Ashti Ali Hassan er flygtning fra det irakiske Kurdistan og aktiv i Kurdisk Kvindeforening i Aarhus. Hun fortæller om situationen i det kurdiske område, hvor kvinderne spiller en fremtrædende rolle i kampen.

af Svend Vestergaard Jensen

Med Islamisk Stats fremmarch i Syrien og Irak sættes en række spørgsmål på spidsen. En voldsom undertrykkelse af alt og alle, der ikke passer ind i deres system af kontrol og beherskelse af tingenes tilstand. Et ekstrem mandsdomineret hierarki, der kun giver ret til en mening og en praksis.

Kvinderne i de områder, som Islamisk Stat (ISIS) har erobret og erobrer, har kun et valg: Underkastelse. Med en særlig fortolkning af det hellige skrift, Koranen, er kvindernes opgave ikke at blande sig. De har ingen rettigheder. De skal lave mad og føde børn.

Socialistisk Information har i Aarhus mødt en aktivist fra det kurdiske område inden for den irakiske statsramme, Ashti Ali Hassan. Hun har i en årrække levet i Danmark som flygtning og er blandt andet aktiv i Kurdisk Kvindeforening. Hun fortæller om situationen i omtalte område i Mellemøsten:

"Der er intet positivt her set fra kvinders synspunkt. ISIS går ind for sharia-lovgivningen, som for århundreder siden. En kvinde er en halv hjerne. To kvinder giver til sammen en hjerne, og så videre. Manden har i deres verdensbillede ret til fire koner, for det står i Koranen. Til gengæld skal alle fire koner behandles ens. Sympatisk, ikke?

"Kontrol og undertrykkelse er helt centralt, når vi betragter ISIS. Alle skal konvertere til islam med tvang. Ellers for kvindernes vedkommende sælges de som sex-slaver til de rige mænd. Bagbundet sælges de på et marked som dyr. Det har ISIS praktiseret i Syrien eksempelvis overfor Eizider-befolkningen, som også er en meget gammel religion. Denne befolkning bliver hele tiden undertrykt. Jeg ser Islamisk Stat som en terrororganisation, som dyrker islam som de vil. De vil indføre et kalifat, som for flere hundrede år siden"

En anden religionsopfattelse
Islamisk Stat – som tidligere blev betegnet som den Islamiske Stat i Irak og Levanten forkortet til ISIL eller ISIS – er ikke en stat, men en islamistisk bevægelse primært i Syrien og Irak. De forsøger at brede sig til andre dele af verden. Bevægelsen blev etableret i de tidlige år af Irakkrigen og knyttede an til al-Qaeda i 2004. I februar i år valgte al-Qaeda at afslutte alle forbindelser til Islamisk Stat. Bevægelsens mål er at skabe et sunni-islamisk kalifat med sharia-lovgivning i det nuværende Irak, Syrien og Libanon. Opgaven for dem er også at vælte det shiadominerede styre i Bagdad, der blev installeret efter de vestlige allieredes nedkæmpelse af Saddam Husseins styre i Irak i 2003.

Til den undrende verdens offentlighed fik Islamisk Stat i juni 2014 erobret magtpositioner gennem lynoffensiver og derigennem sikret sig kontrollen i regionen Nineveh og områder i Kirkuk, salaheddin-provinserne samt de centrale byer Tikrit og Mosul i det nordlige Irak. Flere hundrede tusinder måtte flygte fra Mosul. ISIS’ styrker rekrutteres også blandt Vestens unge samt i Saudi-Arabien og Qatar.

Ashti Ali Hassan fortsætter:

"Vi så, hvordan ISIS praktiserede deres magt, da de indtog Mosul. Mænd blev dræbt. Deres koner og søstre blev solgt videre som sex-slaver. En sådan undertrykkelse står i skærende kontrast til, hvad vi som kurdere tænker og praktiserer. Vores kamp er en forsvarskamp mod ISIS, og de stater, der undertrykker os som folk. Mange kurdere er også muslimer, men med en noget anden tolkning af denne religion. Endvidere er der blandt os kristne, jøder og mange andre, også folk, der ikke vil definere sig som religiøse. Vores folk ved, at religion begrænser egne ressourcer. Folk skal nyde livet, modsat hvad islamisterne siger, nemlig at Gud skal bestemme over deres liv. Mennesker skal eje deres eget liv. At sige, at "det er Guds vilje", er jo at begrænse ens personlige identitet. Mit synspunkt er, at kultur med videre udvikler sig hele tiden. Islamisterne tager – som i Saudi-Arabien – islam helt bogstaveligt. Det, som står skrevet, er reglerne og loven".

"Ud over ISIS har vi to stater som modstandere i vores kamp. Iran som har et islamisk regime, og den tyrkiske stat, der er nationalistisk, som betyder at vi som folk, som kurdere, ikke er deres kop te`. Og det er ikke noget tilfælde, at Tyrkiet mere eller mindre aktivt understøtter ISIS"

Kurdisk forsvarskamp
Det kurdiske område, Kurdistan, er en region i Zagros- og Taurusbjergene i grænselandet mellem Tyrkiet, Irak og Iran samt et mindre hjørne af Syrien og Armenien. "Kurdistan" betyder ganske enkelt "kurdernes land". Navnet blev i forskellige varianter brugt allerede i oldtiden. Området er hovedsageligt beboet af kurdere, men også andre folkeslag. Kurdisk er et selvstændigt og fælles sprog, og tilhører undergruppen af vestiranske sprog.

