Vi bliver klimavenlige og uafhængige af fossile brændsler, mens vi forbruger mere år for år. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også!

af Finn Kjeller

”Flere varer skal transporteres, vi vil rejse mere, forbruge mere og måske også bo i større huse med tilsvarende større opvarmningsbehov. Omlægningen til et system uden fossile brændsler kan ske samtidig med, at familier og virksomheder oplever øget vækst og velstand.”

Sådan lyder det glade budskab i rapporten ”Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler”, som Klimakommissionen afleverede den 28. september.

Klimakommissionen har lagt til grund, at den danske økonomi skal fordobles frem til 2050. Da VK-regeringen nedsatte kommissionen var det da også med klar besked om, at resultatet skulle tage hensyn til ”fortsat høj økonomisk vækst” foruden bl.a. ”anvendelse af markedsbaserede løsninger” og ”fremme af erhvervslivets internationale konkurrenceevne”.

Bastante vækstmål
Klimakommissionen har taget afsæt i Finansministeriets antagelser om de kommende årtiers vækst i dansk økonomi, nemlig 1,4 pct. om året i perioden 2008-2020 og 1,8 pct. om året i perioden 2020-2050. Eller fra 2010 til 2050: en økonomisk vækst på 96 pct.

Tallene her viser, hvor stort forbruget af energitjenester forventes at være i 2050 i forhold til i 2008:
• Persontransport: 1,7 gange
• Godstransport: 2,5 gange
• Produktionserhverv: 2,4 gange
• Handel og service: 2,2 gange
• El i husholdninger: 2,4 gange
• Rumvarme: 1,5 gange.

Kommissionen nævner selv, at ”det vil være mindre krævende at omstille til fossil uafhængighed, hvis den økonomiske vækst er lavere”. Men det skal den jo ikke være, hvis det står til regeringen.

Mangelfulde klimamål
Ud over at afvikle brugen af fossile brændsler stiler Klimakommissionen også mod en stærk reduktion af udledningen af drivhusgasser. Målet er ganske vist noget upræcist: ”80-95 procents reduktion” i 2050 i forhold til niveauet i 1990. Baggrunden er FN’s klimapanels fjerde vurderingsrapport og EU-topmødet i oktober 2009, som bekræftede de 80-95 procents reduktion som middel til at begrænse den globale opvarmning til højst 2 grader.

Klimakommissionens fremgangsmåde er at opstille ”fremtidsbilleder”. De beskriver, hvordan det danske energisystem ser ud i 2050 under bestemte forudsætninger. Derimod vises der ingen scenarier for udviklingen i drivhusgasudledningerne i perioden fra i dag til 2050. Allerede her bliver det uklart, hvor meget Klimakommissionens vision egentlig bidrager til at bremse den globale opvarmning. Det afgørende er jo, hvor stor en mængde CO2 og andre drivhusgasser, der slippes ud i alt og ikke udslippet i et enkelt år.

Det står dog fast, at Danmark i Klimakommissionens vision først kan blive fri af de fossile brændstoffer i 2050. ”Og det er problematisk, idet Danmarks samlede drivhusgasudledninger frem til 2050 så vil blive for store,” bemærker NOAHs Energi- og Klimagruppe i en udtalelse.

NOAH påviste tidligere på året, at det er muligt at frigøre Danmark fra de fossile brændstoffer allerede i 2030 og nå en 100 procents reduktion af vores drivhusgasser i 2050 – vel at mærke med begrænsninger af den materielle vækst (se NOAHs “Energihandlingsplan 2050”.

Udeladte udslip
En ting er dog procenter og årstal, en anden, hvad der overhovedet er indeholdt i målsætningerne. For det første er udflyttet produktion ikke med i Klimakommissionens beregninger. Man har ”valgt ikke at inkludere problemstillingen om dansk ansvar for emissioner eller forbrug af fossilt brændsel i forbindelse med varer, der er fremstillet i udlandet men forbruges i Danmark”.

Heller ikke international transport og danske lastbilers kørsel uden for landets grænser er med. Klimakommissionen har simpelt hen ”valgt at udelade international transport i sine overvejelser”.
Det drejer sig om en måde at føre klimaregnskab på, som VK-regeringen konsekvent har benyttet til at tegne et billede af Danmark, hvor vækst ikke belaster klimaet (se Grøn vækst eller varm luft?).

Opkøb af fattiges biomasse…
En yderligere klimabelastning, som holdes uden for Klimakommissionens regnskab, knytter sig til brugen af biomasse til energi – en af rapportens helt store satsninger. Som den ene af to muligheder lægger rapporten nemlig op til øget import af biomasse, selv om man godt ved, at det er problematisk.

”Det giver mulighed for at importere biomasse, der er produceret i lande, der ikke ifølge Kyoto-protokollen er underlagt krav om at opgøre emissioner forbundet med produktionen af denne biomasse,” konstaterer Bente Hessellund fra NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe.

