Læsetid: 16 minutter

Mindehøjtidelighed for masseskyderiet i El Paso, Texas, august 2019, hvor 23 blev dræbt. Foto: ruperto miller – Wikimedia

 

Vi må gå dybere ned i det for at nå frem til en forståelse af, hvorfor Amerika er fyldt med våben, hvorfor det er så nemt at få fat i både lovlige og ulovlige våben, hvorfor vold spiller så stor en rolle i populærkulturen – og hvorfor våben er blevet feticherede symboler på hypermaskulinitet, så meget, at en berygtet reklame forkynder ’Dit mandighedskort er blevet fornyet’.

 

For at nå til sagens kerne er det nødvendigt at se vold med skydevåben, ikke som et isoleret fænomen, men som et produkt af centrale træk ved, hvordan amerikansk kapitalisme fungerer, og den populærkultur, der følger deraf. De centrale træk ved vold med skydevåben inkluderer en militariseret politistyrke, racistisk vold, fremvæksten af højrefløjsmilitser, vold med skydevåben mod kvinder, et militærapparat, der har myrdet millioner siden Anden Verdenskrig, og glorificeringen af vold i populærkulturen. Og der er en meget vigtig kendsgerning, der også må give anledning til overvejelser: Af alle dødsfald, forårsaget af skydevåben, er 54 procent selvmord. Hvad får unge, først og fremmest unge mænd, til at tage livet af sig?

 

Krigsstaten og populærkulturen

Ud fra enhver målestok har USA det største militær i verden med den længste globale rækkevidde. Mere end 3 millioner soldater er ansat, hvad der skaber et automatisk grundlag for glorificeringen af militæret, som man kan se det i film som ’Top Gun’ (og det nyeste nummer i rækken, ’Top Gun: Maverick’) og ’Officer and Gentleman’. Denne romantiserede version med smukke skuespillere som Tom Cruise og Richard Gere går hånd i hånd med mere groftskårne versioner, der også er glorificerede. For eksempel glorificerer ’American Sniper’, baseret på en selvbiografi af en snigskytte fra Marineinfanteriet, en morderisk galning, Chris Kyle, der bryster sig af 255 ’aflivninger’, de fleste utvivlsomt civile. I filmen vender Kyle hjem og opdager, at der er mange, der ikke kan forstå ham, men det er ham, der er normal, og de andre blive-hjemme liberale, der er på vildspor. I det virkelige liv blev Kyle skudt af en af sine venner på en skydebane, efter han havde forladt Navy Seals.

 

Gruopvækkende USA-vold bliver også fejret i filmen ’Black Hawk Down’, hvor Ridley Scott skildrer redningen af besætningen på en amerikansk helikopter, der blev skudt ned i Somalia i 1993 – hvor hundreder af somaliske civile og paramilitære blev dræbt i et orgie af vold under redningsaktionen. Så er Wikileaks video om ’Crazy Horse’-massakren i Irak mere realistisk, som den fremtræder i Banksys berømte New York-installation af samme navn, der bruger lydsiden af videoen om de virkelige begivenheder.

 

Da forfatterne til ’The New American Century’ fremlagde deres rapport, var det med henblik på, at det skulle være et amerikansk århundrede, der var baseret på en opdatering og fornyelse af USA’s militære dominans. Lige i det rette øjeblik, fire år senere, leverede 9/11 begrundelsen for invasionerne i Afghanistan og Irak, som imellem dem og tidspunktet for USA’s tilbagetrækning fra Afghanistan havde medført døden for adskillige hundrede tusinder.

 

Ideologien bag den amerikanske militarisme er baseret på retten til amerikansk lederskab, og den er så igen baseret på amerikansk exceptionalisme, forestillingen om, at USA er er et ’klart strålende lys på bakkens top’ – det mest demokratiske, det mest blomstrende og kreative sted på kloden. I perioden med ’krigen mod terror’, passede den amerikanske exceptionalisme godt sammen med forestillingen om ’civilisationernes sammenstød, hvor den vestlige kristne (eller i nogle versioner jødisk-kristne) civilisation var overlegen og mere rationel end andre, især den muslimske civilisation.

 

Krigen mod terror, der ikke længere er USA’s udenrigspolitiske hovedprioritet, blev den ideologi, der erstattede anti-kommunismen under den kolde krig, men som efter Sovjetunionens kollaps var afgået ved døden. Og så blev krigen mod terror erstattet af forberedelser til formodede krige mod Rusland og Kina. ’The New American Century’ har rent faktisk argumenteret for, at man skulle forberede sig på at blive i stand til at udkæmpe to krige samtidigt (tydeligvis mod Rusland og Kina). De dominerende militære ideologier lige nu, SeaLand battle og multi-Doman Dominance, er baseret på en krig mod Kina.