Ashti Ali Hassan:

"I kampen mod denne såkaldte islamisk stat sker der meget i vores egen kamp for befrielse, for vores ret til selvbestemmelse. Vi er det største folk i verden uden en selvstændig stat. Styret i Kobane adskiller sig nu radikalt gennem denne forsvarskamp ligesom to øvrige kurdiske selvstyreområder i Syrien – samlet kaldet Rojava – fra hvad der ellers sker i Mellemøsten. Kobane er en grænseby mellem Tyrkiet og Syrien på den syriske side af grænsen"

"Der er i denne befrielseskamp dannet demokratiske styreformer. Der laves gode reformer som fx forbud mod at gifte sig med flere. Ligestilling mellem kønnene. Alle gamle regler og love laves om til, hvad jeg kalder socialistisk tankegang og tiltag. Forældre kan ikke mere tvinge deres døtre til at gifte sig mod deres vilje. En kvinde kan ikke længere stenes for utroskab. Hvis der er problemer, er det et retsspørgsmål. Som vi kan se, fjernes de undertrykkende love"

Internationalisme
Denne kamp kræver ikke bare støtte i de befriede områder. Som Ashti Ali Hassan udtrykker det:

"Vi organiserer kampagner internationalt. Solidaritet er forudsætningen for succes i de områder, jeg her nævner, og som hele tiden må udvide sig. Det kræver en lang kamp. Det kræver kræfter for at kvinders rettigheder. Vi bruger også de sociale medier, der er meget anvendelige i denne kamp. Der har været mange ofre, men de er ikke forgæves. Der er kommet forandringer. I vores del af Kurdistan er det ved at lykkes: Væk med de gamle sharia-love og alle love og ordninger mod kvindeundertrykkelse. Vi skal have ligestilling – også på arbejdsmarkedet. Og i guerillaen bliver kvinder også inddraget nu. I Vesten ser man med undring på dette i kampen mod netop ISIS".

"En del af kampen er også at få fjernet det kurdiske parti, PKK, fra terrorlisterne. I den kurdiske kamp kæmper folk side om side sammen med andre. Der er ikke noget parti, der sætter sig på magten i denne befrielseskamp. I de enkelte lande er det vigtigt at kæmpe mod anklager, der udspringer fra sådanne terrorlister. Med glæde kan vi se, at 12 anklagede kurdere i København blev frikendt for anklagerne for at indsamle støtte til den kurdiske kamp. Vi indsamler til kampen mod ISIS i Kobane aktuelt. Nogle kurdere her i Danmark er vendt tilbage for at støtte. Nu er vinteren foran os, og det gør ikke situationen for flygtningene lettere. De bor i telte, der ikke er vandtætte. Men jeg er modstander af den vestlige alliances luftangreb. De rammer civile. Det kan ikke bruges, og det skader mere, end det gavner. Vi må følge udviklingen hele tiden og se, hvad der er brug for nu – penge og tøj ikke mindst".

Et lys i mørket
Konflikterne og kampene på kønsfronten er til stede i hele regionen – og ser man mere mod øst er en ung kvinde blevet et symbol på denne kvindekamp. Malala Yousafzai fra Pakistan fik i år Nobels Fredspris. Hun er 18 år og muslim. I stedet for at risikere at blive Vestens kæledægge sagde hun i sin takketale noget, som kun er blevet nævnt i medierne meget få steder: "Jeg er overbevist om, at socialisme er det eneste svar (…..) Kun den kan frigøre os fra udnyttelsens og snæversynets lænker".

Det sagde en ung kvinde, og samtidig hærger ISIS med en undertrykkelse af kvinder med historiske dimensioner. I denne "muslimske verden" er der kampe på denne front – ikke mod islam som sådan, men mod de undertrykkere, der i deres magtbestræbelser tolker Bogen" bogstaveligt". Kampen mod Islamisk Stat er også en kvindekamp. Malala Yousafzai havde været med til en kampagne for pigers muligheder for at gå i skole.

Kvinder er i centrum mod denne formørkelse, fordi kvinder med skolegang og uddannelse gerne vil arbejde uden for hjemmet, få færre børn og statistisk beviseligt fremmer eksistensen af mere demokratiske politiske styreformer. Intet under at dette netop skaber voldsomme modsætninger til de dele af islam, der sidder på magten eller vil til magten, herunder regimer som det i Saudi-Arabien og Qatar. Disse "præsteskaber" og reaktionære regimer ved godt, at deres dage er talte den dag, kvinder i massevis får uddannelse og arbejde.

Medens Ashti Ali Hassan og jeres udsendte sidder og diskuterer alt dette, ser Ashti midt i mørket også glæden ved at se, at de befriede områder i de kurdiske områder – ikke mindst modstandskampen i og ved Kobane er blevet et symbol på kampen mod Islamisk Stat. Kampen er også blevet et symbol på noget, der peger fremad – en venstreorienteret kurdisk nationalisme, der giver håbet til andre kræfter i hele regionen.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com