Det kom også til udtryk i Europa-Parlamentets resolution, der blev vedtaget med stort flertal den 16. februar (se note). Heri står for eksempel, at hovedformålet for Ukraine er at vinde krigen mod Rusland, forstået som landets evne til at drive alle Ruslands styrker, dets stedfortrædere og allierede bort fra Ukraines internationalt anerkendte territorium; [og] at dette mål kun kan nås gennem en fortsat, vedvarende og støt stigende forsyning af alle typer våben til Ukraine uden undtagelse.

.

Ukraine kæmper, iflg. resolutionen, ikke kun for sin suverænitet, men også for ’frihed, demokrati, retsstatsprincippet og europæiske værdier mod et brutalt regime, der søger at undergrave vores demokrati og svække og splitte vores Union. Et forsvar for vores europæiske værdier, uden at én eneste EU-borger risikerer sit liv i denne proces, måske med undtagelse af en journalist – det må da være ensbetydende med, at EU finder den store pung frem, må det ikke?

Tretrinsraket med mere ammunition

Og det var det, der skete. Enhver, der vil føre krig, må have ammunition, kugler, granater og missiler. Ukraine bruger 7.000 hver dag, mens det for Rusland løber op i ca. 50.000 (se note). Så europæisk ’solidaritet’ betyder ammunition til Ukraine.  I begyndelsen af marts blev der fremlagt en tretrins handlingsplan, resultatet af et samarbejde mellem Europa-Kommissionen, Det Europæiske Forsvarsagentur og Borrells diplomatiske udenrigstjeneste.

– Det første skridt bestod i at forøge den økonomiske pulje, hvorfra medlemslandene får refunderet donationer af ammunition fra egne lagre til Ukraine. Denne pulje, med det surrealistiske navn Den Europæiske Fredsfacilitet, fik en tillægsbevilling på 1 mia. euro, sådan at denne ’facilitet’ kunne yde 4,6 mia. til våben til Ukraine.

– For ikke at blive hæmmet af demokratiske indvendinger (det er forbudt for EU iflg.  traktatmæssig lovgivning at benytte EU’s budget til militære formål), blev Den Europæiske Fredsfacilitet oprettet ved siden af de officielle EU-institutioner. Det er en international aftale mellem medlemslandene, som Europa-Parlamentet ikke blander sig i. Det kan de nationale parlamenter gøre, men den høje grad af konsensus hos de store mainstream-partier om, at Kiev forsvarer europæiske værdier, betyder, at der er meget begrænset fare for, at det vil ske.

– Den anden komponent er medlemslandenes fælles tilvejebringelse af ammunitionsforsyninger, herunder 155 mm granater og eventuelt også missiler. Denne plan skal være færdiggjort den 30. september 2023, og samtidig hermed vil 1 mia. euro til dette formål være stillet til rådighed. Selv om det med at bevæbne Ukraine stort set ikke gav anledning til diskussion, så gav spørgsmålet om, hvilke våbenfabrikanter, der ville løbe af med profitten, anledning til uenighed. At begrænse kandidatfeltet den europæiske våbenindustri (herunder Norge, der ikke er medlem af EU, men en del af det europæiske økonomiske område), ville være et beskedent modtræk over for Bidens industrielle protektionisme. Men hvad nu hvis forsyningskæderne med hensyn til ammunition omfattede ikke-europæiske selskaber? Det ser ud til, at parterne den 5. maj nåede til en aftale vedrørende dette, sådan at ikke-europæiske led i forsyningskæden ikke vil give anledning til protester.

– Første og andet trin er på kort sigt, men den ’war mode’, som Borrell nævnte, slutter ikke, set med de europæiske lederes øjne, med afslutningen af krigen i Ukraine – militariseringen af Europa er der for at blive. Det tredje trin er at gøre den europæiske våbenindustri klar til uden problemer at kunne imødekomme den fremtidige efterspørgsel. Den 3. maj fremlagde Thierry Breton, den franske kommissær for det indre marked, en ASAP-plan (ASAP: Act in Support of Ammunition Production). Med en europæisk støttepulje på 500 mio. euro, vil EU hjælpe de europæiske våbenproducenter til at forøge deres årlige produktion med 1 mio. enheder pr. år (til en samlet værdi af 3-4 mia. euro).

