Enhedslistens omkring 10.000 medlemmer stemmer i denne måned om, hvem der skal være partiets spidskandidater, hvis der udskrives folketingsvalg inden sommeren 2025. Samtidig vælger lokalafdelingerne delegerede til det digitale årsmøde, som afholdes 4.-5. maj.

af Åge Skovrind

I år er der 39, som gerne vil vælges til Folketinget, og eftersom hverken Mai Villadsen, Søren Søndergaard, Jette Gottlieb eller Søren Egge Rasmussen er på stemmesedlen på grund af rotationsreglen, er der lagt op til en ganske stor udskiftning. Det gælder især, hvis man regner med de nuværende meningsmålinger, som spår Enhedslisten en fremgang fra de nuværende 9 til 15 mandater.

 

Urafstemningen blandt medlemmerne er ganske vist kun vejledende, men plejer at blive fulgt, med enkelte korrektioner for at tilgodese en rimelig balance i forhold til køn og eventuelt andre kriterier.

 

”På din side i klassekampen”

Til den politiske situation foreslår Hovedbestyrelsen en udtalelse, som angiveligt ”skærper det grundlag og den analyse, som vi bruger i vores daglige arbejde”, men udtalelsen ”ændrer ikke tidligere vedtaget politik”. Under overskriften ”Enhedslisten – på din side i klassekampen”, hedder det blandt andet:

 

Vi er et parti for den brede og mangfoldige arbejderklasse – et parti, der bygger på en opfattelse af samfundet som klassedelt, hvor modsatrettede interesser mellem en økonomisk elite og den brede befolkning sætter rammerne om den politiske udvikling og et parti, der både politisk og i den daglige kamp stiller sig på arbejderbefolkningens side.”

 

”Som medlemmer af Enhedslisten stiller vi os altid på arbejderbefolkningens side. Dette gør vi selvsagt i kommuner, regioner, Folketinget og EU-parlamentet, men det gør vi også uden for parlamentet. For klassekampen udspiller sig i vores alle sammens hverdag. (…) I disse kampe skal hele Enhedslisten stå på arbejderbefolkningens side, fordi de sociale bevægelser er forudsætningen for, at vi kan afværge tilbageslag og sikre fremskridt i klassekampen.”

 

Frem mod de kommende valg til kommuner, regioner og folketing vil Enhedslisten præsentere konkrete og overbevisende ”forandringsreformer” af blandt andet arbejdsliv, boligpolitik, transport, vækst i velfærd og skatte- og banksystem der ”vil sikre mere tryghed og mere frihed til folk, som de er flest, som tager nye skridt mod demokratisk regulering af markedskræfterne og omfordeler velstanden med særligt fokus på at løfte i bunden. Fælles for alle reformerne er, at de skal understøtte en bæredygtig og demokratisk udvikling ved at vægte miljøhensyn tungere end profithensyn og flytte magt fra den økonomiske elite til folk, som de er flest.”

 

Hvordan Enhedslisten forestiller sig et opgør med og et alternativ til klassesamfundet fremgår ikke, men ”på vejen mod en demokratisering og mod en retfærdig fordeling af velstanden kan vi søge inspiration i de tanker om demokratisering og af ejerskabet i selskaber, virksomheder, banker og landbrugsjord, som ikke er nye i Danmark.” Enhedslisten vil bygge videre på erfaringerne fra vores andelsbevægelse, vores brugsforeninger, vores energi-kooperativer, vores friskoler og højskoler, vores medarbejderkooperativer og vores offentligt ejede selskaber, hedder det.

 

Et mindretal på seks medlemmer af Hovedbestyrelsen stiller et andet forslag til politisk udtalelse, som forholder sig mere til den aktuelle politiske situation. Dels med en kritik af SVM-regeringen, og dels med en række konkrete krav, som Enhedslisten skal føre frem, nationalt, lokalt og regionalt, (…), ”som kan inspirere bevægelser, løfte deres krav, og i bedste tilfælde også opnå gennemførelse.”

 

Forsvarspolitik ikke på dagsordenen

Enhedslistens dårlige valgresultat i 2022 gjorde det nødvendigt at skære ned på udgifterne, og det betyder blandt andet, at dette årsmøde afholdes som et Zoom-møde. Men ikke kun derfor vil dette årsmøde næppe blive et af de mest dramatiske.

 

De spørgsmål, der har været størst uenighed om, handler om Enhedslistens støtte til et dansk ”territorialforsvar”, våbenstøtten til Ukraine og medlemskabet af NATO, men Hovedbestyrelsen indstiller, at disse spørgsmål ikke får et selvstændigt punkt på dagsordenen i år, selvom det tidligere var planlagt, at en række debatmøder i det forløbne år skulle føre frem til en vedtagelse.