”Samtidig tillades det, at Danmark kan opgøre al brug af træbrændsler til kraftvarme, som om det var CO2-neutralt. Denne påståede CO2-neutralitet er en myte, der har fået lov til at brede sig langt ud i de danske medier og den danske befolkning,” siger Bente Hessellund, som har beskrevet problemerne med biomasse i debathæftet Mad og brændstof til Europa (NOAH, 2010).

Danmark importerer allerede en femtedel af sit biomasseforbrug, navnlig i form af træpiller.
“Rapporten fokuserer meget på økonomien i Danmark vedrørende import af biomasse til energi. Derimod nævnes det ikke, at andre folkeslag har brug for selv at anvende deres træ og øvrige biomasse i egen energiforsyning. Og der findes ingen etiske overvejelser om, hvorvidt det er rimeligt, at vi køber andre folkeslags biomasse-resurse, hvis blot vi har råd til det. Ligesom de alvorlige sociale, miljømæssige og klimatiske problemer forbundet med en yderligere udpining af de globale biomasseresurser heller ikke nævnes,” siger Bente Hessellund.

… eller øget dyrplageri?
Som den anden valgmulighed peger Klimakommissionen på en satsning på biomasse uden nettoimport, sådan forstået at der kun må bruges den mængde biomasse, der kan produceres indenlands, uden at det går ud over størrelsen af landbrugsproduktionen. Det betyder, at en større del af landbrugsarealet skal bruges til at dyrke træer m.m. til energiproduktion.

”Dette scenarie bygger således på en påstand om en mulig øget produktivitet per enhed – hvad enten enheden så er en hektar landbrugsjord, en malkeko eller en so,” forklarer Bente Hessellund.

De i forvejen hårdt plagede malkekøer skal udsættes for en effektivisering, så de i stedet for de nuværende ca. 9.000 kg mælk, de giver os på årsbasis, skal levere 13.500 kg i 2050. Mens de mindst lige så hårdt plagede søer skal effektiviseres til at levere 35 smågrise om året i 2050, hvor de på nuværende tidspunkt allerede giver omkring 25 smågrise om året i gennemsnit. Det fremgår af en baggrundsrapport fra det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet på Århus Universitet, bestilt af Klimakommissionen.

NOAH foreslår i stedet, at den alt for store danske svineproduktion begrænses, og at nogle af de marker, der nu anvendes til at dyrke byg til svinene, eventuelt i en overgangsperiode anvendes til en begrænset produktion af biomasse til energi.

Begrænsede ressourcer
Biomasse er altså en begrænset ressource – og langt fra den eneste, Klimakommissionen trækker veksler på.

Danmark ligger på en chokerende tredjeplads blandt verdens mest ressourceforbrugende lande opgjort pr. indbygger. Det påviste WWF for nylig i sin Living Planet Report 2010 (http://www.wwf.dk/dk/Menu/Det+g%c3%b8r+WWF/Living+Planet+Report+2010/LPR2010%3a+Danmark+sl%c3%a5r+USA+i+overforbrug). Det skyldes bl.a. den fortsatte fyring med kul, den stigende bil- og lastbiltrafik og det store forbrug af kød.

En fortsat vækst kræver også støt stigende mængder af stål, kobber og andre mineraler, beton, asfalt osv. Klimakommissionen ”bemærker ikke, at væksten medfører et ressourceforbrug pr. dansker så stort, at kun de færreste på denne jord kan få bare tilnærmelsesvist så meget,” påpeger energiforskeren Klaus Illum (Information 8.10.2010) og fortsætter:

”Hvis de andre storforbrugende OECD-lande fulgte med, og væksten i Kina, Indien, Brasilien og de mange andre vækstlande fortsatte som nu, ville antallet af biler i verden vokse fra de nuværende ca. 950 millioner til mere end to milliarder i 2050 – eller til ca. seks mia., hvis verdens befolkning vokser til ni mia. og de globale uligheder blev udjævnet, så alle skulle have lige så mange biler pr. 1.000 indbyggere som os.”

Det er altså ikke kun den billige olie, der bliver stadig mindre af, men det ser Klimakommissionen bort fra. Dermed lægger den reelt op til, at Danmark og det globale Nord kan fortsætte med at udtømme Jordens ressourcer, at vi fortsat skal lægge beslag på hovedparten af ressourcerne og fortsat vil have samme adgang til råstofferne – alt sammen tvivlsomme forudsætninger.

Et eksempel, som fremhæves af Klaus Illum, er de særlige metaller, der udvindes af de såkaldt sjældne jordarter, og som bruges i alle højteknologi-produkter – i elmotorer og elgeneratorer, i batterier til alt fra mobiltelefoner til elbiler, i lavenergivinduer, i computere og i utallige andre produkter. ”Kina har i dag fuldstændig monopol på udvindingen, og disse ressourcer rækker næppe til produktion af flere hundrede millioner elbiler og millioner af store vindmøller,” bemærker Klaus Illum.

Netop elbiler og vindmøller er hovedhjørnesten i Klimakommissionens rapport.

