En løsning på den økologiske krise er nu enten revolutionær eller falsk, hævder John Bellamy Foster i sin nye bog, The Ecological Revolution: Making Peace with the Planet.

af Simon Butler

 
 
Karl Marx og Frederick Engels blev berømte for at tilskynde verdens arbejdere til at forenes, fordi de havde en verden at vinde og intet andet at miste end deres lænker. I dag føjer klimaforandringens og de globalt set værre og værre miljømæssige sammenbruds realiteter yderligere en livsvigtig dimension til denne slående vision om menneskelig befrielse.
Vi har stadig en verden at vinde – men vi har også en verden at miste.
 
Kapløb med fremtiden
Med bøger som Marx’s Ecology og The Vulnerable Planet, har John Bellamy Foster, redaktør på det USA-baserede socialistiske tidsskrift Monthly Review vundet sig et omdømme som en af den engelsktalende verdens mest overbevisende stemmer, når det gælder om at argumentere for at grundlæggende sociale forandringer er nødvendige for at takle den truende økologiske katastrofe.
Hans nye bog, The Ecological Revolution kunne ikke have været udgivet på et mere passende tidspunkt. Den argumenterer for, at en løsning på den økologiske krise ”nu enten er revolutionær eller falsk”. Den er et opråb for øjeblikkelig handling og for en intervention i diskussionerne, om hvilken type af handling der er nødvendig for at vinde dette ”kapløb” med fremtiden. Udover den hensygnende flok af klimaforandringsbenægtere, er den generelle opmærksomhed på omfanget af det miljømæssige forfald mere udbredt end nogensinde – selv blandt verdens eliter. To helt forskellige versioner af økologisk revolution har vundet frem. Den første forsøger at male et billede af, at “business as usual” også er grøn økonomi. Den anden, som følger Che Guevaras maxime, fastholder, at det må være en ægte øko-social revolution – ellers er det en fantasirevolution.
”Konflikten mellem disse to modstående tilgange til økologisk revolution”, skriver Foster, ”kan nu betragtes som det centrale problem, økologisk samfundsvidenskab står over for i dag.”
Det dominerende synspunkt er, at den nye, grønne, industrielle revolution kan udløse de teknologiske forandringer, der vil gøre det muligt med en bæredygtig kapitalistisk udvikling og gøre en ende på økologisk ødelæggelse. I den mest almindelige variant er drivkraften bag bæredygtig forandring ikke målet om at bevare liv, forbedre samfundet eller gøre plads for udviklingen af menneskets fulde potentiale, men derimod profitmotivet.
Foster advokerer for en alternativ tilgang, som sætter økologiske hensyn før kapital akkumulation. Vi har brug for ”en mere radikal øko-social revolution, som trækker på alternative teknologier, hvor det er nødvendigt, men understreger behovet for at genopfinde både menneskets forhold til naturen og opbygningen af samfundet fra bunden”.
 
Et civilisationsskifte forudsætter social revolution
Målet for sådan en revolution må være “at vende tilbage til en mere organisk, bæredygtig social-økologisk relation – et civilisationsskifte baseret på en revolution i kulturen såvel som økonomien og samfundet.” Han argumenterer for, at hovedforskellen på økologisk revolution og grøn industriel revolution er engagement fra og mobilisering af almindelige mennesker i forandringsprocessen.
”Grøn industriel revolution opfattes … som et ”top-down” forsøg på et teknologisk skift… Målet for kapitalinteresserne er, at sociale forandringer i forbindelse med den miljømæssige udfordring inddæmmes af systemets grænser for det acceptable, selv med risiko for at sætte hele planeten i fare…
I modsætning hertil ville en ægte økologisk revolution være forbundet med en bredere social og ikke bare industriel revolution med udspring i folkets masser.”
 
