content-picture.php

Mandag den 8. april var det International Roma-Dag. Den trængte minoritetsgruppe, der længe har været undertrykt, står over for tiltagende racistiske angreb i Salvinis Italien.

af Belén Fernández

I et TV-interview sidste juni svarede den ultra-højreorienterede italienske indenrigsminister og vicepremierminister, Matteo Salvini, med stor ydmyghed på pressens påstand om, at han redder Rom fra en ”sigøjnernes” angivelige overtagelse af byen: ”Jeg er ikke Batman.”

 

Ikke desto mindre har han foreslået en folketælling af Italiens roma-befolkning for at kunne udvise ikke-italienske romaer fra landet. Hvad angår de italienske romaer siger han: ”Purtroppo te li devi tenere in Italia” – ”Desværre bliver man nødt til at beholde dem i Italien.”

 

Ædruelige observatører tog straks afstand fra Salvinis plan og advarede om, at ud over at det ikke rigtig var lovligt, mindede en folketælling på baggrund af etnisk tilhørsforhold om en vis Benito Mussolini. Men det var måske lige netop pointen.

 

Selv om folketællingen endnu ikke er blevet til noget, har Salvini – der længe har fantaseret om at bulldoze roma-lejre – fundet mange andre lejligheder til næsten at spille Batman. En uge efter hans TV-interview foretog italienske myndigheder en tvangsevakuering af en vigtig roma-lejr i Rom – et skridt som Amnesty International bemærkede var ”i strid med en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.”

 

Amnestys Catrinel Motoc udtalte: ”At gøre dusinvis af roma-familier, inklusive spædbørn, hjemløse, er en grusom og brutal handling mod en minoritet, der i årtier har været udsat for den mest diskriminerende boligpolitik.”

 

Mens vi i dag fejrer International Roma-Dag (artiklen blev bragt den 8. april, o.a.) fortsætter Italiens krig mod den længe undertrykte gruppe. Så sent som sidste måned indgav Amnesty en klage til den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder, hvor de rejste anklager om ”en serie af brud” på det Europæiske Sociale Kapitel på grund af ”omfattende tvangsfordrivelser” af roma-samfund, ”den fortsatte brug af afsondrede lejre med boligforhold af meget lav standard og mangelen på ligeværdig adgang til sociale boligbyggerier.”

 

Den slags krænkelser af retfærdigheden understøttes af den offentlige modvilje mod romaerne, som der anslås at være op mod 180.000 af i Italien. En meningsmåling fra Pew Research Center fandt f.eks. at 82 procent af italienerne havde antipati mod romaerne – mange flere end i noget andet europæisk land.

 

Ifølge de populære fordomme er romaerne beskidte, dovne tyve, som nægter at lade sig integrere i det civiliserede samfund og foretrækker at rådne op i elendighed. Men hvordan skal en samfundsgruppe kunne blive integreret, når den bogstavelig talt udelukkes fra at gøre det, dens identitet bliver kriminaliseret, og dens medlemmer tvunget til at friste en marginal tilværelse? ”Afsondrede lejre” er ikke lige civilisationens grundsubstans.

 

Selvfølgelig er ”gli zingari” ikke de eneste mål for nutidens italienske giftighed. Salvini har lovet at deportere en halv million indvandrere og flygtninge som led i en ”masse-udrensning” af Italien, der skal gå fra ”dør til dør.” Han har også lukket italienske havne for redningsfartøjer med migranter; en politik der nærmer sig et massemord.

 

Hvad angår den ”islamiske tilstedeværelse” i Italien har Salvini citeret den afdøde italienske journalist Oriana Fallaci for at advare om, at ”vi er under angreb; vores kultur, samfund, traditioner og livsstil er i fare.” Ud over at have truet med at sprænge en moské og et islamisk center, der var under opførelse i Toscana i 2006, i luften, var Fallaci kendt for at have offentliggjort en angivelig islamisk plan om at udskifte europæisk cognac med kamelmælk og miniskirts med chador.

 

Salvinis slogan ”italienerne først” – der bestemt ikke omfatter de italienere, der tilfældigvis er romaer, sorte eller muslimer – minder om retorikken hos et andet højrefløjs-ikon på den anden side af Atlanten, der også arbejder på at gøre racisme og fremmedhad stuerent. Men i modsætning til Trump bliver Salvini mere populær, jo mere han begiver sig ud i fuldbyrdede fascistiske tosserier. I et nyligt interview argumenterede den italienske skuespiller Moni Avadia for, at grunden til at Italien er endt med typer som Salvini er, at landet aldrig har gjort op med sin fascistiske fortid – en historie der er værd at huske på, fordi den også indebar, at tusindvis af romaer blev udryddet i koncentrationslejre.

 

Nu som før elsker fascismen en god syndebuk, og igen er romaerne højt oppe på listen. En FN-udsending bemærkede i november at den nuværende ”stemning af had og diskrimination” er knyttet sammen med ”en eskalation af hadforbrydelser i Italien rettet mod grupper og individer, inklusive børn, på baggrund af deres virkelige eller formodede etnicitet, hudfarve, race og/eller immigrantstatus.”

 

Udsendingen konkluderer: ”Folk af afrikansk afstamning og romaer er specielt berørt.” En sag, der understreger pointen, er den tretten måneder gamle roma-pige, der sidste år blev skudt af en mand, der affyrede et luftgevær fra sin altan.

 

Men hvis man skal høre højrefløjens version, er det italienerne, der er de egentlige ofre. I den italienske højrefløjspresses seneste hallucinerede billede af virkeligheden er romaerne pludselig blevet hovedkulds forelskede i Salvini på grund af Italiens nye ”borgerløn” – en fattigdomsbekæmpelse, der i bund og grund sikrer, at romaerne og andre uværdige indbyggere mageligt kan lade sig berige på skatteydernes regning, mens italienske unge er nødt til at tage til London for at lave pizza.

 

Om ikke andet er det en belejlig afledningsmanøvre fra den omfattende korruption i Italien og den italienske politiske klasses egen vampyragtige tilgang til offentlige midler. Nogle vil måske også fortolke det som et vidnesbyrd om behovet for at overgå Salvini med hans egne metoder – og der er sandelig heller ingen mangel på fanatiske neofascistiske grupper, der venter i kulissen.

 

På denne Internationale Roma-Dag, hvor bestræbelserne på at afbilde romaerne som umennneskelige skadedyr og et fundamentalt ”problem” fortsætter, ville det måske i stedet være bedre at opfordre til en folketælling af fascisterne.

 

 

Artiklen blev bragt den 8. april 2019 i Jacobin og er oversat af Poul Bjørn Berg

single.php