Strøm til bilerne
Transportsektoren er nok rapportens grelleste eksempel på, hvordan klima- og miljøhensyn køres over af hensynet til fortsat vækst. Klimakommissions udgangspunkt er, at persontransporten skal forøges med 72 procent i perioden 2008-2050, mens godstransport skal forøges med 149 procent, dvs. endnu mere end økonomien som helhed.

”Overraskende og beklageligt har kommissionen med sin satsning på to hovedspor – elbiler og biobrændstoffer – lagt sig fast på teknologiske udviklinger og ændringstiltag, mens man er gået helt uden om viften af øvrige trafikpolitiske tiltag til reduktion af transportens CO2-udslip,” konstaterer Kjeld A. Larsen og Leif Kajberg fra Rådet for Bæredygtig Trafik (Information, 13.10.2010).

Man er helt afvisende over for andre muligheder såsom at mindske transportbehovene, bl.a. gennem bedre fysisk planlægning, og at flytte persontransport fra biler til kollektiv transport, cyklisme og gang. Ikke engang indenrigsflyvningen vil man gribe ind over for – den skal blot fodres med biobrændstoffer.

Da elektrificering af transporten tager tid, vil Klimakommissionens forslag ikke give nogen synderlig reduktion før 2030. Kjeld A. Larsen og Leif Kajberg advarer mod en ensidig satsning på elbiler:

”For det første er CO2-udslippet fra elbiler, hvis drivmiddel er produceret på basis af det nuværende miks af energikilder, fortsat ca. halvt så stort som udledningen fra traditionelle benzin- og dieseldrevne biler. For det andet vil elbilerne i begyndelsen sandsynligvis forøge bilparken, idet elbilen formentlig vil blive anskaffet som familiens bil nummer to.”

Positive elementer
På den positive side er det naturligvis i sig selv et fremskridt, at der sættes årstal på, hvornår Danmark skal dække hele sit energiforbrug med ikke-fossil energi. Ud over diverse enkeltforslag ligger det opmuntrende navnlig i de virkemidler, som Klimakommissionen tager afstand fra at benytte:

• Man er nået frem til, at ”der ikke er indlysende fordele ved at satse på atomkraft”. Her peger kommissionen dog i første række på tekniske og økonomiske årsager, mens miljøfarerne nævnes som det sidste.
• Man vil ikke generelt satse på opsamling og lagring af CO2 (CCS), kun fra biomassefyrede anlæg, ”idet fossilt fyrede anlæg pr. definition ikke kan anvendes i et samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler”.
• Også køb af CO2-kreditter er valgt fra.

Løkkes fornuft
Sammenfattende må det siges, at Klimakommissionens rapport opstiller mål, som er ambitiøse i forhold til den hidtil førte politik, men stadig for uklare og utilstrækkelige i forhold til den nødvendige indsats mod klimaforandringerne. For at få målene til at gå op med fortsat materiel vækst støtter man sig i realiteten på ikke-bæredygtige løsninger, som forudsætter en fortsat udplyndring og stærkt ulige fordeling af Jordens ressourcer.

S, SF, de Radikale og Enhedslisten kvitterede for Klimakommissionens rapport ved i fællesskab at fremsætte kravet om, at der udarbejdes en bindende plan for energiomstilling for årene frem til 2020. Men regeringens første reaktioner tyder på, at den snarere vil anvende Klimakommissionens som alibi for sin egen dagsorden: Væksten i den private indtjening og det materielle forbrug og kan fortsætte i det uendelige takket være markedet og de nye teknologier. Vi skal bare have masser af vindmøller, elbiler og biomasse.

Da Lars Løkke Rasmussen holdt sin åbningstale i Folketinget den 5. oktober 2010, handlede det om vækst, vækst og atter vækst. Målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler blev bekræftet, men med løftet pegefinger: Indsatsen må ikke true konkurrenceevnen, de offentlige finanser osv. Konkrete udspil må vente til ”de kommende måneder”, og regeringen vil ”ikke fremlægge en plan, som ned til sidste komma fastlægger indsatsen frem til 2050”, men lade ”en god portion snusfornuft” styre indsatsen.

Det var måske den ”snusfornuft”, der fik Løkke til i sin tale at holde en dør på klem for ”muligheden for at fjerne CO2 fra kul”. Og som fik klima- og energiminister Lykke Friis til at svare sådan, da oppositionen undrede sig over, hvordan CCS harmonerer med et fossilfrit Danmark:

”Vores målsætning er den at blive uafhængige af fossile brændsler. Men hvis det skulle vise sig i sidste instans, i 2040 eller 2045, at det simpelthen bliver så voldsomt dyrt for den danske samfundsøkonomi og vores overordnede konkurrenceevne, ja, så vil vi være villige til at se på nogle alternative muligheder, og hvis CCS virker på det tidspunkt, kunne det jo være en af mulighederne.” (Information 15.10.2010)

Mere bundet føler regeringen sig ikke af Klimakommissionens anbefalinger. Men den soler sig gerne i Klimakommissionens rapport. For rapporten kan give indtryk af, at Løkke og Friis har en plan for et fossilfrit Danmark – selv om det for regeringen er markedet, der skal råde, og ikke nogen demokratisk vedtaget plan.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com