Redaktionen af LeftEast er forfærdet over den voldelige militære aggression, der nu er eskaleret til krig i Ukraine. Den truer med at kaste regionen ud i blodsudgydelser i et omfang, vi ikke har set i årtier. Enstemmigt fordømmer vi Kremls kriminelle invasion og opfordrer de russiske tropper til at trække sig tilbage til den internationalt anerkendte grænse.

af LeftEast

“Nej til krig, undtagen klassekrig. Graffiti i Sankt Petersborg. Foto via https://twitter.com/submedia

 

Mens vi ikke glemmer det ansvar, NATO og dets allierede bærer for at fremprovokere krigen, så er den åbenlyse aggressor i den nuværende situation den russiske politiske og økonomiske elite.

 

Vores bestræbelser går derfor ud på at udstille Rusland utilgivelige imperialistiske invasion af Ukraine, som NATO’ ekspansion og Maidan-kuppet i 2014 beredte vejen for. I den revolutionære ånd, og i solidaritet med det ukrainske og det russiske folk, siger vi “nej” til både Moskva i dag, og til det falske valg mellem Moskva og NATO i fremtiden. Vi opfordrer til øjeblikkelig våbenstilstand og til at vende tilbage til forhandlingsbordet.

 

Vi afviser oligarki-kapitalismen, de autoritære styreformer, neoliberalismen og den regionale antikommunisme, der dyrkes af de globale antikommunistiske kræfter, der har bragt os i denne situation. I sin “historiske tale” den 21. februar spurgte Putin truende, om “vi ønskede at afvikle kommunismen? Godt, det passer os fint. Men så må vi ikke standse på halvvejen. Vi må være parate til at vise, hvad en reel afvikling af kommunismen betyder for Ukraine.”

 

I dag ser vi, hvad Putin mener. En lille gruppe højrefløjspolitikere vil profitere på krigen, men for de fleste af os vil ekstrem nationalisme og ideologier fra det yderste højre kun bringe lidelser og en nedgående spiral af had. Økonomisk gav antikommunismen os oligarkerne og den fattigdom, vi i dag ser i Rusland, i Ukraine og i det meste af Østeuropa. Politisk har antikommunismen givet os regeringer, der ikke repræsenterer deres egne befolkninger.

 

Vi står fast, når vi erklærer, at

 

(1) Vi gør Kreml ansvarlig for krigen. Russisk militær har invaderet Ukraine på vegne af en reaktionær, imperialistisk nostalgi, og som en udtalt revolte mod international solidaritet, eksemplificeret af fortidige og nuværende revolutionære bevægelser i Østeuropa. Putins storrussiske nationalisme er et kriminelt og nyttesløst forsøg på at gøre sig til talsmand for internationale holdninger ved at afvise den mangfoldighed, der findes i Østeuropa. Vi står sammen med alle etniske samfund i regionen, og bevarer visionen om fredelig solidaritet gennem kampen for en bedre verden.

 

(2) Selvom vi gør Kreml ansvarlig for at have påbegyndt denne krig, så må fortsat huske på det ansvar, som USA/NATO og deres allierede har, fordi de skabte forudsætningerne for, at Kreml reagerer, som man gør. Deres afvisning af at forhandle med Rusland om udvidelsen af NATO i Østeuropa har pustet til den ild, der nu flammer op som krig, og det til trods for talrige advarsler bl.a. fra den ukrainske regering, om at nedtrappe udvidelsen. I kølvandet på pandemien har den politiske og økonomiske elite i USA og i andre avancerede kapitalistiske lande håbet på, at de kunne distrahere befolkningerne om de fejlslagne demokratiers legitimitet og integrationen af den euro-atlantiske økonomis overherredømme. De har presset på for at kickstarte kapitalakkumulationen på bekostning af befolkningerne i de østeuropæiske lande. Den krigsliderlige og sidste-dages-imperialist Putin bruger de alvorlige post-socialistiske og pandemisk forbundne kriser i Rusland og Ukraine til at antænde nationalistiske følelser og profiterer fra (gen)skabte etnonationalistiske konflikter. Den udbyttende og ekspansionistiske euro-atlantiske “integration” er den autoritære begrundelse for at starte en krig i Ukraine.

