gæsten var klimaforskeren Kevin Anderson fra engelske Tyndall Centre for Climate Change Research.

 

Den kongeblå Niels Krause-Kjær spurgte Anderson, hvordan han kom rundt til sine forskellige europæiske arbejdspladser: “Du tager vel flyet?” Anderson: “Nej, siden 2004 har jeg udelukkende rejst med tog og bus.” Krause: “Er det ikke temmelig fanatisk?” Anderson: “Fanatismen består i den blinde tro på, at vi kan producere os ud af miljøproblemerne, og at vi stort set kan fortsætte med at leve som hidtil. Men også en fanatisk tro på, at Paris-aftalens krav om en maksimal temperaturstigning på højst to pct. er skæbnesvanger. Ingen lande – heller ikke Danmark – er blot tilnærmelsesvis i nærheden af målet. Det vil være realistisk, at forvente en stigning på op til 4 grader.”

 

Dommedagsprofeti – tjah? Hvad tror DU selv?

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com