Denne bog, Derek Wall’s 2020 Climate Strike: The Practical Politics of the Climate Crisis, fangede mig fra den første side, med dette velvalgte citat fra 2019 fra Kali Akono: Vi er kommet til midnatstimen, og det er øko-socialisme eller døden”.

af Allan Todd

Derek er en dedikeret miljøaktivist, som gennem mange år har siddet på ledende poster inden for Det Grønne Parti i England og Wales (GPEW). Anmeldereksemplaret af hans bog kom, lige som jeg havde læst det femte kapitel i Mark Lynas Our Final Warning: Six Degrees of Climate Emergency, også offentliggjort i år, som gør det pinefuldt klart, hvorfor drastisk klimahandling er påkrævet lige nu. Og det er lige præcis hvad Dereks bog også gør i de to første kapitler. Men det, der gør hans Climate Strike så betimelig og nyttig er, at i de resterende otte kapitler analyserer den også forskellige forsøg på at opbygge et pres for forandring, og foreslår praktiske måder, hvorpå vi, gennem åben debat, analyse og øget samarbejde, kan forsøge at opnå disse forandringer.

 

Før vi går videre og ser nærmere på de vigtige spørgsmål, som denne bog rejser og undersøger, skal der indledningsvis gøres opmærksom på en generel styrke ved den. Ud over Alan Thornetts omfattende nylige bog Facing the Apocalypse: Arguments for Ecosocialism (Ansigt til ansigt med Dommedag: Argumenter for Økosocialisme), kan man ikke finde en anden bog om den nuværende klima-nødsituation, der introducerer en til så mange værdifulde tænkere og positive initiativer på alle de mest kritiske spørgsmål. Det er dette aspekt, der gør Dereks seneste bog til en så utrolig rig – og vigtig – bog at læse.

 

I sammenhæng med den vil jeg også meget anbefale at læse hans Elinor Ostrom’s Rules For Radicals, som udkom for tre år siden – specielt nyttig i overvejelser om mulige måder, hvorpå man kan organisere en post-kapitalistisk fremtid, der bygger på samarbejde, og ikke er afhængig hverken af markeder eller statslige strukturer. Som denne bog gør klart, er det centrale dilemma for klima- og økologiske organisationer og aktivister i dag, at vi både har brug for umiddelbare nødaktioner for i væsentlig grad at reducere udledningerne af drivhusgasser og stoppe den økologiske ødelæggelse af naturen, sammen med en mere langsigtet strategi for at skabe en verden, der er økologisk bæredygtig.

 

Et problem for miljøbevægelser, som gennemgås i kapitel 8, er vanskeligheden ved at overtale tilstrækkeligt mange mennesker til at erkende alvoren af klimakrisen, fordi mange formår at fortrænge bekymringer og ubehagelige ting – herunder klimakrisen – fra deres bevidsthed. Derek citerer fra George Marshalls Don’t Even Think About It fra 2014, som handler dette fænomen af kognitiv dissonans. En anden bog, som gennemgår fænomenet, er Stanley Cohens States of Denial, der forklarer, hvordan det ikke at anerkende (i modsætning til ikke at kende) en trussel eller en uretfærdighed, tillader folk at slippe for at handle.

 

Skønt Derek argumenterer for, at den stadigt forværrede klima-nødsituation, som kloden står overfor, skyldes hele kapitalismens økonomiske og sociale system – der bygger på ikke-bæredygtig, fortløbende og stadigt stigende produktion, forbrug og kapitalakkumulation – så gør han det på en måde, som er fri for enhver form for snæver dogmatisme. Hvad denne bog rent faktisk gør, usædvanligt godt, er at analysere, på en afbalanceret måde, hvor vi nu står, og hvor succesfulde eller det modsatte de forskellige klimakampagner og –organisationer indtil nu har været. Især når det handler om Storbritannien, er der nyttige gennemgange af den rolle, som De Grønne (GPEW), fag- og arbejderbevægelsen og sociale bevægelser som Extinction Rebellion og YouthStrike4Climate har spillet.

 

Grønne partier

Hans kapitel om grønne partier, i Storbritannien og andre steder, lægger vægt på konflikten mellem deres (ofte, men ikke i alle tilfælde til højre for midten) oprindelse – som oprindeligt især bekymrede sig om økologiske og miljømæssige spørgsmål, med lille eller ingen fokus på spørgsmål om social og økonomisk retfærdighed – og behovet for en fundamental politisk kritik af selve det kapitalistiske system. I Storbritannien syntes GPEW gennem de sene 1990´ere at bevæge sig mod en mere radikal ”venstre”-position, hvor det kombinerede en slagkraftig miljø- og klimapolitik med krav om social og økonomisk retfærdighed. Et yderligere skridt i denne retning blev udtrykt gennem dannelsen af Green Left i 2006, der fungerede som en udtrykkelig økosocialistisk og antikapitalistisk gruppe indenfor GPEW.

 

På det sidste synes GPEW (ligesom adskillige andre grønne europæiske partier) at rykke tilbage mod dets mere højreorienterede/konservative rødder, snarere end at udvikle en klasseanalyse eller opbygge stærke bånd til arbejderbevægelsen. Dette kom f.eks. til udtryk under online-diskussion før og efter parlamentsvalget i 2017 – hvor højrefløjen i partiet højlydt argumenterende for, at ”de venstreorienterede” skulle overlades til Labour, og at GPEW i stedet udelukkende skulle holde sig til miljøspørgsmål.

