Gen Z-demonstration mod regeringen 8. september i Chitwan, Nepal. Foto: Himal Subadi, Public Domain, Wikimedia

 

Den umiddelbare udløser var en ny lov: Regeringen beordrede 26 store sociale medieplatforme til at registrere sig lokalt og begyndte at blokere dem, som angiveligt ikke overholdt reglerne, herunder Facebook, YouTube, Instagram, WhatsApp, X og andre.

 

Folkemængder strømmede mod parlamentet; politiet brugte tåregas, gummikugler og skød flere steder med skarpt. Sidst på dagen ​​den 9. september blev mindst 19 mennesker dræbt og langt over 300 såret. Under pres ophævede regeringen forbuddet mod sociale medier, og premierminister K. P. Sharma Oli trådte tilbage.

 

Det er fristende - især på afstand - at fortælle dette som et sammenstød om digitale friheder. Det ville være imidlertid være en tynd analyse.

 

For Generation Z-nepalesere [født mellem 1995 og 2012, o.a.] er digitale platforme ikke bare underholdning; de er jobportaler, nyhedskanaler, organiseringsværktøjer og sociale livsstile. At lukke dem ned - efter år med økonomisk drift - føltes som kollektiv straf.

 

Men den dybere historie er strukturel: Nepals vækst er blevet stabiliseret af pengeoverførsler snarere end af indenlandske investeringer, der skaber værdigt arbejde. I regnskabsåret 2024/25 udstedte Departmentet for Arbejde i Udlandet 839.266 arbejdstilladelser - en svimlende udvandring for et land med omkring 30 millioner indbyggere. Pengeoverførsler udgjorde omkring 33 procent af BNP i 2024, blandt de højeste på verdensplan. Disse tal handler om overlevelse, ikke om social fremgang. De afspejler en model, der eksporterer sin ungdom til lavtlønskontrakter, mens den importerer basale forbrugsvarer, og det afhænger af protektion snarere end produktivitet.

 

Det er derfor, at forbuddet detonerede så hurtigt. Med en ungdomsarbejdsløshed på på 20,82 procent i 2024 og et miljø af korruptionsskandaler, lignede forsøg på at overvåge det digitale fællesskab mindre et initiativ for at skabe "orden" og mere en ydmygelse.

 

Bevægelsens form - hurtig, horisontal, på tværs af klasser – mindede om studentermpbiliseringerne i Bangladesh og Aragalaya-oprøret i Sri Lankas: elever og studerende i uniform, arbejdsløse kandidater, løsarbejdere og en bredere, desillusioneret offentlighed samlet i fælles front mod et dårligt styre.

 

Dødsfald, udgangsforbud og undertrykkelse

Begivenhedens rækkefølge er utvetydig. En omfattende ordre om registrering og beslutning om lukning udløste protester; sikkerhedsstyrkerne reagerede med eskalerende magt; mandag aften var 19 døde og hundredvis såret; udgangsforbud og forsamlingsforbud spredte sig; indenrigsministeren trådte tilbage; et hasteindkaldt regeringsmøde trak forbuddet tilbage; tirsdag trådte premierminister Oli tilbage.

 

Det er vigtigt at bemærke, at protesterne aldrig kun handlede om digitale rettigheder. Protestskilte og -råb fokuserede på korruption, elitens straffrihed og fraværet af en troværdig udviklingshorisont. Amnesty International krævede en uafhængig undersøgelse af mulig ulovlig brug af voldsmagt – endnu en grund til, at oprøret voksede fra en strid om platforme til en legitimitetskrise.

 

Hvis én faktor forklarer stemningen i den unge generation er det udvandringen. De 839.266 arbejdstilladelser, der blev udstedt i regnskabsåret 2024/25 (en kraftig stigning i forhold til året før), betyder, at tusindvis af unge rejser væk hver. Det er ikke turister; det er simpelthen den gruppe, der nu går på gaden. Deres pengeoverførsler –  omkring 33 procent af BNP – holder husholdningerne oven vande og får importen betalt, men de dækker også for en mangel på strukturelle ændringer i den indenlandske økonomi.

 

I et system, der ikke kan suge sin uddannede ungdom op i stabilt, værdiskabende arbejde, bliver det offentlige rum – online og offline – det eneste sted, hvor man kan hævde sin værdighed. At forsøge at lukke dette rum midt i en situation med knaphed var dømt til at provokere en eksplosion.

 

Et selvforskyldt sår for Nepals venstrefløj

I forlængelse af Nepals fireårige låneprogram med den Internationale Valutafond (IMF) blev regeringen presset til at øge de indenlandske indtægter. Dette førte til en ny skat på digitale tjenester og strengere momsregler for udenlandske udbydere af tjenesteydelser, men da store digitale platforme nægtede at registrere sig, eskalerede staten ved at blokere dem.