 

Under punktet ”vedtægtsændringer” har en lang række medlemmer dog et forslag om, at hvor der i paragraf 12 står, at ”væsentlige politiske spørgsmål drøftes mellem folketingsgruppen og Hovedbestyrelsen” – tilføjes ”herunder alle spørgsmål om anvendelse af militære midler.” Forslaget kan formentlig vedtages uden større dramatik, eftersom det allerede er indskrevet i Hovedbestyrelsens forretningsorden, at beslutninger vedrørende anvendelse af militære midler altid skal træffes af Hovedbestyrelsen.

 

Palæstina til debat

Ser man på de fremsendte forslag tegner det til, at især diskussionen om solidaritetsarbejde med Palæstina bliver skarp.

 

Hovedbestyrelsen har fremlagt et forslag til udtalelse, som oplister en række parlamentariske initiativer for varig våbenhvile og adgang til nødhjælp, men ”den svære vej til retfærdig fred og sikkerhed for både palæstinensere og israelere (findes) kun gennem reelle fredsforhandlinger og en retfærdig løsning, hvor palæstinenserne ikke længere skal leve under Israels apartheid.”

 

Udtalelsen slutter: ”Det er desværre ikke lykkedes os at overbevise regeringen om en ny kurs via vores parlamentariske initiativer. En folkelig massebevægelse er helt afgørende. Enhedslisten tilskynder derfor alle i Danmark til at deltage i aktiviteter, der sætter spot på Israels krigsforbrydelser.”

 

Imidlertid har der været udbredt kritik af Enhedslistens ledelse for ikke at stille sig i spidsen for at udbrede kampen mod besættelsen af Palæstina og bringe Israels folkemord og folkefordrivelse frem i lyset, men at indtage en mere “neutral” position, der sidestillede Hamas og Netanyahus som skurke og civile israelere og palæstinensere som ofre for parallelle krigsforbrydelser. Partiet har endog afvist at bakke op om de største danske antikrigsdemonstrationer i 20 år.

 

På den baggrund er der fremsat en række forslag om solidaritetsarbejdet med Palæstina, som utvivlsomt vil vække heftig debat.

 

En lang række medlemmer foreslår, at Enhedslisten skal opfordre til en generel boykot af Israel. Det hedder i begrundelsen, at et lignende forslag blev forkastet på et HB-møde med stemmerne 8-13, men uden begrundelse fra flertallet.

 

Et andet forslag handler om, at Enhedslisten skal anbefale de demonstrationer, der er organiseret af en lang række bevægelser under paraplyen “Hele Danmark på gaden for Palæstina“ og “Alle på gaden for et frit Palæstina“. Det har et flertal i Hovedbestyrelsen ikke ønsket med henvisning til, at der i grundlaget ikke er en afstandtagen fra Hamas’ angreb den 7. oktober 2023.

 

Et tredje forslag støtter et samarbejde med den Demokratiske Front for Palæstinas Befrielses (DFLP), som Enhedslisten indstillede sidste år.

 

Et fjerde forslag betegner to-statsløsningen som et fantasifoster og fastslår, at ”Enhedslisten kan kun forestille sig en befrielse af det palæstinensiske folk, når der etableres en sekulær, demokratisk stat i hele Palæstina.”

 

Der er afsat halvanden time til at behandle indkomne forslag, men Palæstina-diskussionen kan også komme op under diskussionen om den politiske situation. Og endelig er der afsat tre kvarter til ”fælles handling for Palæstina”.

 

Kampagne for at fastholde EU-mandatet

Europa-Parlamentsvalget finder sted kun godt en måned efter årsmødet og vil derfor få fokus i den politiske diskussion og klæde aktivisterne på til valgkampagnen i maj måned. Det realistiske mål er at fastholde det mandat, Enhedslisten fik ved sidste valg i 2019, men dengang var det i et valgteknisk samarbejde med Folkebevægelsen mod EU, som ikke længere er opstillingsberettiget. Der skal med andre ord en del flere stemmer til end sidst. Danmark har i mellemtiden fået en ekstra plads i EU-Parlamentet, så et mandat nu ”kun” koster en vælgeropbakning i nærheden af 7 procent.

 

Der er indsendt flere andre forslag, nogle kun fra et enkelt medlem, om alt fra monarkiets afskaffelse til genetablering af det landskontor i Studiestræde, som sidste år blev nedlagt og flyttet til Christiansborg. Dertil kommer alle de ændringsforslag, der kan indsendes af ethvert medlem frem til den 2. april.

 

Som et af de førte punkter på dagsordenen beslutter de delegerede, hvilke forslag der kommer til behandling.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com