I endnu en af sine mediekrigs-intriger udnytter Trump, i USA-kapitalens tjeneste, det nye politiske styrkeforhold i Latinamerika, hvor pendulet er svunget til højre - til at bruge sine mest entusiastiske nikkedukker, Duque i Columbia og Bolsonaro i Brasilien til at gå forrest i en politisk offensiv og militær afpresning for at styrte Venezuelas regering.

af Fjerde Internationale

Målene kunne ikke være mere indlysende: at tilbageerobre jordens største olie- og gasreserver til olieselskaberne i USA og Vesten – oliereserver, som i dag er i den venezuelanske stats suveræne hænder. Og herigennem ved vold at bringe den chavistiske udvikling til ophør i landet, som sendte et budskab om en socialisme for det 21. århundrede.

 

Det, som sker nu i Venezuela og Sydamerika, er meget mere end et simpelt kupforsøg. Især siden den 21. januar, da Guaidó som formand for Nationalforsamlingen udråbte sig selv som præsident – under Trumps beskyttelse og uden hensyn til grundlovens bestemmelser. Og regionen har oplevet snesevis af kupforsøg. Det er en imperialistisk manøvre, som truer Venezuelas selvstændighed og freden i verdensdelen. Derfor vil en imperialistisk intervention i Venezuela forårsage en omfattende borgerkrig i hele regionen. Hvis forsøget på at vælte Venezuelas regering med disse metoder skulle lykkes, ville det fremkalde et skift i styrkeforholdet på hele kontinentet og en ny og konstant trussel mod andre latinamerikanske lande, som endnu ikke allerede er regeret af USA-venlige eller højreorienterede nikkedukker.

 

Provokationer ved grænsen og økonomisk blokade

Som Trumps lydige værktøj har den colombianske og brasilianske regering stationeret tropper ved deres grænser til Venezuelas for at gennemtvinge leverancer af såkaldt ”humanitær” hjælp” til landets befolkning, med det klare formål at fremprovokere en reaktion, der kunne give et påskud for en åben konflikt.

 

Selvfølgelig ville det være nemmere og hurtigere for Trump og hans høge at invadere direkte, taget USA’s ubestridte militære magt i betragtning. Problemet er imidlertid, at han ikke har det indenrigspolitiske styrkeforhold på sin side til endnu et eventyr som i Irak og Afghanistan. Den imperialistiske strategi er derfor en kombination af afpresning og militær invasion via gennem regionale allierede, med et kup indefra, for at genindføre en åbenlyst neoliberal regering og regime.

 

I denne strategi er den ideologiske dimension af den interventionistiske propaganda grundlæggende. Det handler om at vinde ”hearts and minds” over hele verden, men især i Latinamerika, for en operation i Sydamerika med kynisk brug af ”humanitær hjælp” til det nødlidende folk i Venezuela.

 

Humanitær hjælp, i dens oprindelige betydning, har intet at gøre med politiske og militære målsætninger. De, der har hjulpet fra Obama-administrationen (som erklærede Venezuela for en trussel og stoppede eksporten af produkter som medicin, maskiner, råvarer til produktionen – alt sammen af afgørende betydning for Venezuelas økonomi) med at forstærke landets økonomiske og sociale krise, har ingen moralsk ret til at bruge udtrykket ”humanitær hjælp”. Der er heller intet ”humanitært” ved de kynikere, som siden den 24. januar har begivet sig af med at stramme de økonomisk-finansielle skruer mod den venezuelanske stat, ved at forhindre den i at sælge den olie, man havde tilbage på det internationale marked, ligesom man har nedlagt veto mod den venezuelanske regerings adgang til værdierne hos Citgo – et datterselskab under PDVSA [det statsejede olieselskab, o.a.] i USA.

 

De, som i dag taler om intervention og ”humanitær” hjælp, er mindst lige så medansvarlige for den situation, som har forårsaget et gennemsnitligt vægttab på 8 kg for borgere i Venezuela, som har skåret den daglige madration ned til et enkelt måltid, og som har tvunget millioner til at emigrere.

 

Et land i undtagelsestilstand

I hvert fald siden den globale krise i 2008 har olieprisernes fald alvorligt straffet den venezuelanske økonomi og Nicolás Maduros regering, som har fulgt en model med dyb afhængighed af olieindustrien. Ej heller har Maduro taget nogen forholdsregler mod gældsætningen og afhængigheden af de internationale finanscentre.

 

Resultatet af den økonomiske politik i de seneste år har, sammen med USA’s blokade af eksport til Venezuela, været en nedgang til et krigsagtigt niveau i økonomisk aktivitet (omkring 40 procent), et kollaps i sundhedssektoren, begrænset forsyning af fødevarer, arbejdsløshed og en begyndende masseudvandring. Det er en humanitær nødsituation, som Maduro først nu, under det uacceptable interventionspres, er begyndt at anerkende.

 

Under indtryk af faldende folkelig opbakning takket være den tilspidsede krise har Maduro lukket ned for faglig, partipolitisk og valgmæssig ytrings- og demonstrationsfrihed – endda med fængslinger og brug af væbnede styrker mod protesterne. De demokratiske mekanismer med folkelig deltagelse i samfundsbeslutninger og uafhængigheden for de bolivarianske lokalområder og de faglige organisationer er blevet kvalt.

 

Af disse grunde, sammen med kampen mod interventionstruslen og mod kuppet fra Guaidó-Trump, forsvarer Fjerde Internationale arbejderklassens, de folkelige sektorers, såvel som hele det venezuelanske folks ret til genvinde deres levestandard og fulde demokratiske rettigheder.

 

Imod al imperialistisk indblanding og intervention i Venezuela

Fjerde Internationale støtter kampen for at hæve blokaden og for, at ”humanitær hjælp” sker i overensstemmelse med internationale konventioner i samarbejde med de institutioner, som kontrollerer den venezuelanske stat. Samtidig er det nødvendigt for Nicolás Maduro at anerkende eksistensen af en humanitær nødsituation, særligt hvad angår fødevarer og sundhed (medicinforsyninger), for at konkretisere anvendelsen af effektive mekanismer for solidaritet og internationalt samarbejde. Vi anser det også for ufravigeligt at indføre et umiddelbart stop for betaling af gæld som en af forudsætningerne for at forbedre forsyninger af fødevarer og medicin.

 

Fjerde Internationale appellerer til alle demokratiske og progressive kræfter i Latinamerika og resten af verden om helt at afvise indblanding fra Trump, ”Lima-gruppen” og de militære provokationer fra militæret i Brasilien og Colombia ved grænsen til Venezuela. Samtidig afviser vi Guaidós kup og enhver militær aggression mod Venezuelas suverænitet. Vi appellerer til alle folk og sociale og politiske organisationer i hele verden om at mobilisere for en ophævelse af de økonomiske sanktioner mod dette sydamerikanske land, som er påført af USA og andre regeringer

 

Vi afviser enhver løsning eller overvindelse af krisen, som vil true fred, eller som sker uden for Den Bolivarianske Republik Venezuelas konstitutionelle rammer

 

Vedtaget af Fjerde Internationales Internationale Komite (1 undlod).

Amsterdam, 5. marts 2019.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com