Kommissær Breton har endda besøgt adskillige våbenfabrikker i Europa i de seneste uger. Med hensyn til arrangementer vedrørende de 500 mio. euro har Breton tilføjet, at ud over det direkte EU-budget, kan medlemslandene også trække på penge fra Samhørighedsfonden, der er øremærket til støtte for Europas fattigste regioner, og fra Recovery and Resilience Facility, der var øremærket Covid19-krisens økonomiske belastninger. ’Våbenfabrikkerne er bygget i isolerede områder’, sagde Breton, så penge fra Samhørighedsfonden er ’fuldt ud berettigede’ i denne sammenhæng…

ASAP

Vigtigt at understrege vedrørende denne ASAP-plan er, at den vil indgå i den ordinære EU-lovgivning, når den bliver godkendt af Ministerrådet (medlemslandene) og Europa-Parlamentet. Vi har allerede nævnt, at trin 1 og 2 er aftaler mellem regeringerne, som strengt taget falder uden for EU’s institutioner. Forklaringen på, at det ikke er tilfældet, er, at en del af pengene kommer fra den Europæiske Forsvarsfond, med et budget, der er godkendt af Parlamentet. Men i mellemtiden vil de europæiske ledere have sikret sig, at modstanden i Parlamentet mod den europæiske militarisering, vil være uden betydning. Ja, Parlamentet har rent faktisk tidligere givet carte blanche til den Europæiske Forsvarsfond om, hvordan det godkendte budget vil være i den næste 7-årige budgetperiode.

Som et yderligere tegn på den gode vilje, har et overvældende flertal i Parlamentet tilsluttet sig Kommissionens ønske om at gennemføre den lovgivningsmæssige procedure om at godkende ASAP-planen som en hastesag. Den 9. maj gav Parlamentet grønt lys. Taletid m.m. vil blive indskrænket til et minimum, så det hele kan komme på plads ved en ekstraordinær samling i slutningen af denne måned.

Ikke alle parlamentsmedlemmer bryder sig om lugten af krudtrøg

Den tidligere formand for Kommissionen, José Manuel Barroso, sagde tidligere om den neoliberale økonomiske spændetrøje, hvis ’økonomiske styring’, Kommissionen havde taget magten over: ’Det, der finder sted, er en lydløs revolution, en lydløs revolution med hensyn til stærkere økonomisk styring, skridt for skridt. Medlemslandene har godkendt – og jeg håber, de har forstået det korrekt – at de har godkendt, at en afgørende vigtig bemyndigelse med hensyn til overvågning og meget strengere kontrol over de offentlige finanser, vil komme i de europæiske institutioners hænder’. Det var i juni 2010. Skal man så ikke også spørge om, hvor vidt parlamentsmedlemmerne har forstået korrekt, hvad de var gået med til? Er det ikke en ’lydløs revolution’, at EU-maskineriet nu, lidt efter lidt, kan få opfyldt ambitionerne om en overmodig politisk elite, der drømmer om et europæisk Pentagon, og et europæisk militært-industrielt kompleks?

De få, der har taget bladet fra munden over for denne forræderiske europæiske kurs, fortjener vores fulde beundring og opbakning. Der er for eksempel Clare Daly, irsk MEP for Independent4change, sammen med sin kollega Mark Wallace, samt den tyske anti-militarist Ôslem Demirel (Die Linke). Heller ikke Marc Botenga (Belgien, PVDA/PTB), støtter den: ’Kommissær Breton vil have os til at forære uhyrligt store summer af skatteydernes penge til ekstremt profitable multinationale selskaber, men fejer enhver demokratisk debat af bordet.

Forslaget går langt ud over støtten til Ukraine og bidrager til etableringen af et europæiske netværk af våbenfabrikanter, et veritabelt militært-industrielt kompleks i EU-regi’. Han påpeger også, at ASAP underminerer arbejdernes rettigheder. § 18 i lovforslaget går ud på at omgå direktivet vedrørende arbejdstid, der fastsætter et minimum for daglige og ugentlige hvileperioder, ferier i løbet af året, pauser, maksimum for antal arbejdstimer om ugen og for natarbejde’.

Der er grunde nok for Europas befolkninger til, at de skal gå imod EU- militariseringen, der ikke blot vil medføre yderligere nedskæringer af sociale og klima-relaterede budgetter, men som udgør en yderst alvorlig trussel mod fred og sikkerhed i Europa.

26. maj 2023

Herman Michiel er redaktør af websitet Ander Europa

Noter:

1: Alle de danske medlemmer af EU-Parlamentet stemte for resolutionen den 16. februar. Størst modstand var der i venstrefløjsgruppen GUE/NGL, hvor 17 af dens 39 medlemmer gik imod flertallet.

2: En anden kilde nævner tal som 60.000-210.000 pr. måned på ukrainsk side, 600.000-1,8 mio. på russisk side.

Se også Kenneth Haars artikel i Solidaritet, Danmark og EU’s hårde magt, der giver den danske vinkel på emnet.

Oversat fra Socialist Project af Niels Overgaard Hansen