Læsetid: 7 minutterDet forslag til politisk udtalelse, som hovedbestyrelsens (HB’s) flertal havde fremlagt, og som vi kritiserede i sidste uges ugekommentar blev vedtaget. Netop som vi havde håbet, blev det kraftigt rettet til – klimakampen og andre vigtige områder kom ind. Men ikke mindst – og imod HB-flertallets indstilling – blev afsnittene, der pegede i retning af gradvis markeds-socialisme vha. vækst i andelsbevægelser, den offentlige sektor m.v., stemt ud og erstattet af et afsnit, der i stedet fokuserede på bevægelserne som vejen til sejre og samfundsforandring, aktuelt og konkret ift. velfærdskampen i kommunerne.
Ligeså bemærkelsesværdigt blev forslaget til politisk udtalelse fra et mindretal i HB faktisk også vedtaget (med nogle udmærkede klimatilføjelser). Her sættes der fokus på de aktuelle angreb fra den borgerlige SVM-regering – inklusiv den internationale politik: regeringens samarbejde med USA om Israel-støtte, vanvidsoprustning og USA-områder på dansk jord. Og der fokuseres på medlemmernes opgaver i denne kamp, mere end på valgprogrammer og parlamentarisk linje. Men af betydning for sidstnævnte står dog, at vi vil vælte Mette Frederiksen regeringen hurtigst muligt – og at vi ikke ”gør os illusioner om strategiske samarbejder med andre partiers ledelser, som ikke deler vores fælles mål”.
Regeringssamarbejde…?
Intet af dette synes at være gået op for de større medier, der dækkede årsmødet. Den mest refererede politiske udmelding fra EL i forbindelse med årsmødet var nemlig ikke en, der på nogen måde indgik i de forslag, der skulle til afstemning. Den blev da også serveret for pressen af den politiske ordfører allerede inden det hele startede.
Meldingen var, at EL regner med, at SVM-regeringen, jf. oppinionsundersøgelserne, vælter sig selv – og vores hovedfokus ligger derfor allerede nu på at forhindre en regering med det ultraliberale LA i spidsen i at overtage.
Et andet vigtigt budskab var åbenbart, at ordføreren godt kunne forestille sig, at EL kan indgå som en del af et regeringssamarbejde. Selvfølgelig kun, hvis det politiske grundlag er i orden!
Fortolkningen af sidstnævnte betingelse gør naturligvis udtalelsernes indhold meget uklart – og derfor svært at mene noget om. Men adskillige politiske journalister/kommentatorer fortolkede det sådan, at EL – efter at have lagt modstanden mod EU, NATO og forsvaret på hylden – med den nye politiske ordfører i spidsen efterhånden havde gjort sig ”regeringsparate”, så partiet er klar til at indgå i en regering. Om ikke efter det kommende valg, så efter det næste. Og her tænkte journalisterne (og læserne) næppe på en regering, der har en radikal samfundsforandring på dagsordenen, men snarere på en mere almindelig, såkaldt ”rød regering”, a la den første Frederiksen-regering. Måske knyttede analytikerne også denne fortolkning sammen med, at ordføreren allerede nu valgte at pege på LA som fjenden, ikke de nuværende regeringspartier?
Nu kan EL’s presseafdeling eller ordføreren jo ikke forhindre den borgerlige presses analytikere i bare at digte løs. Men måske kunne der findes en anledning til at afkræfte denne fortolkning?
F.eks. kunne man nu oplyse journalisterne om, at vi ikke ”gør os illusioner om strategiske samarbejder med andre partiers ledelser, som ikke deler vores fælles mål”, før et nyt årsmøde udtrykkeligt har vedtaget at ændre denne linje. Og at et regeringssamarbejde da bestemt må kaldes ”et strategisk samarbejde”.
Samling om klar Palæstina-solidaritet!
På årsmødet – og også allerede op til dette – skete der et solidt ryk i Enhedslistens positioner ift. Palæstina-konflikten og Palæstina-bevægelsen. EL som parti er nu klar til for alvor at komme ind i kampen – også i bevægelserne.
Først og fremmest blev der gjort op med HB’s tidligere sidelinje-forbehold, så EL nu, endelig, også centralt og officielt støtter Stop Annekteringen-demonstrationerne. Om det nu skyldes en forudanelse om årsmødets holdning eller ej, havde HB-flertallet allerede inden årsmødet, uden begrundelse, ændret politikken og selv stillet forslag og ændringsforslag om dette til årsmødet.
Der blev også – med bred opbakning – vedtaget støtte til boykot af ikke bare våbenhandel og bosættervarer, men generelt af den israelske økonomi, investeringer osv. Og det blev slået fast, at EL ikke tager stilling til, om en fredsslutning skal basere sig på en en- eller tostatsløsning. Vel at mærke med vigtige understregninger af, at sidstnævnte bl.a. forudsætter, at de israelske bosættelser m.v. rømmes. Og at diskrimination, apartheid og undertrykkelse af menneskerettighederne skal ophøre på begge sider af 1948-grænserne. I den mere spidsfindige afdeling blev det vedtaget, at EL er ”antizionistisk” – i en nærmere defineret (racistisk diskriminerende) betydning af begrebet.
