I sommeren 1938 drog to unge mænd fra København over Paris til den spanske grænse på cykel, på en tandem. Væk fra arbejdsløsheden, lyst til lidt eventyr, politiske opgaver i det store udland for den venstreopposition, de tilhørte.

af Svend Vestergaard Jensen

Sammen tilbagelagde de to over 2500 kilometer på den tohjulede, blaffende og gående, når det var eneste mulighed. Altid med deres lille telt, som blev brugt, når der ikke var private muligheder gennem deres kontakter, herberg eller vandrerhjem indenfor rækkevidde.

 

De to er Halfdan Rasmussen og Tage Lau – henholdsvis 23 og 24 år. De skrev hver dag dagbog i denne sommerperiode. Hver især indeholdende de mange oplevelser og indtryk i det ulmende Europa mellem de to verdenskrige. Som historikeren Svend Rybner skriver i en længere historisk indledning til de unges dagbøger: “På samme tid trak skyerne sammen over Europa. I Sovjetunionen kulminerede Stalins store udrensninger af politiske modstandere, Tyskland havde i foråret annekteret Østrig, og i Spanien var borgerkrigen ved at gå ind i sin sidste, tragiske fase. Der var nok at se til for de to unge mænd, der tog livets store spørgsmål alvorligt.”

 

Og de to unge mænd havde deres politiske afsæt fra Danmark. For Halfdan Rasmussen var det mest den syndikalistiske organisering i Danmark, hvor han havde skrevet nogle digte til deres blad, Arbejdet. Bladets redaktør, Christian Christensen, hjalp ham i gang med at skrive og fik derfor en særlig betydning for den vordende digters liv. Cykelturen i sommeren 1938 havde som første stop et besøg hos den legendariske revolutionære syndikalistleder, Christensen og hans kone.

 

Tage Lau havde fra meget ung været medlem af den socialdemokratiske ungdomsorganisation, DSU, men brød med denne samme med en række andre. Nogle af dem – Tage Lau blandt andet – dannede den første trotskistiske gruppe i Danmark. Tage Lau havde også et andet afsæt i esperanto-bevægelsen, der var et forsøg på at konstruere og praktisere et verdenssprog. Sammen havde de to blandt været med i organiseringen International Socialistisk Brevklub, der var trotskistisk, og Socialistisk Samvirke, der var et forsøg på at samle de antistalinistiske grupper. Halfdan Rasmussen skrev til den anledning den kendte sang “Lover Stalin.”

 

Mens Halfdan ingen uddannelse havde, var Tage Lau blevet udlært elektromekaniker. Skrive kunne Halfdan, medens Tage var et sproggeni, hvilket kom dem begge til hjælp på denne rejse.

 

Belgiske adresser

Efter cykelturen tværs gennem Danmark fra København til Esbjerg Havn sejler de to herfra til Antwerpen i Belgien. Her får de virkelig gavn af de politiske kontakter, de har med fra Danmark, fra trotskisterne og fra esperanto-folkene – somme tider sammenfaldende. Det er Tages kontaktnet, da han er med i begge. Der holdes mange møder med belgiske trotskister. Mange gange bor de også hos nogle af dem. De får adresser hos dem, de var sammen med, til deres videre vej.

 

De er hele tiden på vagt for fascister, men også stalinister, som de kendte til, blandt andet fra Tages ophold i Spanien under den spanske revolution og borgerkrig i 1936. Halfdan skriver: “Her i Borinage-distriktet findes ingen stalinister – kun socialdemokrater og trotskister – og arbejderne her har altid stået yderst til venstre og er i det hele taget meget revolutionære, efter hvad vor vært fortæller. Fascister (Rex) er her heller ingen af, så her er jo slet ikke så tosset endda.”

 

Missede Fjerde Internationales kongres

Og det fortsætter i Frankrig med kontakter – primært til trotskisterne, hvor Tage har opgaven i Paris at få kontakt med “Camille”, Venstre-oppositionens sekretær, hvis opgave denne sommer utvivlsomt var at samle internationale kammerater til at en stiftende verdenskongres for at danne Fjerde Internationale. Tage møder “Camille”, Rudolph Klement, og Tage havde en fuldmagt med fra København, fra den tyske flygtning Georg Jungclas, der var med i den danske gruppe.