Mange miljøforkæmpere, som anerkender behovet for at bryde med erhvervslivet som svaret på global opvarmning, tøver med at drage denne mere radikale konklusion. At forandre hele systemet forekommer at være for stor en opgave. Den skrumpende tidsramme, vi har tilbage til at forhindre en løbsk klimaforandring, har ledt nogle aktivister til et forsøg på at skille klima- forandring fra social forandring. Ideen er, at vi kan fixe miljøet først, og så, for så vidt vi lykkes med forandringen, kan vi bevæge os videre til de bredere sociale mål.
Denne strategi afspejler på mange måder et misforstået håb om, at verdens elite til sidst vil beslutte sig for at skifte kurs, når den økologiske nød bliver uomtvistelig og klimabevægelserne vokser.
I modsætning hertil argumenterer Foster for, at hvis vi vil slutte fred med planeten, er vi nødt til at tage den politiske og økonomiske magt fra den privilegerede minoritet, som nu har den. Elllers vil de føre os alle ud i glemslen i et forfængeligt forsøg på at bevare deres system. Bæredygtig udvikling er kun levedygtig, hvis vi samtidig åbner for bæredygtig menneskelig udvikling.
” En revolutionær forandring i menneskelige forhold synes usandsynlig for mange. Men en fortsættelse af det nuværende kapitalistiske system i længere eller kortere tid vil vise sig at være umulig – hvis den menneskelige civilisation og de former for liv, vi kender, skal bevares”
 
Økologisk imperialisme
Foster beskriver moderne kapitalisme som et system af økologisk imperialisme.
”På planetniveau har økologisk imperialisme resulteret i tilegnelsen af de globale fælles ressourcer (dvs.: atmosfæren og havene) og biosfærens evne til at absorbere kuldioxid. Dette er først og fremmest til fordel for et forholdsvist lille antal lande i centrum af den kapitalistiske verdensøkonomi.”
Han forudsiger, at systemet vil blive mere barbarisk, efterhånden som den økologiske krise forstærkes, og naturlige ressourcer bliver mere nødtørftige. Den nådesløse logik, der tilskriver forøgelse af profitterne er uforenelig med humane, menneske-centrerede svar.
” USAs nye energi-imperialisme fører allerede til vildtvoksende krige, som kunne blive decideret globale, efterhånden som Washington forsøger at sikre den eksisterende kapitalistiske økonomi og afværge dets eget hegemonis nedtur.”
Den USA-styrede invasion og besættelse af det olie-rige Irak er et horribelt resultat af denne type reaktion. Det britiske medicinske tidsskrift The Lancet anslog, at mere end 1 million irakere er døde siden invasionen i 2003.
”Et hvilket som helst forsøg på at påføre de underudviklede lande hovedansvaret for global opvarmning i overensstemmelse med imperialistisk politik vil uvægerligt slå fejl. I den udstrækning USA og andre fremtrædende kapitalistiske lande fremfører en sådan strategi, vil de blot skubbe verden ind i en tilstand af barbari ved på katastrofal vis at underminere de menneskelige relationer med biosfæren.”
 
En revolution
Hele kernene i The Ecological Revolution er, at ”overgangen til socialisme og overgangen til et økologisk samfund er et og det samme.”
Den venzuelanske præsident Hugo Chavez har fremført, hvad han kalder en ”grundlæggende socialistisk ”treklang” ” for at forklare målene for det 21. Århundredes socialisme. Disse mål er: 1) Socialt ejerskab. 2) Social produktion organiseret af arbejdere. 3) Tilfredsstillelsen af fælleskabets behov.
Foster siger at en “grundlæggende økologisk “treklang”” også må ligge til grund for dette revolutionære udsyn. Han opsummerer denne til at være: 1) Socialt brug – ikke privat ejerskab- af naturen. 2) Demokratisk og rationel regulering af stofskiftet mellem natur og mennesker. 3) Tilfredsstillelsen af fælleskabsbehov – for nuværende og fremtidige generationer.
”Målet må være skabelsen af bæredygtige samfund der er gearet til udviklingen af menneskers behov og kræfter, samtidig med at de er løftet ud af den altopslugende logik om akkumulation af rigdom.”
Han understreger, at bevægelser i de udviklede kapitalistiske landes (som Australien og USA), der arbejder for social og økologisk retfærdighed, bærer et stort ansvar for med tiden at gennemføre den revolutionære overgang til et retfærdigt og bæredygtigt samfund.
”Det er kun gennem grundlæggende forandringer i systemets center – hvorfra presset på planeten hovedsageligt udspringer at der er en egentlig mulighed for at undgå at det ender med økologisk ødelæggelse.”
Bogen Ecoligical Revolution er et værdifuldt og vigtigt bidrag til denne afgørende opgave.
 
The Ecological Revolution: Making Peace with the Planet, af  John Bellamy Foster. Monthly Review Press, 2009.
 
Simon Butler skriver om miljømæssige emner for Green Left Weekly.
Mere information om The Ecological Revolution – inklusiv et kapitel som smagsprøve – kan findes på siden ReadingfromtheLeft.com.
Artiklen er oversat fra Climateandcapitalism.com af Bodil Olsen.
single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com