Netmagasinet Solidaritet

Kosovo: Enestående sejr til Vetëvendosje

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Vetëvendosje, der kalder sig selv et venstre-nationalistisk parti, vandt parlamentsvalget den 14. februar med 48 procent af stemmerne. Intet parti har opnået så godt et resultat siden oprettelsen af Kosovo som et internationalt protektorat efter NATO-krigen i 1999 eller som del af den selvudråbte uafhængige stat i 2008 (anerkendt af 93 af FN’s 193 medlemsstater).
Af Catherine Samary
Læsetid: 3 minutter

Albin Kurti i en Vetëvendosje-demonstration. Foto: AgronBeqiri - Wikimedia CC BY-SA 3.0

 

Valget kommer efter flere års forfatningsmæssige og politiske kriser, og midt i en pandemi. I december fremprovokerede Forfatningsdomstolen et tidligt parlamentsvalg ved at erklære grundlaget for den siddende regering ugyldigt. Dens parlamentariske flertal var lige akkurat opnået ved at medregne en stemme fra et medlem, som Forfatningsdomstolen i december erklærede ugyldig, fordi han var dømt for svindel.

 

Samtidig var præsident Hasim Thaci trådt tilbage i november 2020 efter anklager fra domstolen i Haag for krigsforbrydelser. Han er den historiske leder af Kosovos Demokratiske Parti (LDK) og en af anførerne for UCK, Kosovos Befrielseshær, som kæmpede for Kosovos frigørelse fra Jugoslavien og Serbien i 1990’erne og integration i et efterfølgende Storalbanien.

 

Vëtevendosje
Vëtevendosje (VV) har for sin del oplevet store forandringer og kriser. Da partiet blev stiftet i 2004, havde det en ”etno-nationalistisk profil” og talte for en union med Albanien. Dets holdning, der blev mere social og tog afstand fra korruption, vandt voksende popularitet, så meget desto mere fordi det også henvendte sig til Kosovo-serberne; at opnå en forståelse med dem blev givet højere prioritet end ”forhandlingerne” med Beograd, der blev ført på uigennemskuelig vis af præsident Thaci under pres fra Trump-administrationen. Sidstnævnte var fortaler for at flytte befolkningsgrupper til nye etniske grænser for at få Beograd til at anerkende Kosovos uafhængighed.

 

Denne tankegang afviste VV og bevægede sig i retning af en politik, der byggede på demokratisk folkelig uafhængighed, som tog udgangspunkt i de konkrete behov hos Kosovos befolkning. Men på et bagtæppe af modsigelser mellem social orientering og ønsket om international anerkendelse, fremprovokerede VV’s interne organisering i 2018 en ”selvdestruktion af partiet” på grund af manglen på demokratiske kanaler til at udtrykke uenighed - især i forhold til partiets centrale leder, Arbin Kurti.

 

Store modsætninger
Ikke desto mindre kommer partiets aktuelle valgsejr efter adskillige år med en lokal forankring, takket være succes i de seneste kommunalvalg – især i hovedstaden Pristina, men også efter at have fået et snævert flertal ved parlamentsvalget i 2019. Det førte til en vaklende regerings alliance mellem VV og centrum-højrepartiet Kosovos Demokratiske Liga (LDK med den historiske leder Ibrahim Rugova).

 

Albin Kurti påtog sig at være leder af regeringen i omkring 50 dage – og det ikke uden en folkelig desillusionering over den svage socialpolitik, der blev gennemført. Det var en mistillids-dagsorden fra LDK, der bragte ham til fald i marts 2020. I baggrunden spøgte Albin Kurtis bemærkelsesværdige handlinger på grænsespørgsmål, der indbragte ham fordømmelse.

 

For at imødegå den folkelige skuffelse har VV mangedoblet sine løfter: nedlæggelse af Privatiseringsstyrelsen, oprettelse af en selvstændig fond til styring af offentlige virksomheder, gratis videregående uddannelser, forældreorlov og særlige sociale velfærdsydelser til enlige mødre og ældre. Det indkasserede masser af stemmer fra diasporaen (kosovarer bosat i udlandet udgør en tredjedel af befolkningen og bidrager med 60 procent af landets budget) og kvinder (61 procent mod 47 procent fra mænd).

 

Albin Kurti erklærer, at han vil ”afskaffe det gamle regime” ved at fokusere på de vigtige sociale spørgsmål. Han håber på, at Kosovo – sammen med hele det vestlige Balkan – bliver integreret i EU. I alle disse udfordringer gemmer der sig store modsætninger.

 

28. februar 2921

 

Catherine Samary er økonom og forsker i tidligere socialistiske og jugoslaviske erfaringer og europæiske transformationer. Hun blev politisk aktivist som studerende under maj-oprøret i Frankrig i 1968. Hun er medlem af Fjerde Internationale og er aktiv i feministiske og antiracistiske bevægelser.

 

Artiklen er oversat fra International Viewpoint af Anne Haarløv