 

Da Tage opsøger Klement igen efter nogle dage, er han der ikke. Senere viste det sig, at stalinisterne havde myrdet den internationale sekretær og smidt liget i floden Seinen i Paris. Her blev det fundet efter nogen tid. Selv trotskisternes store sikkerhedsforanstaltninger havde ikke hjulpet. Endnu et offer for de stalinistiske udrensninger, som de også havde øvet sig gevaldigt på i den spanske borgerkrig.

 

Selve Fjerde Internationales stiftende kongres vidste Tage således intet om – hvor og hvornår. Den danske delegerede var ufrivilligt fraværende og høstede i stedet på tidspunktet i begyndelsen af september vindruer, som det fremgår af datoerne i dagbogen. Tage var fortsat på rejsen, medens Halfdan var taget hjem til Danmark.

 

Ved borgerkrigens grænse

Det fremgår af bogen, at de to unge mænd mange gode oplevelser sammen, men de var også meget forskellige. Hvem ville ikke gå hinanden “på nerverne” i så tæt en rejse? De så på mange seværdigheder, forstod at nyde udlandsopholdene med hinanden, politiske kammerater og andre, de møder.

 

De kommer ned til den spanske grænse og møder her blandt andet flygtninge fra borgerkrigen. De er påpasselige overfor mulige fascister, der også huserer i grænselandet. De to unge bliver kraftigt advaret om ikke at tage ind i Spanien, for kampene ser ikke godt ud. Franco-styrkerne er ved at tage over flere steder.

 

Til sin store sorg mister Halfdan sin elskede mandolin, som har givet ham en musikalsk rolle, når de møder folk. Mandolinen blev knust under en blaffertur. Den var en stor gevinst for Halfdan, der kunne spille – ligesom Tage kunne forskellige sprog. Halfdan kunne kun dansk, men brugte selvfølgelig krops- og fingersprog så godt han kunne for at gøre sig forståelig. Halfdan skrev flere digte i dagbogen.

 

Blodsugende myg

Under det meste af turen havde de meget få økonomiske midler, somme tider ingen – og de ventede tit på, at Vimmer skulle sende et lille beløb pr. anvisning. ”Vimmer” var Åge Kjelsø fra gruppen i København. Slidte sko i deres vandring satte deres spor. Halfdan begyndte at længes hjem mere end Tage. Deres indbyrdes uenigheder, spændinger og irritationer fremskyndede “bruddet”.

 

De møder stor lokal venlighed – også og måske ikke mindst på deres rejse i det sydfranske, i Pyrenæerne. Dog har de under hele rejsen – og nok mest i den sydlige del af Frankrig en aggressiv fjende – de blodsugende myg, der omtales af begge i dagbøgerne. Som Halfdan slutter et dagbogsnotat af med: “Til kamp mod myg og fascisme!”

 

De to unge menneskers endelige adskillelse sker i slutningen af august, hvor Halfdan tager den lange rejse tilbage til Danmark. Tage fortsætter og har hele tiden forbindelse til gruppen i København. Han bliver i Frankrig indtil 20. oktober, hvor en meget besværlig rejse med politi og fængslinger står på dagsordenen. Da havde de to været på en stor begivenhedsrig og dramatisk rejse i henholdsvis to en halv måned og godt fire måneder.

 

Anderledes skriftsprog

Bogen “Sommeren 38” giver et imponerende indtryk af en rejse næsten uden økonomiske midler. Det går alligevel på må og få med store oplevelser. Sproget i dagbøgerne er meget specielt. Forlaget har valgt ikke at ændre skriftsproget for at gøre det lettere for læserne. Først syntes denne anmelder, at det var lidt irriterende, men hurtigt vender man sig til det – og tak for det! Det giver også et godt tidsbillede fra disse miljøer dengang. De to gode skribenter ønskede sammen med andre ligesindede at reformere det danske skriftsprog ved at benytte en form for lydskrift uden store bogstaver – heller ikke efter punktum. De ville gøre op med den borgerlige retskrivning for at gøre sproget lettere tilgængeligt for arbejderbefolkningen.

 

Bogen er forsynet med udmærkede og nødvendige noter, som kan give læseren større indsigt. Bogen er udgivet af Halfdan Rasmussens søn, Tom Nagel Rasmussen. Den kan anbefales kraftig herfra!

 

Sommeren 38. Gads Forlag. 230 sider. 300 kroner.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com