Forberedelserne begyndte for over et år siden, da ATTAC og den argentinske socialistiske bevægelse Poder Popular (Folkemagt) blev kontaktet for at undersøge mulighederne. Måneders debat under indtryk af de barske argentinske realiteter plus valgsituationen fik os til at aflyse arrangementet i 2023, men arbejdet og formuleringen af de politiske mål fortsatte.

Løbende møder i gruppen bag konferencen blev suppleret af en række internationale møder med organisationer fra Brasilien, Chile, Baskerlandet, Portugal og Schweiz, og organisationen Marabunta tilsluttede sig den lokale argentinske gruppe.

Efter valget og med valgsejren til Javier Milei blev det besluttet at gennemføre konferencen i maj. Det blev afgjort umiddelbart efter den libertære kandidats sejr og i lyset af hans program for strukturreformer af kapitalismen rettet mod arbejderklassen, fordi international solidaritet er nøglen til at besejre denne mands planer.

Målsætninger for mødet

Miljøbevægelsen i Argentina er bred, forskelligartet og har mange aktivister. Kampene mod nye råstofudvindinger og kampene mod udvidelse af GMO-afgrøder og mod kemikalier i landbruget gør bevægelsen til en af de mest dynamiske sektorer med stor appel til de unge.

Men det økosocialistiske perspektiv udgør ikke en [global] stemme, der har stor udbredelse. Denne diagnose betød, at konferencen havde som mål at skabe en platform, hvor aktivister finder sammen om det økosocialistiske perspektiv. Men det bliver ikek nemmere af, at konferencerne kun foregår hvert andet år.

Udfordringen var at skabe en politisk og aktivistisk kontinuitet, som konsoliderede debatterne, og som kunne føre frem til et højere niveau af enighed og en udvikling af programmer og strategier, der matcher klimakrisens udfordringer, som det kapitalistiske produktivitets-regime er ansvarlig for. Samtidig skabte placeringen af konferencen i det globale Syd den udfordring også at behandle emner, som ikke er så almindelige på andre breddegrader, f.eks. debatterne om råstofudvinding, grøn kolonialisme og de problemer, der er forbundet med miljø-racisme og oprindelige folks kampe.

Endelig påtvang COP30 topmødet i Belem (Brasilien) i 2025 en særlig debat om nytten af at deltage, fordømmelsesstrategien eller deltagelse i det mod-topmøde, der allerede er planlagt.

Konferencens forløb

Efter næsten et års arbejde samledes mere end 200 mennesker den 10.-11. maj i det store konferencerum hos ATE (Statsansattes Forbund) og i de to møderum på Hotel Quagliaro, der også ejes af fagforeningen.

Den sidste planlægning foregik den 9. maj, men det blev afbrudt af en generalstrejke, som alle landets hovedorganisationer havde opfordret til som svar på Javier Milei-regeringens planer. På begge mødedage blev mange forskellige side af den økosocialistiske dagsorden behandlet – startende med konferencernes egen historie, fordi enhver kamp må kende sin egen fortid for ikke at skulle begynde forfra igen.

Økosocialismens problemer, udplyndringen af landområderne, gæld og handel i et økosocialistisk perspektiv, militarismens og det yderste højres fremvækst og undertrykkelsen var nogle af temaerne den første dag, der blev afsluttet med en paneldebat med deltagere fra de støre miljøkampe, der er foregået i Argentina de seneste årtier.

Lørdag den 11. begyndte med et oplæg af Michael Löwy om den økosocialistiske debat mellem center og periferi, efterfulgt at en debat om, hvad der skal gøres frem mod COP30, og et forum for Den Første Latinamerikanske og Caribiske Økosocialistiske Konference.

Fødevaresuverænitet, økofeminisme og debatten om energi og klasse under kapitalismen satte gang i en eftermiddag, hvor der blev gået i dybden med hvert af emnerne. Det afsluttende panel diskuterede den aktuelle situation i den økosocialistiske bevægelse og dens fremtidsudsigter. Her deltog en af den globale økosocialistiske bevægelses leder, Daniel Tanuro, via skærmen.

Som afslutning og resultat af konferencens arbejde lovede deltagerne hinanden tre gange kontinuitet: 1) deltagelse i modtopmødet i Belem, herunder afholdelse af Den Anden Latinamerikanske og Caribiske Økosocialistiske Konference; 2) afholdelse af den Syvende Internationale Økosocialistiske Konference i Belgien, organiseret af Gauche Anticapitaliste 3) og fortsættelsen af den programmatiske og strategiske debat i et internationalt netværk, som vil holde sit første møde i løbet af nogle få uger.

Nogle konklusioner

Efter min opfattelse var Den Sjette Konference en succes. Med deltagelse af mere end 40 organisationer fra mere end 15 lande og fra en stor del af de argentinske provinser blev den en milepæl, hvorfra man kan intervenere bedre i miljøbevægelsen. Den økosocialistiske udfordring består nu i at fastholde kontinuiteten i organiseringen af refleksion og opbygning samt at intervenere på et enhedsgrundlag i kampen mod det yderste højres fornægtelse af klimakrisen, samtidig med at man undgår at falde i den grønne kapitalismes fælde.

I dag er vi tættere på et systemisk økosocialistisk alternativ, som tillader arbejderklassen at nyde godt af et sundt miljø, kortere arbejdstid og mere tid til kollektive fornøjelser. Nu er det tid til at gå i offensiven og formulere et systemisk program imod kapitalismens klimatiske og sociale barbari.

20. maj 2024

Germán Bernasconi er medlem af Poder Popular i Argentina.

Artiklen er oversat fra Fjerde Internationales engelsksprogede hjemmeside af Michael Voss.