Lad os kalde det ved rette navn - "nedskæringerne" - er blot en nedlæggelse af den individuelle og specialiserede indsats, der har hjulpet nogle af Danmarks allermest sårbare unge tilbage på arbejde, uddannelse – ja, somme tider bare tilbage til livet.

af Randi Kudsk Olsen

15 procent af danske børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år. Flere og flere danske unge har brug for solid hjælp til at blive hjulpet til et almindeligt liv – alligevel skæres der nu massivt i hjælpen til netop denne gruppe.

 

Den første delaftale omkring beskæftigelsesindsatsen er landet – langt størstedelen af denne besparelse skal laves på ungeområdet på Danmarks jobcentre.

 

Det betyder, at flere sårbare unge kan ende i langvarig og i værste fald livslang offentlig forsørgelse – og dermed aldrig får adgang til et helt almindeligt liv. Både økonomisk og menneskeligt er der ingen gevinst.

 

Disse unge kan hjælpes! Disse unge vil hjælpes!

 

Hvor almene Jobcenterkrav ind imellem har et mindre godt ry blandt alment ledige, er det anderledes på ungeområdet. Under Coronakrisen blev mange ungeafdelinger kimet ned, fordi de unge var rådvilde og ensomme – ofte er Jobcenterets Ungeområde deres eneste kontakt til det almene liv. De vil gerne hjælpes fremad – hvorfor skubbe dem baglæns?

 

334 millioner kroner i 2022 – så meget skal der skæres i hjælpen til dem, der har allermest behov: Ungeområdet er et af de områder, hvor mange af de ekstremt udsatte unge er tilknyttet – ud af disse har hele 60 procent massive problemer. Det er unge med autisme, svære psykiske sygdomme, socialt udsatte, misbrugere, anbragte unge m.m.

 

Sideløbende med massive personlige udfordringer står disse unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelse – det har enorme konsekvenser ikke blot for den enkelte unge, men også for deres familier – og i sidste ende for Danmark. I stedet for at investere i disse unges liv, så de kommer i job eller uddannelse, skæres der nu fra – og det til trods for, at der ikke mangler solid dokumentation på, at besparelser er nøjagtigt det modsatte af, hvad der virker.

 

Der er igen og igen sat fokus på den stigende mistrivsel blandt unge i Danmark. Gruppen af unge, der lider af angst, depression, stress, ensomhed og isolation i hjemmet vokser. Antallet af hjemløse unge vokser. Den breder sig i alle sociale lag.

 

Vidensråd for Forebyggelse kaldte i november 2020 unges mistrivsel for en folkesygdom. 15 procent af børn og unge bliver diagnosticeret med psykiske sygdomme inden de fylder 18 år. Det er denne gruppe unge, der ender i Jobcentrenes Ungeafdelinger, når det ikke længere er muligt for dem at deltage i de almindelige ungdomsuddannelser.

 

Der er igen og igen peget på, at der er brug for en tidlig indsats, en koordinerende indsats og koncentreret hjælp til disse unge. En del af denne hjælp finder man faktisk i Jobcentrenes Ungeafdelinger, der arbejder med de unge i det daglige. Det er gennem Jobcentrenes Ungeafdelinger, der bevilliges mentorer, der kan støtte og hjælpe de unge på vej tilbage til en uddannelse. Det er her, man kan hjælpe unge med at få opkvalificeret de faglige kompetencer, her kan unge autister, unge med ADHD, unge med store psykiske problemer få en specialiseret og koordinerende indsats.

 

Regeringen med DF vælger nu at spare 344 millioner kroner i 2022, for at betale Arne-pensionen. Regeringen, DF, SF og Ø kalder det en ”aftale om nytænkning og peger på en lempelse af proceskrav”.

 

Proceskrav er overalt i den danske beskæftigelsesindsats, det lyder tungt og bøvlet – så er det ikke en god ide at fjerne nogle af dem? Det oplagte svar ville være jo, MEN dette dækker over en markant forringelse af hjælp til den enkelte unge. Hvem tror på, at en besparelse på 344 millioner vil give bedre hjælp? Skal der spares på Jobcentrene – hvorfor så netop på sårbare unge?

 

For besparelsen – lad os kalde det ved rette navn: nedskæringerne – er blot en nedlæggelse af den individuelle og specialiserede indsats, der har hjulpet nogle af Danmarks allermest sårbare unge tilbage på arbejde, uddannelse – ja, somme tider bare tilbage til livet.

 

Det drejer sig ikke om unge, der er lidt kede af det, er dovne eller vil have et sabbatår. Det drejer sig om unge, der har brug for hjælp og støtte til at få kontakt til psykiatrien, til andre afdelinger i kommunen, for at komme til læge, brug for hjælp til at danne netværk.

 

En koncentreret indsats her og nu i de unge år er en investering – gevinsten bliver bedre liv og færre på livslang forsørgelse. Unge, der har brug for hjælp til en indgang til livet.

Unge, der kan hjælpes.
Unge, der vil hjælpes.
Unge, der kan blomstre, hvis vi ‘hjælper dem skoene på’ ud i livet.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com