Læsetid: 9 minutter

 

I krigene fra 1998 til 2012 kæmpede den nationale hær mod lokale militser samt hærene fra nabolandene Rwanda og Uganda, mens seks afrikanske lande greb ind som fredsbevarende styrker. Et skøn over antallet af dræbte svinger fra fire til seks millioner.

 

Nu er volden blusset op igen, og den Rwanda-støttede M23-milits har i januar drevet den congolesiske hær ud af Goma. Titusinder er siden flygtet fra hovedstaden i Nord-Kivu, hvor de har sluttet sig til de anslåede 750.000 mennesker i flygtningelejre. I februar overgav hovedstaden i Syd-Kivu, Bukavu, sig til M23 uden kamp.

 

Siden M23-militsen invaderede provinserne Nord- og Sydkivu og erobrede hovedstæderne Goma og Bukavu, anslås det, at 3000 mennesker er blevet dræbt. Lokale journalister sagde, at gaderne i Goma var fyldt med lig, hvoraf mange så ud til at være civile.

 

Vold mod civilbefolkningen er udbredt, med et enormt omfang af seksuel vold mod kvinder. For tyve år siden blev DRC betegnet som verdens hovedstad for voldtægt.

 

I dag er ordet voldtægt langt fra tilstrækkeligt til at beskrive de ubeskrivelige grusomheder, der begås mod kvinder af alle de styrker, der er involveret i konflikten. Seksuel vold har en præcis funktion – at skabe frygt blandt civilbefolkningen og tvinge dem til lydighed eller flugt.

 

Ny interimperialistisk konkurrence

Nord- og Sydkivu samt Katanga længere mod syd rummer enorme mængder af vigtige mineraler, herunder guld, diamanter, coltan, kobolt og de 17 såkaldte sjældne jordarter, der er nødvendige i alle former for elektroniske apparater (se note 1), samt andre mineraler såsom litium, der er nødvendigt i batterier til elbiler.

 

Søgen efter vigtige mineraler er en del af den nye interimperialistiske konkurrence. Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen besøgte Kigali i 2023 og mødtes med Rwandas præsident Paul Kagame for at drøfte EU’s mineralaftaler.

 

Det luxembourgske selskab Traxys betragtes som den vigtigste kanal for såkaldte »blodmineraler« til EU-producenter. I april beskyldte NGO’en Global Witness Traxys for bevidst at handle med coltan fra militsstyrede områder i Nord-Kivu (se note 2).

 

Efterspørgslen efter kritiske mineraler stiger hurtigt på grund af den accelererende efterspørgsel efter elektroniske apparater, men også fordi de dominerende modeller for grøn omstilling er afhængige af enorme mængder batterier og magneter.

 

Vindmøller er udbredt, og der vil være 1,4 milliarder elbiler i 2050. Samtidig kræver den intensiverede produktion af højteknologiske våben (og den cloud-computing [hosting i skyen], der understøtter den) store mængder sjældne jordarter og andre mineraler.

 

Vi er nået til tærsklen til en ny periode med katastrofale krige, hvor ultrahøjteknologi bruges til at finde mål – våbensystemer, soldater, civile, offentlig infrastruktur – og ødelægge dem med det, som det amerikanske militær kalder »maksimal dødelighed«.

 

Dette har kastet verden ud i et nyt våbenkapløb, der overgår den gamle kolde krig i omfanget af konstant opfindelse og brug af nye og mere dødbringende våben.

 

De imperialistiske magters totale foragt for menneskeliv kan ses i Ruslands brug af hvid fosfor i Syrien, den tidligere Bashar al-Assad-regerings brug af kemiske våben mod islamistiske områder i det nordlige Syrien og den overflod af droner og missiler, som Rusland bruger i Ukraine.

 

Samtidig [i 2023 og 2024] har USA givet Israel 14.000 bomber på 2000 pund [900 kg]– den bombe, der ødelagde Hiroshima, svarede til 15 tons, hvilket er grunden til, at Gaza ser ud, som om det er blevet ramt af flere atombomber.