 

Våbenindustrien er enorm. Militærbudgettet er er på en billion (1.000.000.000.000) dollars. Enorme summer er pumpet i krigsudstyr, både hi-tech og det mest effektive konventionelle våben på planeten, F-35 stealth fighter, men også mere low-tech rifler og artilleri. USA’s våbenindustri er tæt forbundet med selskaber, der leverer den digitaliserede hardware, som militæret har brug for – selv selskaber som Facebook og Amazon forsyner militæret med kerneydelser i en proces, der er blevet kaldt ’militariseret akkumulation’.

 

USA er verdens største våbeneksportør og bruger sin militære dominans til at opbygge militære alliancer som NATO og AUKUS. Enhver lejlighed bliver benyttet til at glorificere USA’s væbnede styrker, og det er derfor, Pentagon har et permanent kontor i Hollywood, og derfor at brug af virkeligt militærudstyr og soldater som statister indebærer, at Pentagon skal sige god for filmens indhold. Glorificeringen af vold med våben siver ind ad alle sprækker i populærkulturen.

 

Efter Anden Verdenskrig, hvor USA søgte udad for at styrke sin egen imperiale magt, begik de folkedrab i andre verdensdele, som kun nazisternes Holocaust kan komme på højde med. Ca. 2 millioner blev dræbt i Vietnam under den amerikanske intervention fra begyndelsen af 1960’erne til 1975. De fleste af dem var civile.

 

Militariseret politi

I 2014 fandt der en opstand sted i lokalsamfundet i Ferguson, Missouri, en forstad til St. Louis, som protest mod politiets mord på el mand fra området, Michael Brown. De demonstrerende og journalister blev lige lamslåede over politiets reaktion. De betjente, der stod over for demonstranterne var klædt i army-lignende uniformer, og deres bevæbning inkluderede tunge maskingeværer og pansrede patruljevogne. Det lokale politi havde tydeligvis nydt godt af udsalget af billige våben fra Golf-krigen i 2003. Selv i småbyer kunne de ikke modstå fristelsen til at få deres eget pansrede køretøj, helikopter eller udstyr, så de kunne opbygge deres egen SWAT-patrulje – Special Weapons And Tactics-brigader var oprindeligt tænkt til brug mod bevæbnede kriminelle. Militært udstyr og bevæbning var blevet så udbredt, at enhver, der var mistænkt for selv mindre lovovertrædelser som besiddelse af stoffer til eget brug eller manglende betaling af husleje eller bøder, kunne få besøg af SWAT. SWAT-patruljerne praktiserer ’no-knock searches’, hvad der betød, at de brød ind i hjem med skudklare maskinpistoler. Fra 2010 til 2016 blev 83 dræbt under no-knock searches, og også 13 betjente. No-knock searches er en form for selvopfyldende profeti. Alle kriminelle eller formodede forbrydere opfattes pr. definition som voldelige, og anholdelsen af dem fører til ildkamp og død.

 

Under Black Lives Matter-demonstrationerne i 2020 blev en lang række bevæbnede tjenestegørende, som f.eks. fængselsbetjente og grænsevagter, brugt mod demonstranterne. Told- og Grænsevagter (CBP) brugte tåregas og plastickugler mod demonstranterne og arresterede hundredvis, undertiden med stor brutalitet. Dødelige sammenstød med CBP ved den mexicanske grænse er eskaleret fra 6 ’illegale’, der blev dræbt af grænsevagterne i 2010 til 58 dræbte i 2021. Der er ikke angivet tal på, hvor mange af de såkaldte ’illegale’, der var ubevæbnede. I de 4 måneder frem til maj i 2022 blev 1009 skudt og dræbt af amerikansk politi.

 

Vold er indlejret i de amerikanske politistyrkers historie. I sydstaterne blev de tit kaldt ’slavepatrulje’, en utilsløret erklæring med hensyn til deres funktion til at holde styr på slaverne ved hjælp af vold. De tidlige politistyrker blev tit brugt mod organiserede arbejdere i almindelighed, og strejker i særdeleshed.

