Fotos: Harry Belafonte talte i marts i 1963 i Washington (øverst til venstre), med Martin Luther King jr. (øverst til højre), der protesterede mod sydafrikansk apartheid (nederst til venstre) og med Fidel Castro (nederst til højre). Fotos: Wikimedia Commons

I 1950’erne var ingen, sort eller hvid, mere kendt eller havde så stor indflydelse som Harry Belafonte. Han banede vejen for andre afroamerikanere i skuespil- og filmindustrien og brugte sin berømmelse og midler til at støtte kampen for borgerrettigheder og racemæssig retfærdighed.

Belafonte betragtede altid først og fremmest sig selv som aktivist. Hans forskellige jobs og berømmelsen var redskaber til at fremme den bredere kamp for lighed og frihed både i USA og for undertrykte folk rundt om i verden.

“Jeg tror hellere, jeg vil forfølge mine overbevisninger og stå ved dem end at have en succesfuld karriere, hvis jeg skal træffe et valg,” fortalte Belafonte til Canadas CBC i deres særudsendelse fra 1961, Close-up on Belafonte.

Raceadskillelsen formede ham

På et tidspunkt, hvor raceadskillelse stadig var udbredt, og sorte ansigter stadig var en sjældenhed på både store og små skærme, foretog Belafonte en historisk opstigning til det øverste lag af showbusiness.

Født i Harlem af jamaicanske immigranter, igangsatte han næsten egenhændigt en dille for vestindisk musik med hitplader som “Day-O (The Banana Boat Song)” og “Jamaica Farewell”. Hans album Calypso, som indeholdt begge disse sange, nåede toppen af ​​Billboard-albumlisten kort efter udgivelsen i 1956 og blev der i 31 uger. Det siges at være det første album af en enkelt kunstner, der har solgt i mere end en million eksemplarer

Den livslange borger- og menneskerettighedsaktivist inspirerede millioner i USA og rundt om i verden til at stå op mod racisme, national undertrykkelse og for arbejderklassen overalt. Han udfordrede os alle til at forstå, at fundamental forandring kun muliggøres af det, vi gør på gaden.

Kings ven

Martin Luther King jr. og Belafonte mødtes i Abyssinian Baptist Church i Harlem i 1956.

Belafonte stillede med kaution for at få King og andre borgerrettighedsaktivister ud af fængslet. Han var med til at organisere marchen i Washington i 1963 og deltog sammen med sin nære ven, skuespilleren Sydney Poitier.

Hans lejlighed på Manhattan blev Kings hjem, når denne var i byen. Og han indbetalte stille og roligt til en forsikringspolice på Kings liv, med King-familien som begunstiget, og donerede sine egne penge for at sikre, at familien blev taget hånd om, efter at King blev myrdet i 1968.

Belafonte fortalte Democracy Now! (et show, han respekterede, og som hyldede ham den 26. april i år), at han næsten dagligt talte med King dengang.

Skarp kritiker af USA’s udenrigspolitik

Belafonte var en langvarig kritiker af USA’s udenrigspolitik. Han opfordrede til at stoppe embargoen mod Cuba, støttede anti-apartheid-bevægelsen og modsatte sig politikker for krig og global undertrykkelse.

Han talte imod den amerikanske invasion af Irak og kaldte engang præsident George W. Bush for “verdens største terrorist”.

I 1980’erne var Belafonte med til at organisere en kulturel boykot af Sydafrika samt Live Aid-koncerten og all-star-optagelsen “We Are the World” for at skaffe penge til at bekæmpe hungersnød i Afrika.

I 2011 var Belafonte emnet for dokumentaren, Sing Your Song, og udgav sin selvbiografi, My Song. I 2014 fik han en pris som anerkendelse for sin livslange kamp for borgerrettigheder og andre sager af Academy of Motion Picture Arts and Sciences (Jean Hersholt Humanitarian Award).

“Jeg har ikke noget at klage over angående mit eget liv,” skrev han i sin selvbiografi. “Alligevel virker de problemer, som de fleste farvede amerikanere står over for, lige så alvorlige og dybtliggende, som de var for et halvt århundrede siden.”

En opfordring til de unge

New York Times klummeskribent Charles Blow skrev en – efter min mening indsigtsfuld – hyldest til Belafonte den 25. april 2023, efter hans død, med titlen “Harry Belafonte-talen, der ændrede mit liv”.

Blow havde hørt Belafonte tale i 2013 ved en Ford Foundation-begivenhed på Manhattan, der skulle markere 50-årsdagen for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

“Belafonte, der var 86 på det tidspunkt, leverede varen. Hans ord den dag ændrede mit liv. Klædt i et lækkert cremefarvet sæt var han så veltalende og lærd – endda poetisk til tider – at jeg vred hovedet for at se, om han læste op fra en forberedt tekst. Men der var ingen sedler, som jeg kunne få øje på; vi var vidne til Belafontes glans i realtid. Hans ord brændte med en ild, der ikke skånede nogen.

Belafonte befandt sig i spisesalen på Ford Foundation – en af ​​de største velgørende fonde i verden, – og sagde: ‘Jeg tror, ​​at filantropi er en stor del af problemet’, fordi det ikke formår at finansiere de virkelige forandringsskabere.”

Belafonte havde ikke været sikker på, at han ville tage til begivenheden den dag, skrev Blow, “fordi han var træt af at tigge filantroper om penge, kun for at få sendt forslag tilbage, til justering efter nye kriterier – hvor folk i bestyrelseslokaler fortæller manden på gaden, hvordan man skal belægge sine ord for at kunne appellere til en sparsom generøsitet’.

I sin tale fordømte Belafonte de sorte ledere, som han mente, var blevet forført og bragt til tavshed, lokket af at se sig selv som uhyre vigtige, og sagde: ‘Jo mere de kastede penge efter vores ledere, jo mere gav de dem magt til at træffe valg, jo mere gav de dem sorte strategimøder og progressive strategimøder, og de kunne sidde i disse bittesmå rum og danse til deres egen melodi, jo mere mistede de fuldstændig af syne, hvad der foregik nedenunder i lokalsamfundene.”

Belafonte fortalte publikum: “Vi er blevet et billede på nød og trang snarere end en vision om magt,” skrev Blow.

“Han forklarede, at han på det tidspunkt i sit liv brugte det meste af sin tid på at ‘opmuntre unge mennesker til at være mere oprørske, til at være mere vrede, til at være mere aggressive for at skabe ubehag for dem, der er helt tilfredse med vores undertrykkelse’.”

Harry Belafonte levede et helt igennem reelt liv og vil først og fremmest altid blive husket som aktivist.

Harry Belafonte presente!

Californien, 30. april 2023

Oversat fra Green Left af Anne Haarløv