Alt i alt nogle gode og vigtige beslutninger, der rydder de konflikter af bordet, der ikke mindst har stået i vejen for EL’s gode navn og rygte blandt danske palæstinensere og i store dele af solidaritetsbevægelsen. Det tog sin tid, før flertallet i ledelsen ændrede standpunkt – og det er måske en god anledning til at glæde sig over, at vi forrige år besluttede fortsat at holde årsmøde en gang om året…
Støtte til terror mod civile??
Også når det handler om Palæstina, var pressens årsmøde-version fuldstændig anderledes. Her var den – endda tilsyneladende allervigtigste – historie om årsmødet, at en gruppe medlemmer angiveligt havde stillet forslag om, at EL skulle støtte organisationer, der begik terror mod civile. Og at dette var dén store uenighed om Palæstina – som til slut blev afklaret med en massiv opbakning til ledelsens linje.
Den historie var en and.
Der var derimod et forslag om, at årsmødet skulle vedtage at genoptage støtten til den venstreorienterede palæstinensiske organisation DFLP, fordi forslagsstillerne ikke fandt anledning til at betvivle organisationens forsikringer om, at deres aktiviteter 7.oktober udelukkende havde rettet sig mod israelsk militær – hvilket iflg. folkeretten er et legitimt mål for et besat folk. Forslaget understregede udtrykkeligt, at EL selvfølgelig tog klart afstand på alle overgreb mod civile – og ingen delegerede forsvarede på årsmødet det synspunkt, at EL skulle støtte DFLP, hvis de faktisk havde begået den slags forbrydelser.
Et meget stort flertal besluttede imidlertid, at spørgsmålet om, hvilke organisationer i Palæstina EL kunne og skulle støtte, generelt skulle undersøges og afgøres af Hovedbestyrelsen.
Argumentet for dette var for nogen, at de anså DFLP’s skyld i anklagerne for bevist – for andre, at de ikke mente, at årsmødet havde mulighed for at tage stilling til dette på et seriøs måde.
At denne and fik lov at blive hovedhistorien om årsmødet, skyldes for det første, at en BT-journalist fik en enkelt af de 22 forslagsstillere til at lufte nogle helt andre synspunkter end dem, der var til debat på årsmødet (bl.a. vedrørende Hamas). Men hvis den politiske ordfører i stedet for at bekræfte den fejlagtige fortolkning af forslaget – og derved hænge samtlige forslagsstillere og -støtter ud som nogen, der ville støtte en organisation, der begik terror mod civile – havde ulejliget sig med at præcisere for journalisterne, hvad forslaget faktisk indeholdt – og ikke indeholdt – havde det vel kunnet afdramatisere historien om ”det forfærdelige forslag” i EL en hel del?
– Ud over at man så også ville have undgået at bekræfte urigtige anklager imod partikammerater…
Fra årsmøde til handling!
Men lad os holde fast ved årsmødets gode beslutninger. Altså, det rigtige årsmødes, ikke pressens!
Lad os gøre alvor af, at EL kaster kræfterne ind på den rigtige side i klassekampen – herunder klimakampen og velfærdsoprøret. At vi bruger EU-valgkampen optimalt. Lige i disse dage handler det bl.a. om at mobilisere til Klimamarch den 2.juni. Og til handicapdemo, ”Undskyld vi er her”, den 22.maj. At vi udbreder perspektivet om at vippe den borgerlige SVM-regering. Og at vi tager hul på en modstand mod vanvidsoprustningen.
Lad os udnytte fuldt ud, at EL nu på alle niveauer – og forhåbentlig uden at skulle spilde mere tid på interne stridigheder – kan kaste kræfterne ind i Palæstina-solidariteten. Ikke mindst på at sætte fart i en landsdækkende boykotkampagne sammen med andre gode kræfter. Men også på at tage Palæstina-solidariteten og kravet om varig våbenhvile ud i nye miljøer – på arbejdspladser, uddannelsessteder, i foreninger osv.
Israelernes barbariske angreb mod den sidste nogenlunde uskadte storby i Gaza, Rafah, hvor palæstinenserne har måttet flygte hen, må og skal stoppes. Det igangværende folkemord i Gaza er ikke kun en sag for nogle titusinder af venstreorienterede og danskere med mellemøstlig baggrund. Det er en sag for alle med en gnist af medmenneskelighed.
Med op mod 9000 medlemmer bør Enhedslisten kunne gøre en forskel!
Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 12. maj 2024
Tak for det gode referat – fra en der ikke var med til årsmødet. Klart skrevet og velargumenteret.