 

Mike Davies argumenterer i sin bog for, at den amerikanske arbejderklasse og arbejderbevægelsen er blevet undermineret og afsporet af staten og arbejdsgiverne, og af racismen, der fra den amerikanske kapitalismes første dage har splittet arbejderklassen – især gennem fjendskabet over for den seneste bølge af immigranter, irere, jøder og tyskere for eksempel.

 

Vold imod demonstranter er ren rutine. Occupy!-bevægelsen i 2010-11 måtte lægge ryg til enorme mængder politivold, en forløber til reaktionen på Black Lives Matter-bevægelsen. Som mange af os har i frisk erindring, blev Black Panther-bevægelsen knust af morderisk politivold. Anti-krigsbevægelsen fra samme periode og studenterdemonstrationerne blev også mødt med store mængder vold, symboliseret ved Nationalgardens massakre på Kent State University, og angrebet på demonstranter ved Demokraternes partikonference i 1968. Og op igennem 60’erne blev borgerrettighedsbevægelsen, der var ikke-voldelig, underkastet uhørte mængder politivold i Sydstaterne. Det blev symboliseret ved drabet på tre medlemmer af Congress og Racial Equality (CORE), Michael Schwerner, James Goodman og Andrew Chaney, begået af politiet i Mississippi.

 

Militsernes opkomst

Den højreekstremistiske militsbevægelse har været i vækst siden 1990’erne, men valget af Donald Trump i 2016 satte for alvor gang i den. Bevæbnede grupper med deres kamprifler var i forgrunden ved ’Unite the Right’-mødet i Charlottesville i 2017. Højrefløjsmilitser har ifølge anti-fascistiske aktivister dræbt 329 siden 1990 (sammenholdt med 92 drab begået af islamistiske terroriser). I Charlottesville blev den anti-fascistiske demonstrant Heather Heyer dræbt af den fascistiske aktivist James Field jr. I 2020 skød et fascistisk militsmedlem, Kyle Rittenhouse, to Black Lives Matter-demonstranter i Kenosha, Wisconsin. Rittenhouse blev en reklamesøjle for det yderste højre, herunder Spiked! i UK. En domstol i Wisconsin kendte ham ikke-skyldig i mord med den absurde begrundelse, at det var selvforsvar. Og det uanset, at han var rejst fra Illinois for at være til stede ved Black Lives Matter-demonstrationen, og blev oppe på trods af, at der var udgangsforbud, efter at have fået grønt lys til det af nogen af de tilstedeværende politibetjente. Han havde en AR-15 kampriffel og en pistol for at ’forsvare den private ejendomsret’, som hans forsvarer udtrykte det.

 

Selv om de mødte op uden at være bevæbnet med skydevåben spillede militserne en hovedrolle ved angrebet på Kongressen den 6. januar 2021. Der er ingen, der ved hvor mange, der er med i de bevæbnede militser, men det er med sikkerhed i titusindvis – især efter Trump bad dem ’holde sig klar’ under sin kamp for at omstøde valgresultatet. Støtte til militserne, og sikkert også til at være medlem, er lige så udbredt inden for politiet som hos republikanerne.

 

Vold med skydevåben og det sorte samfund

De fleste ofre for vold med skydevåben findes inden for de etniske grupperinger, især den sorte befolkningsgruppe.

 

Der har i de sidste to år været masseskyderier mod sorte (i Buffalo, New York), og imod asiater i El Paso, Texas.

 

Siden 2012 har antallet af amerikanere, der blev ofre for vold med skydevåben, ligget på ca. 40.000 om året. Af disse har knap 15.000 været sorte. På trods af, at de kun udgør 13 procent af befolkningen, så udgør dødsfald ved skuddrab 58 procent af det samlede antal. Det er kun en lille del af disse dødsfald, der skyldes politiets brug af skydevåben. Det er meget mere almindeligt, at skyderierne hænger sammen med bandevold. Og det afspejler så igen stridigheder om områder i de dele af de sorte lokalsamfund, der er kontrolleret af narkobanderne. Som afspejler fattigdommen i overdimensioneret målestok. Det pres, der er på unge mænd i de sorte lokalsamfund for at få dem med til kriminalitet er skildret på fremragende vis i den Baltimore-baserede tv-serie ’The Wire’ (og dets London-modstykke i Netflix-serien ’Top Boy’).