 

Fremtidens grønne omstilling

Der er mange spørgsmål omkring fremtidens grønne økonomi, som skal bygges op omkring maskiner, der har brug for begrænsede kritiske mineraler.

 

I 2050 vil det enorme energiforbrug fra elektroniske enheder og datacentre rejse store spørgsmål om den model for grøn omstilling, som energi- og IT-virksomheder samt regeringer har vedtaget.

 

Uendelig efterspørgsel efter begrænsede ressourcer kan føre til en ny katastrofe.

 

Den amerikanske præsident Donald Trump står over for to modsatrettede holdninger i dette spørgsmål. På den ene side siger han, at klimavidenskaben er vrøvl, på den anden side ønsker han, at USA skal deltage i kampen om de kritiske mineraler, der er nødvendige for den grønne omstilling.

 

På den regionale sikkerhedskonference i Singapore den 30. maj opfordrede den franske præsident Emmanuel Macron de asiatiske og europæiske lande til at stå sammen mod stormagternes (USA og Kina) forsøg på at kontrollere ressourcer som mineraler og fiskeri og presse mindre nationer ud. Macron rettede sin appel mod lande som Indonesien og Filippinerne.

 

Dagen efter argumenterede den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth for, at USA altid har været en magtfaktor i Indo-Stillehavsområdet, og hævdede, at Kina kunne være på nippet til at lancere et angreb på Taiwan.

 

Hegseth forsøgte at flytte debatten over på det militære/sikkerhedsmæssige område. Hans argument var, at de asiatiske lande kun kunne sikre deres forsvar ved at stå skulder ved skulder med den amerikanske militarisme.

 

Imperialistisk udnyttelse

Effekten af imperialistisk dominans i DRC kan ses i kontrasten mellem landets ekstraordinære mineralrigdom og den dybe fattigdom, som de fleste af indbyggerne lever i.

 

DRC er det femte fattigste land i verden. Den gennemsnitlige indkomst pr. person er kun 449 dollar om året, og 75 procent af befolkningen lever for mindre end 2 dollar om dagen.

 

Landets mineralrigdomme deles i praksis mellem de korrupte herskere i DRC, Rwanda og Uganda og deres respektive kapitalistklasser – en snæver kreds af mennesker, der har interesser i handel med mineralrigdomme gennem deres forbindelser til hæren, militser og statsapparatet.

 

Hvis vi sammenligner situationen i DRC med Norges enorme mineralrigdomme (olie og i mindre grad gas), bliver prisen for imperialistisk intervention tydelig.

 

Norges olieindustri blev nationaliseret fra det øjeblik, der blev fundet olie i Nordsøen i 1969. Den finansierede oprettelsen af en statsfond, der nu kaldes Den Nationale Investeringsfond. Værdien af denne fond er nu på knap 1,8 billioner dollars.

 

Den gennemsnitlige norske løn er på over 60.000 dollars om året, og landet har den højeste indkomst pr. indbygger i verden.

 

Den imperialistiske beslaglæggelse af DRC’s rigdom har bragt befolkningen fattigdom, konstant fordrivelse og endeløs vold.

 

De kapitalistiske klasser i fattigere lande, såsom DRC, der handler deres nationale rigdom væk og beriger sig selv i processen, er det, marxister kalder »komprador-kapitalister«.

 

Rwandas præsident Paul Kagame har et særligt twist på dette, nemlig at berige sig selv og den rwandiske kapitalistklasse ved at sælge ikke kun sit eget lands rigdomme, men også et nabolands med langt større mineralreserver – DRC.

 

Intet uendeligt forbrug på en endelig planet

Kampen om kontrollen over kritiske mineraler er en del af en ny fase af imperialismen. Trump, som frontfigur for den fascistiske MAGA-bevægelse, forsøger at sabotere globaliseringsfasen af den verdensomspændende kapitalisme. Samtidig har store kapitalistiske stater indledt en grøn omstilling, der indebærer brug af enorme mængder kritiske metaller.