 

(3) Vi afviser den regionale anti-kommunisme, der, ironisk nok, personificeres af Putin og hans løfter om at afvikle kommunismen til trods for den ulv-i-fåreklæder-solidaritet, han får fra dele af venstrefløjen, samt de liberale, der fortsat fremstiller Putin som “kommunist.” Det sker, mens den russiske regering marginaliserer og slår brutalt ned på venstreoppositionen, på antifascister, anarkister og på fredsbevægelsen. Men også, og det er afgørende, vi afviser det anti-sociale regime, der er baseret på den oligarki-kapitalisme, der nærer nationalisme og det yderste højres ideologier i Rusland, Ukraine og de middelmådelige østeuropæiske regimer, og som kombinerer militant højrefløjsretorik og profiterer på andres ulykke.

 

(4) Vi afviser de senere års såkaldte afvikling af kommunismens love og reformer i Rusland og i Ukraine. Både Rusland og NATO/USA er imperialistiske og kapitalistiske kræfter, der har fulgt den autoritære, antikommunistiske neoliberalismes vej. En vej, som også Ukraine betræder og som bl.a. omfatter neoliberale arbejdslove, “jordreformer,” der har til hensigt at forhindre adgang til jorden, ekspropriation af småbønders jord og økonomiske-sociale reformer, der gør mennesker ekstremt udsatte for udbytning og fattigdom. Det har indtil nu resulteret i hidtil usete kriser i Rusland og Ukraine, men ikke kun der – det har også haft en regional og global virkning.

 

(5) Den nuværende glorificering af den ukrainske regering som en fuldt udviklet bærer af friheden, er falsk. Der må sættes spørgsmålstegn ved Ukraines post-Maidan-regime: Undertrykkelse af venstrefløjen og oppositionen, chikane af populære oppositionelle medier, den diskriminerende sprogpolitik og modvilje mod at anerkende og acceptere landets politiske, etniske og kulturelle mangfoldighed, samt sabotagen af Minsk-aftalerne. Ukraines ekstreme reformer til afvikling af kommunismen gør det klart, at vi ikke kan vende tilbage til gårsdagens uholdbare situation.

 

(6) Vi afviser nemme løsninger, der søger frelse i en racistisk og militariseret euro-atlantisk enhed eller i en eurasisk revanchisme i stedet for at støtte den sande kamp for sociale forandringer, demokrati, arbejdermagt, inklusion og frigørelse.

 

(7) Overfor de reaktionære ideologier, der ikke lover andet end blod, fattigdom og opsplitning, skal vi holde fast i arven fra de revolutionære bevægelser i Østeuropa som vi forfølger i kampen mod kapitalisme, imperialisme, militarisme og for religiøs, etnisk og kønslighed. Kampen i solidaritet med alle arbejdere og de, der er undertrykte i regionen, er det eneste håb om en bedre fremtid for etniske ukrainere og russere, samt for de historisk undertrykte grupper i regionen: romaer, jøder, tatarer og migranter, kvinder og seksuelle minoriteter. I denne ånd erklærer vi vores solidaritet med politiske fanger i Ukraine og i Rusland og giver vores støtte til de bevægelser, der arbejder for en radikal antikapitalisme og for demokrati i begge lande.

 

Vi kræver øjeblikkelig våbenstilstand, og antikrigsinitiativer, der vil påvirke den økonomiske og politiske elite, men ikke arbejderne og befolkningen i de pågældende lande. Og vi kræver forhandlinger, der gør status over såvel fortidens fejltagelser i fredsprocessen som den sociale og økonomiske politik, der har bragt regionen ud i krig. Vi er solidariske med antikapitalistiske og fredselskende bevægelser i Ukraine og Rusland. Vi har ingen illusioner om løfterne om et liberalt demokrati. Ingen krig, men klassekrig.

 

Vi opfordrer vore kammerater i lande, der ikke påvirkes af krigen, om at lægge pres på deres regeringer for at sikre en omfattende og human modtagelse af flygtninge fra Ukraine og fra andre konfliktområder, og kræve en kursændring, der peger frem mod en varig fred. Vores tradition for venstreorienteret internationalisme og pacifisme må vejlede os.

 

25. februar 2022

 

Oversat fra Left East af Arne Lund

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com