 

Dette skridt, der startede som en indsats for at håndhæve skatteinddragelse, blev hurtigt et redskab til digital kontrol, og det skete på et tidspunkt, hvor offentligheden allerede kæmpede med stigende priser på brændstof og økonomiske problemer i almindelighed som følge af IMF-programmets pres for finanspolitisk konsolidering.

 

Regeringens platformforbud blev den endelige udløser for udbredte protester mod korruption, arbejdsløshed og mangel på muligheder, hvilket understregede, at uroen handlede mindre om en "farverevolution" og mere om protester mod håndgribelige ting drevet af nedskæringer.

 

At nedkæmpelsen og dens politiske afslutning udfoldede sig under en premierminister fra Nepals Kommunistiske Parti (Forenet Marxistisk-Leninistisk) gør dette til en strategisk katastrofe for Nepals venstrefløj. Mange år med splittelser i en række fraktioner og opportunistiske koalitioner havde allerede undermineret troværdigheden blandt de unge. Når en venstreorienteret regering indsnævrer det civile rum i stedet for at udvide materielle muligheder, så overgiver den det moralske terræn til aktører, der lever på anti-parti kynisme – individualistisk politik og en genopstået monarkistisk højrefløj.

 

Sidstnævnte er blevet synligt mobiliseret i år, og med Olis afgang vil den forsøge at fremstille sig selv som garant for "orden", selvom dens økonomiske vision forbliver tynd og regressiv. Faren er, at de kræfter, der er mest fjendtlige over for forandringer for mere lighed, kan udnytte venstrefløjens dårlige regeringsførelse til at få mere fodfæste.

 

Fra et antiimperialistisk synspunkt – som modsætter sig privilegier i det globale Nord, men insisterer på usentimental analyse – er krisen et udtryk for lærebøgernes opskrift på afhængighed uden udvikling. Udlandslån udjævner forbruget, men forankrer afhængigheden; donordrevne styringsjusteringer bliver sjældent omsat til jobskabende industripolitik; og indkøbstunge offentlige udgifter nærer renteudsving mere end produktionskapacitet.

 

I en sådan orden er staten fristet til at overvåge synlighed snarere end at forandre forholdene. Derfor blev forsøget på at regulere platformene ved at lukke dem ned – snarere end ved at sikre en retfærdig proces og en fleksibel tilpasning – læst som et forsøg på at håndtere uenighed, ikke på at løse problemer.

 

Hvad oppositionens signaler fortæller os

Oppositionen kom med udtalelser, som tidligere end regeringen anerkendte den større sammenhæng.

 

Oppositionens leder, Pushpa Kamal Dahal udtrykte medfølelse og opfordrede til hurtig handling i forhold til kravene om at slå ned på korruptionen og til at fjerne "sanktioner på sociale netværk". De to kommunistiske partier (Forenet Socialistisk og Maoistisk Centrum) kom med udtalelser, som fordømte undertrykkelsen, krævede en upartisk undersøgelse og satte de digitale begrænsninger i sammenhæng med fiaskoer i forbindelse med job og regeringsførelse.

 

Disse reaktioner er analytisk vigtige, fordi de viser, at selv inden for mainstream-politik er der en anerkendelse af, at krisen handler om levebrød og legitimitet, ikke blot lov og orden.

 

Men disse signaler afslører også venstrefløjens vanskelige situation: Hvis dens ledende skikkelser kun kan reagere på et ungdomsoprør i stedet for at forudsige den udviklingshorisont, der ville have forhindret det, vil scenen blive domineret af anti-establishment og royalistiske strømninger, der hævder at skabe orden hurtigere - selv på bekostning af det demokratiske rum.

 

Konklusion

Disse protester i Nepal begyndte, fordi en regering forsøgte at regulere ved at slukke for det offentlige rum. De eksploderede, fordi det er her, at en usikker generation søger arbejde, fællesskab og en stemme i mangel på muligheder i eget land.

 

En samlet vurdering må derfor registrere både den menneskelige pris - 19 døde og hundredvis af sårede - og den strukturelle pris: Hundredtusindvis tvunget til at forlade landet hvert år og pengeoverførsler, der støtter forbruget, samtidig med at de udsætter de nødvendige forandringer.

 

Med Olis tilbagetræden og tilbagetrækningen af ​​forbuddet kan den umiddelbare konfrontation stilne af, men den dom, som Generation Z afsagde, vil ikke forsvinde. Indtil Nepal erstatter selvtilfredshed med at optage udlandslån og lægge brikker i et spil om regeringskoalitioner med en beskæftigelsesorienteret udviklingsmodel, vil gaderne forblive den mest troværdige scene for ansvarlighed.

 

Atul Chandra er forsker ved Tricontinental: Institute for Social Research. Pramesh Pokharel er politisk analytiker og deltidslektor i antropologi ved Tribhuvan Universitet i Nepal. Han er medlem af centralkomitéen for Nepals Kommunistiske Parti (Forenet Socialistisk) og generalsekretær for Nepals Bondeføderation.

 

Artiklen er oversat fra Green Left af Åge Skovrind