 

Og vigtigere endnu, GPEW´s Klimakampagneudvalg var – trods medlemmernes ihærdige anstrengelser – ikke i stand til at flytte partiets fokus over til at søsætte en stærk landsdækkende kampagne om klima-nødsituationen. Som følge heraf var det Extinction Rebellion (Oprør mod Udryddelse), som virkelig vækkede den offentlige bevidsthed om den krise, planeten står overfor. Imidlertid, som det er typisk for Dereks redelige og afbalancerede tilgang gennem hele denne bog, fremhæver han også, at GPEW og andre grønne partier stadig kan have en positiv indflydelse – f.eks. ved at medvirke til at hæve bevidstheden om klimakrisen, og ved at foreslå forskellige fornuftige strukturforandringer. Selv om GPEW stadig ikke går ind for en fundamental ændring af produktionsmåden, som i sidste ende er afgørende for at stoppe klimasammenbruddet.

 

Extinction Rebellion

Som Derek tydeligt gør klart fra starten, er Extinction Rebellion (XR)´s største svaghed, at den i øjeblikket mere opfatter klima-nødsituationen som et først og fremmest moralsk spørgsmål, snarere end det politiske og økonomiske spørgsmål, som det i bund og grund er. Som følge heraf ligger bevægelsen sit hovedfokus på at påvirke den offentlige mening, for at politikere og regeringer kan blive presset til at handle.

 

Medens XRs første aktioner (sammen med skoleelevernes klimastrejker) helt sikkert – og spektakulært – hjalp med til at rykke klimakrisen højere op på den politiske dagsorden hos den almindelige befolkning, har nogle af XRs efterfølgende aktioner medført, at sympatien er faldet (især blandt dele af arbejderklassen). Imidlertid er XRs ultimative problem, at det ikke formår virkelig at forstå magtforholdene, eller i tilstrækkelig grad at gennemskue de forskellige måder, som klimakrisen påvirker forskellige – ofte marginaliserede – sociale grupper. Som det bliver påpeget, har XR i Storbritannien virkeligt brug for at udvikle bånd til og forbindelser med langt bredere netværk og selvforståelser – tilsvarende hvad Earth First! i sin tid gjorde.

 

Adskillige XR-aktivister har overvejet/opfordret til sådanne skridt, især efter kampagnen Efterårsoprøret i oktober 2019 – herunder udvikling af en præcis politisk og økonomisk undersøgelse af, hvad der menes med sloganet ”Systemforandring – ikke klimaforandring”. Især hvilket ”system” og hvilken ”forandring”? Opmuntrende er det, at XR i Skotland i øjeblikket overvejer en Reflection Piece (som tilsyneladende startede i XR Edinburgh), med henblik på at række ud på netop den måde, som Dereks bog anbefaler. Hvis covid-19 ellers tillader dette, er planen at diskutere og nå til enighed om disse spørgsmål på en Skotsk Folkeforsamling, der er planlagt til at blive afholdt her i oktober.

 

Rent faktisk har XR i Skotland allerede udsendt en offentlig udtalelse om solidaritet med #BlackLivesMatter-bevægelsen, ligesom man er bevidst om, hvorledes klimakrisen og den økologiske nødsituation er blevet fremkaldt og stadig bliver drevet frem af specifikke sider af kapitalen, såsom kolonialisme og hvidt overherredømme, såvel som kapitalismens ”normale” produktions/forbrugs/akkumulations-cyklus som sådan.

 

Opbygning fra basis

Som Derek gør det klart i hans afsluttende kapitel, så er en række strategier nødvendige for at opbygge den fremdrift, der kan gennemtvinge de nødvendige forandringer – herunder den centrale om at opbygge en basis. Da det ultimative mål er at rykke mod økosocialisme, fremhæver han vigtigheden af marxismen til at forstå den nutidige globale opvarmningskrise, som kapitalismen har skabt. Blandt de strategier, der tages i betragtning for at opnå dette, er skridt til større samarbejde mellem marxistiske grupper, der indser nødvendigheden af økosocialisme. Især fremhæver Derek det arbejde, som bliver gjort af Kali Akono og andre i USA omkring Cooperation Jackson (Missisippi).

 

Adskillige bøger er nyttige for at udvikle en marxistisk forståelse af det, Marx kaldte den farlige ”metabolske rift” mellem mennesket og naturen, som kapitalismens ”logik” skaber. En bog, som Derek undersøger, er Andreas Malms The Progress of This Storm fra 2018, der giver en læsevenlig oversigt over de vigtigste marxistiske forsøg på at teoretisere over den økologiske krise [se også https://solidaritet.dk/okologi-og-marxisme-en-laeseguide-af-andreas-malm-2/ o.a.]. Andre vigtige marxistiske bidrag til denne debat inkluderer både John Beallamy Fosters Marx`s Ecology fra 2000 og Kohei Saitos Karl Marx´s Ecosocialism fra 2017. Faktisk er der allerede tidlige tegn på denne form for baseopbygning i Storbritannien, hvor Socialist Resistance og Mutiny i øjeblikket arbejder sammen for at skabe Anti-Capitalist Resistance – en ny revolutionær marxistisk organisation, baseret på nødvendigheden af økosocialisme.

 

Derek argumenter med stor dygtighed for, at vi i sidste ende har brug for et postkapitalistisk økosocialistisk samfund. Ud fra de sidste udviklinger – XR Skotlands Reflection Piece, skridt til at skabe en ny revolutionær marxistisk organisation baseret på økosocialisme, og Left Unitys nyligt vedtagne eksplicit økosocialistiske position, ser det ud, som om Derek klart har fingeren på pulsen af miljøbevægelsen. Det er helt sikkert en bog, man bør læse, diskutere og – frem for alt handle ud fra. Uret tikker ned!

 

Derek Wall: CLIMATE STRIKE – The Practical Politics of the Climate Crisis, august 2020, Merlin, 10 pund.

 

Oversat fra Socialist Resistance  af Peter Kragelund

 

 

 

 

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com