 

Men disse metaller er begrænsede.

 

For kapitalister over hele verden, der udnytter den grønne omstilling til at tjene penge, betyder dette en kontinuerlig produktion af nye råvarer, hvilket ansporer til et stadig større forbrug af begrænsede ressourcer.

 

Billedet af den moderne kapitalisme vil til stadighed fremkalde en illusion om, at man kan leve som rige berømtheder ved at samle på fast fashion, hurtige biler og ejerboliger.

 

Men det kan man ikke – hverken nu eller under socialismen.

 

13. juni 2025

Oversat fra Links af Poul Bjørn Berg

 

SIDSTE: Rwanda og DR Congo) underskrev den 27. juni en fredsaftale i Washington D.C. Læs mere

 

Note 1: Sjældne jordarter

Ifølge Opera-browsers AI:

Sjældne jordarter er metaller, der udgør en særskilt gruppe på grund af deres unikke kemiske egenskaber og deres placering i det periodiske system. Her er en oversigt over, hvorfor de betragtes som en særskilt gruppe, hvordan de er relaterede, og deres forskellige anvendelser:

Hvorfor de er en særskilt gruppe

Kemisk lighed: Sjældne jordarter har kemiske egenskaber, der ligner hinanden, hvilket gør det vanskeligt at adskille dem. De har ofte lignende ionradier og oxidationsstadier.
Placering i det periodiske system: De findes i f-blokken i det periodiske system, nærmere bestemt i lanthanid- og actinid-serien.
Sjældenhed: På trods af deres navn er de ikke nødvendigvis sjældne i jordskorpen, men de findes sjældent i koncentrationer, der kan udnyttes økonomisk.
Hvordan de er relateret

Lanthanider: Denne gruppe omfatter grundstoffer fra lanthan (La) til lutetium (Lu), som er kendt for deres lignende egenskaber.
Actinider: Denne gruppe omfatter grundstoffer fra actinium (Ac) til lawrencium (Lr), som også har lignende egenskaber, men primært er radioaktive.
Anvendelse af sjældne jordarter

Sjældne jordarter er afgørende i forskellige højteknologiske anvendelser, herunder:

Elektronik: Anvendes i smartphones, digitale kameraer og computerharddiske.
Belysning: Vigtigt til fremstilling af LED-lys og lysstofrør.
Magneter: Neodym bruges for eksempel til at fremstille kraftige magneter, der findes i højttalere og motorer.
Medicinsk billedbehandling: Anvendes i MR-scannere og andre billedbehandlingsteknologier.
Vedvarende energi: Vigtigt for vindmøller og batterier til elbiler.
Disse metaller spiller en afgørende rolle i moderne teknologi, hvilket gør dem uundværlige i forskellige industrier.

 

Note 2: Traxys og kritiske mineraler

En ny undersøgelse foretaget af NGO’en Global Witness har rejst alvorlige spørgsmål om EU’s ansvar i den igangværende konflikt i det østlige DRC.

 

Rapporten afslører, at Traxys, en luxembourgsk handelsvirksomhed, købte store mængder coltan, der officielt blev eksporteret fra Rwanda i 2024 — men meget af det menes at stamme fra Rubaya, et mineområde i Nord-Kivu, der kontrolleres af den væbnede gruppe M23.

 

Ifølge toldoplysninger indhentet af Global Witness importerede Traxys 280 ton coltan fra Rwanda i 2024. To congolesiske coltan-smuglere, der blev interviewet af Global Witness, hævdede imidlertid, at materialet var blevet udvundet i Rubaya, hvor M23 har etableret militær og administrativ kontrol. En kilde forklarede, at oprørsgruppen opkræver en afgift på 15 % på hver last coltan, der passerer gennem dens territorium.

 

Dette mineral, der efter raffinering bliver til tantal, er en vigtig komponent i smartphones, elbiler og andre teknologier, der er centrale for den globale energiomstilling.

 

Kilde: Business and Human Rights Resource Centre