 

Vold med skydevåben mod kvinder

Mens det stort set kun er mænd, der udøver vold med skydevåben, så gælder det ikke ofrene. Mellem 2015 og 2019 blev mere end 11.000 kvinder dræbt ved skud. Hver måned bliver i gennemsnit 57 kvinder skudt af deres partner – med andre ord fører tilgængeligheden af våben og en ideologi om hypermaskulinitet til utallige våbenrelaterede dødsfald blandt kvinder. Dertil kommer, at hver måned bliver i gennemsnit 200 kvinder såret ved ikke-dødelige skyderier; mere end en million kvinder, der lever i dag, er blevet truet med vold med skydevåben. Kvinder er ikke i almindelighed involveret i narkobander eller militser. Men når der i et bestemt land er flere skydevåben, end der er mennesker, og når vold med våben er kulturelt glorificeret, så følger det uundgåeligt til vold med våben mod kvinder.

 

Det kan heller ikke komme bag på nogen, at LBGTQ+-miljøet har været offer for masseskyderier, mest bemærkelsesværdigt angrebet på natklubben Pulse i Orlando, Florida, der førte til 49 dødsfald.

 

Den neoliberale personlighedstype og hypermaskulinitet

Hvis millioner af unge og midaldrende amerikanere bruger kamprifler for at ’forny deres mandighedskort’, så er der ikke noget alvorligt forkert ved det, end ikke patologisk, i den fremherskende kultur. Nogle timer tilbragt med videospil som ’Full Spectrum Dominance’ udstiller glorificeringen af militariseret og paramilitariseret vold, samt supervoldelige individualiteter. At være skrap til at uddele øretæver, og det, der værre, til forretningskonkurrenter eller andre rivaler, bliver fejret i videospil og den ene film efter den anden. Militariseret politi, glorificeringen af militæret i populærkulturen, og at det er så nemt at få fat i våben, er en dødbringende cocktail, der avler den ene bølge efter den anden af folk, der skyder løs.

 

Republikanerne siger, at der er en mental sundhedskrise, og at det er den, og ikke våbnene, der er årsag til masseskyderierne. Universiteter i Amerika og UK melder om en mental sundhedskrise, især, men ikke udelukkende, blandt unge mænd. Årtier med neoliberalisme, en ekstremt konkurrencepræget kapitalisme, hvor individualisme og individuel dygtighed og kampevne bliver fremhævet på bekostning af social solidaritet. Det er det, der er blevet kaldt ’grusomhedens kultur’. Den skaber en glorificering af individuel succes og foragt for fiasko, fra fattigdom, til mangel på en socialt konstrueret tiltrækningskraft, der ses om en følge af individuelle ufuldkommenheder og svagheder, af at være ubrugelig, hvad der er en tung byrde for unge mænd. Disse ting vejer lige så tungt på unge kvinder, måske endda endnu mere. Den enorme selvmordsrate blandt unge er symptom på denne række af neoliberale grundbegreber, hvor ’individuel succes’ er alt, social solidaritet er intet, og endnu værre, noget for fjolser. Kun de naive og de uduelige bekymrer sig om andre.

 

Succesfulde neoliberale personer er i almindelighed sociopater, en form for personlighedsforstyrrelse, hvor empati og omsorg for andre er udelukket. Andre er bare redskaber for succes, ikke virkelige menneskelige væsener med styrker og svagheder, og tit udsat for fejlbehæftede menneskelige egenskaber som ensomhed og en følelse af tomhed. Filmen ’Up in the Air’, hvor George Clooney spiller en omrejsende virksomhedsslagter, viser, hvordan et virkeligt menneskeligt væsen kæmper med et job, hvor hans hovedopgave er at fyre folk. Til sidst påvirkes han af, hvad han foretager sig. En kvinde siger til ham, at når hun går ud af hans kontor, vil hun gå hen til en bro i nærheden, og springe ud fra den. Hvad hun gør.

 

Neoliberale personlighedsforstyrrelser skaber et kuld af topchefer – ledere af selskaber, hospitaler og uddannelsesinstitutioner, samt overordnede politi- og militærofficerer – der er regulære sociopater. Hvis de ikke var i stand til at instrumentalisere menneskelige væsener, ville de ikke være i stand til at udføre deres job.

 

Millioner af folk fra arbejderklassen og unge bliver behandlet som det, Hilary Clinton kalder ’sølle’, som nogle, der ikke formår at være ’succesfulde’, som neoliberalismens forkvaklede ideologi foreskriver, og det skaber en enorm vrede – det er det, der kommer til udtryk i masseopbakningen til Donald Trump. Det er den vrede, der kommer til udtryk som slutbudskabet fra de mange, der har skydevåben som sidste udvej. Det er en overraskende kendsgerning, at mere end 50 procent af de dødsfald, der skyldes brug af skydevåben, er selvmord. Et tragisk resultat af den neoliberale kapitalisme, og at våben er lige for hånden.

