Foto: White House Photo Office/Wikimedia
Revolution er den revolutionære kraft i folkets selv-organiserede råd - "sovjetterne". På det tidspunkt, hvor Gorbatjov blev indsat, havde magten længe alene ligget hos et lag af bureaukrater, der levede som kapitalister.
Disse parasitter lod ikke engang, som om de troede på socialisme. Deres drøm var at tilegne sig statsmidler og give dem videre til deres efterfølgere, for at fuldende deres forvandling og ikke længere være forpligtet til fromt at følge den "marxistisk-leninistiske" statsreligion (stakkels Marx, stakkels Lenin).
Denne klike af gamle mænd indsatte Gorbatjov på magten i et forsøg på at redde systemet fra kollaps. For de vidste alle, at et kollaps virkede uundgåeligt.
Gorbatjovs plan var at introducere markedsreformer (perestrojka) for at styrke planøkonomien og demokratiske reformer (glasnost) for at give legitimitet til bureaukratiets magt. Det var ikke for at nedbryde af Sovjet eller genindføre kapitalismen.
Gorbatjov mislykkedes med sit forehavende af flere forskellige grunde (Afghanistan, Chernobyl, Reagans våbenkapløb…) Stemningen omkring "systemets afslutning" skærpede klankrigen i bureaukratiet. Man kunne mærke den truende forbandelse, og enhver bureaukrat ønskede, at sikre sin fremtidige magt med alle til rådighed stående midler. Opløsningstenserne voksede sig stadig stærkere, især på føderalt niveau.
Men det korte af det lange er, at den monstrøse kollektiviserede økonomi, der fungerede (meget dårligt) i den bureaukratiske kastes tjeneste på arbejdernes bekostning, var umulig at reformere.
Der var kun to muligheder: enten en anti-bureaukratisk revolution med en genopfindelse af det sovjetiske folks magt; eller genetableringen af kapitalismen via bureaukraternes diktatur, når de var muteret fuldstændig til kapitalister og havde sluttet sig til den internationale kapital. Efter årtiers totalitært styre og løgne var den første løsning blevet voldsomt usandsynlig.
Det kinesiske kommunistparti lærte hurtigt lektien efter Gorbatjov: "ja tak" til perestrojka; "nej tak" til glasnost. Og frem for alt: ingen demokratiske rettigheder til kineserne. Og frem for alt: ingen demokratiske rettigheder til Imperiets nationaliteter.
Det er sådan, bureaukratiet er lykkedes med at bevare magten, mens de har gjort Kina til en stor imperialistisk magt. Prisen: et diktatur med et jerngreb, som eksekveres af et politiapparat arvet fra stalinismen, og som benytter sig af Silicon Valleys high-tech metoder.
Putin har også lært lektien. I stedet for Gorbatjovs "naive" plan med "glasnost" i 1988-1991, skulle han have kappet nogle hoveder og sat en stopper for polakkerne, balterne, ukrainerne og georgierne. Send kampvognene ind - som i Prag 1968 og Budapest 1956.
For Putin at se skulle dette diktatur have være indsat fra starten, fordi det var et naturligt supplement til bureaukratiets tilegnelse af statsmidler. Omdannelsen fra bureaukrater til kapitalistiske oligarker ville så være sket centralt fra under Moskvas ledelse i stedet for i en kaotisk, primitiv og fragmenteret proces i uafhængige republikker.
Putin vil dreje historiens hjul tilbage (så langt som hans hær kan) for at give oligarkerne det russiske imperium, som han synes, de aldrig skulle have mistet. Et imperie baseret på korn og fossile brændsler. Det er meningen med krigen i Ukraine, og det er i sandhed en imperialistisk krig.
At vende op og ned på historiens hjul er definitionen på den reaktionære fantasi. I imperialismens tidsalder har den altid et fascistisk ansigt. Det er meningen med den ideologi, som er Ukrainekrigens følgesvend. Det er ikke tilfældigt at Dugin [russisk filosof og ideolog indenfor "Nye Højre"-bevægelsen, har arbejdet som rådgiver for Vladimir Putin, o.a.] bekender sig til okkultisme og beundrer Evola [italiensk reaktionær kulturfilosof, o.a.]. Det er heller ikke tilfældigt, at Putins forbrydelse bliver velsignet af den religiøse leder Kyrill som et korstog mod bøsser og lesbiske - disse " Vestens degenererede".
Hvad med venstrefløjen? Den er fanget i sin historie - i sine historier.
Dem, der ikke har forstået noget som helst om det bureaukratiske fænomen. Dem, der ikke forstår, at Stalin anførte en kontrarevolution. Dem, der tror, at Gulag, Moskvaprocesserne og pagten med Hitler "reddede kommunismen" – de er alle på tynd is. Deres mangelfulde politiske software driver dem til at alliere sig med Putins "lejr".
Nogle gør det åbent, andre hyklerisk medhenvisning til "fred og fredelig sameksistens" (I lyder som sidste århundredes eurokommunister!) og prioriteringen af "vores" arbejdere "herhjemme" (minder denne sætning jer ikke om noget?) Men i begge tilfælde er resultatet katastrofalt: en politik, der går imod folkenes selvbestemmelse, imod internationalisme - og dermed imod revolution - forfølges og klæder sig i den såkaldte "marxisme-leninismes" rød-brune flag. "Historien er vores bog", sagde Marx. At få fat i den forkerte bog er farligt. Det er som at tage den forkerte drejning. Farligt. Især når du tror at bogen er hellig.
5. september 2022
Oversat fra International Viewpoint af Bodil Olsen
