Tekniske og kemiske løsningsmetoder vil aldrig kunne rette op på de skader, som netop det teknologisk og kemisk baserede landbrug har skabt. Derfor er der kun en vej frem, nemlig helt at nedlægge det industrielle landbrug. Det vil først og fremmest sige de mange svinefabrikker med de tilhørende kæmpe arealer til dyrkning af foder, som udgør langt størstedelen af det nuværende industrielle landbrug.

I en ny kortfilm viser NOAH 9 gode grunde til at nedlægge det industrielle landbrug og i stedet støtte alle de fantastiske regenerative jordbrugere, vi har landet over. Se filmen på NOAHs YouTube kanal: https://youtu.be/zS8PvEUm3Ro

Se også referenceliste til filmen:

Konference om national handlingsplan for mad

Foreningen Det Fælles Bedste har med hjælp fra en række grønne foreninger lavet en vision for fremtidens mad og en handlingsplan for, hvordan vi omstiller.

En konference (se event på Facebook) på Christiansborg den 10. marts skal diskutere handlingsplanen, inden den færdige version sendes Folketinget, de politiske partier, byrådene, kommunerne, landbrugets organisationer, tænketanke, universiteter, fagbevægelsen, højskoler og en lang række ngo’er.

Konferencen foregår søndag den 10. marts på Christiansborg i Fællessalen kl. 11-17. Deltagelse i konferencen er gratis og åben for alle, men kræver tilmelding til sekretariat@detfaellesbedste.dk mrk. ”konference”. Der er begrænset antal pladser (150).

Oplægsholdere:

* Kristian Sloth, journalist, debattør og foredragsholder
* Esben Schultz og Mira Illeris, Foreningen Permakultur Danmark
* Rasmus Willig, Foreningen Andelsgaarde og leder af Suhrs Højskole
* Nanna Clifforth, NOAH
* Christian Fromberg / Helene Hansen, Greenpeace
* Ole Færgemann, Frie Bønder Levende Land
* Maria Andersen, Foreningen Regenerativt Jordbrug
* Niels Aagaard, Det Fælles Bedste

Handlingsplanen tager udgangspunkt i visionen ”Fra Foder til Føde II” lavet af 9 organisationer. Den supplerer visionen med reformforslag om bl.a.

• Nye dyrkningsformer – fremtidens permakultur landbrug
og regenerative dyrkningsformer
• Madens doughnutøkonomi – et sammenhængende alternativt
fødevaresystem baseret på doughnutøkonomi
• Nye former for landbrugsuddannelser
• En ny og uafhængig forskning tilknyttet forskningscentre
og praksisfeltet
• Etablering af lokale lærings- og demonstrationscentre
• Nye jord- og arealreformer
• Reformer i forhold til gmo-afgrøder, gifte m.v.

Planen rummer desuden en række forslag til, hvad hovedaktørerne omkring mad kan gøre: Udover Folketinget, hvad kan så byrådene og kommunerne, ngo’erne, borgerne og civilsamfundet i lokale fællesskaber, landbrugene og fødevareindustrien, detailhandelen, medierne og den offentlige sektor gøre?

Det Fælles Bedste skriver som baggrund for konferencen:

Landbruget er i gang med at slå havet og vores indre farvande ihjel. Forgifte vores drikkevand. Er den største årsag bag biodiversitets- og klimakrisen. Maden vi spiser er usund og fyldt med gifte og fastfood forbruget er frontløber i det.

Rester af tungmetaller fra svinefoder hældes som gylle ud over vores marker og indgår i vores mad. Kødproduktionen er årsag til, at vi fælder vital regnskov i Latinamerika. En ny slags GMO’er på vej ind i vores fødevarer.

Erhvervet tjener ingen penge og har få ansatte. Kun 0,6% af befolkningen ejer og bestemmer over 61% af vores samlede areal. Dagens landbrug tjener kun penge pga. EU’s landbrugsordning, som støtter en yderligere centralisering til færre og større brug. Halvdelen af alle landmænd skal pensioneres inden for de næste 10 år, så vi risikerer at udenlandske kapitalfonde overtager vores landbrugsjord.

Men landbruget har potentiale til at blive den vigtigste faktor bag løsningen af klima- og miljøkriser. Derfor er det en folkesag at omstille landbruget.
Overalt i verden er der nye landbrugsbevægelser, som forsøger at producere mad på måder, der ikke ødelægger naturen.

Hvis vi skal håndtere de voldsomme klimaforandringer, biodiversitetskrisen og sikre madsuveræniteten skal vi alle sammen involveres i landbrugets videre skæbne. Vi skal så at sige alle sammen blive ”gårdejere” og knyttes til landbruget og dét at dyrke jorden i pagt med naturen mange steder, også i og omkring byerne.

Fremtidens landbrug skal følge naturvidenskabens fakta og være med til at forøge biodiversiteten og optaget af CO2 i jorden markant, hvis det skal have legitimitet og resonans hos befolkningen. Vi skal opbygge et landbrug med en resilient jord, der kan modstå fremtidens ekstreme vejr. Det kræver at vi går fra kød til produktion af plantebaseret mad.

Omstillingen kræver samtidig helt nye dyrkningsformer, som arbejder med naturen i stedet for mod den. Som opgiver kemien, der er gift for livet, både i og over jorden. Og det kræver, at vi skaber andre økonomiske rammer for produktionen, som gør det muligt og realistisk at dyrke ud fra klodehensyn og demokratisk indflydelse. Og det skal have volumen.