 

Hypermaskulinitet er en form for ekstrem individualisme, den barske tough-guy alfahan, der er yderst attraktiv, rig, og som kan tackle alle problemer i livet, om nødvendigt med vold. Og den hypermaskuline person kan etableres, i hvert fald til dels, ved at eje og fremvise våben.

 

Imperialt folkedrab

Efter Anden Verdenskrig, hvor USA søgte udad for at skabe sin egen imperiale magt, gennemførte de voldelige handlinger af folkedrabsagtig karakter, der i efterkrigstiden kun kan sidestilles med nazisternes Holocaust og Pol Pots sindssyge folkedrabsregime i Cambodia. Ca. 2 millioner blev dræbt i Vietnam under den amerikanske intervention fra begyndelsen af 1960’erne til 1975. De fleste af dem var civile. Hundredtusinder af civile blev dræbt i Irak og Afghanistan. Amerikanske tæppebombninger dræbte mere end 10 procent af befolkningen i Nordkorea under Korea-krigen – den berygtede Air Force-general, Curtis Lemay, sagde, at han mente, det var ca. 25 procent.

 

Der kan gives adskillige andre eksempler på amerikansk vold imod internationale fjender. Det slående er den måde, hvorpå civile med overlæg har været mål eller ofre for amerikansk ligegyldighed overfor ’collateral damage’, utilsigtede følgevirkninger, hvad der kom mest slående til udtryk ved den måde, hvorpå Manila blev lagt i ruiner i 1944-45, under kampen mod den japanske besættelse af Filippinerne. Denne ligegyldighed over for civile dødsfald kan i dag sidestilles med den russiske taktik i Syrien og Ukraine. At Amerika fører an med hensyn til civile dødsfald retfærdiggør på ingen måde Ruslands egen skyld i civile dødsfald og deres morderiske taktik i Ukraine.

 

USA var i kraft af sin økonomiske styrke i stand til i første halvdel af det 20. århundrede at etablere sig selv som verdens militært mest magtfulde stat, og med denne militære styrke tage førerskabet i militære alliancer, frem for alt i NATO.

 

Hvis man har en stat, der har besluttet sig for at beskytte og berige sig selv gennem militær styrke og ved hjælp af vold, og hvis du tilføjer, hvor nemt, det er at komme i besiddelse af militære våben, og så dertil en enorm social og mental sundhedskrise, så har man det, der skaber masseskyderier.

 

En sidste overraskende, og højst bekymrende kendsgerning: Tusinder af illegale våben i USA stammer fra militæret, Ifølge Associated Press:

 

’Regeringsdokumenter vedrørende hæren, marineinfanteriet, flåden og luftvåbenet, viser, at pistoler, maskingeværer, haglgeværer og kamprifler er forsvundet fra arsenaler, magasiner, krigsskibe, skydebaner, og andre steder, hvor de har været brugt, opmagasineret eller er blevet transporteret til. Disse våben er forsvundet på grund af ulåste døre, vagtposter, der var faldet i søvn, et overvågningssystem, der ikke virkede, indbrud og andre sikkerhedsbrist, som indtil nu ikke er kommet frem i offentligheden. Mens AP’s fokus var håndskydevåben, så er også militært sprængstof gået tabt eller er blevet stjålet, herunder panserbrydende granater, der havnede i en baggård i Atlanta. Våbentyverier og tab fulgte i militærets fodspor overalt i verden, og berørte anlæg fra kyst til kyst, så vel som i udlandet. I Afghanistan var der en, der klippede hængelåsen over til en af hærens containere, og stjal 65 Beretta Mp’ere – den samme våbentype, som var fundet i Albany. Tyveriet forblev uopklaret i mindst to uger, indtil der blev funder tomme pistolæsker i lejren. Pistolerne fandt man ikke’.

 

Overalt, hvor militæret har været, er der blevet stjålet skydevåben.

 

2. juli 2022

 

Phil Hearse skriver for Social Resistance og Mutiny websites, og er medforfatter af ’Creeping Fascism’, 2019.

 

Oversat fra Anticapitalist Resistance af Niels Overgaard Hansen. I den originale artikel er der en række kildehenvisninger, som ikke er medtaget i oversættelsen.