I juni vedtog regeringen sammen med de borgerlige kontanthjælpsreformen, der træder i kraft 1. januar 2014. Der er tale om endnu et massivt angreb på en række gruppers rettigheder, samtidigt med at individualisering og dermed angreb på klassebevidstheden fortsætter.

af Lise Baastrup

Kontanthjælpsreformen rammer flere forskellige grupper:

Unge under 30 år uden uddannelse fratages retten til kontanthjælp.

I stedet får de uddannelseshjælp på niveau af SU. Samtidigt får de et uddannelsespålæg, hvilket betyder, de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Indtil det sker, skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats.

Det betyder, at kontanthjælpen bortfalder og bliver til uddannelseshjælp på 5.753 kr. om måneden før skat. Du har ikke mulighed for at supplere med banklån og deltidsarbejde, som de studerende har. Du får ikke studenterrabat og lignende. Med andre ord er du væsentlig dårligere stillet end almindelige studerende. For på den indkomst er du næppe i stand til at bevare din bolig. Uden bolig er din chance for at klare dig i et uddannelsessystem meget ringe, så denne strategi modarbejder direkte det formelle formål med kontanthjælpsreformen, nemlig at bidrage til at flere unge får en uddannelse. Man har også med sikkerhed også ødelagt hjemløsestrategien for unge. (Et flerårigt projekt, hvor man forsøger at få specielt unge hjemløse i egen bolig).

Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.

Hvem skal nu vurdere den unges parathed? En tilfældig medarbejder på jobcentret uden speciel faglig baggrund. Er man berettiget til tillægget straks? Skal man vente 3 måneder — så er boligen jo nok røget alligevel.

Hvilken retssikkerhed har den unge på et område, der angriber de basale overlevelses-betingelser?

  • Der er en særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere

Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse. Det er da godt nok, men er det en opfordring til at blive gravid for at overleve?

  • Unge under 30 år med en erhvervskompetancegivende uddannelse

Kan få kontanthjælp efter den nuværende ungesats. Hvis de er forsørgere. er satsen højere.

  • Kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Kan fortsat modtage kontanthjælp.

Alle kontanthjælpsmodtagere rammes af følgende stramninger:
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgelsespligt.

Det betyder, at hvis du bor sammen med en, der tjener 26.000 kr. om måneden eller mere – eller som har formue, er du ikke berettiget til kontanthjælp, men din sambo skal forsørge dig.

Det strider imod grundloven, der giver en ret til hjælp, hvis ens forsørgelse ikke påhviler en anden – her tænkes på børn under 18 år og ægtefælle.

Hvordan vil man i det hele taget konkret bruge begrebet samlevende? Er to veninder, der deler en lejlighed, et lesbisk par? Skal der sex til, eller er alle former for bofællesskaber, hvor der er mulighed for pardannelse nok? Hvem har bevisbyrden? Begrundelsen er, at man vil sidestille ægtefæller og samlevende, men det gør man slet ikke. Samlevende får ikke de samme rettigheder og pligter på andre områder. F.eks. får de ikke ret til det skattefradrag på 42.000 kr., som en gift ægtefælle har, når den anden er uden indkomst. Skatteministeriet blev spurgt, om de ikke kunne lave en tilsvarende regel for samboende. De svarede, at det var umuligt for dem i praksis at definere, hvornår der var tale om samlevende.

En skatteekspert, Lida Hulgaard, udtaler:

”Jeg vil kraftigt advare imod at overføre det princip til skatteretten. Hvordan skulle det overhovedet kunne administreres? Hvornår er man samlevende? Hvornår er forholdet begyndt, hvornår er det ophørt, skal det involvere sex? Det vil skabe uoverskuelige problemer«, forudser hun

Det er da utroligt, at Skatteministeriet afviser, at det er administrativt muligt, men den enkelte sagsbehandler skal sidde og vurdere/dømme, om der er tale om samliv. Hvor er borgerens retssikkerhed?

Christian Juhl fra Enhedslisten har gjort Mette Frederiksen opmærksom på, at hvis et par begge er på kontanthjælp, kan det jo ikke betale sig for den ene at finde arbejde, for så tager man kontanthjælpen fra dem begge. Hun svarer: "Der vil være mange, der tænker, at det er bedre at finde et job, når jeg nu alligevel skal arbejde for kontanthjælpen" Hendes arrogance kender åbenbart ingen grænser. Med den sætning afslører hun, hvordan hun ikke opfatter arbejdsløsheden som et samfundsproblem, men blot et spørgsmål om, hvorvidt man gider finde et arbejde. Selv en borgerlig økonom kan vel forstå, at med mindre der er kommet en ny arbejdsplads, vil kontanthjælpsmodtageren, der får et job, blot puffe en anden ud i arbejdsløshed.

Summen af arbejdsløse bliver kun mindre, hvis der kommer flere arbejdspladser.

Nyttejob og "rimelige sanktioner"
Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og de første 3 måneder er der krav om ekstra intensiv jobsøgning.

Der er krav om at man skal arbejde for kontanthjælpen.
"Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte." (citat Beskæftigelsesministeriet)

Siden indførelsen af løntilskudsjob er der i den offentlige sektor nedlagt 30.000 arbejdspladser, samtidigt med at ca. 40.000 har fået løntilskudsjob. Det betyder, at der nu arbejdes uden overenskomst, uden optjening af dagpengeret og langt under overenskomstmæssig løn, og det betyder også, at faglært arbejdskraft erstattes af tilfældige ikke-faglærte. På børneinstitutioner og i ældreplejen er det åbenbart ligegyldigt, at man fjerner faglært arbejdskraft og erstatter den med ikke-faglærte i midlertidige forløb.

På baggrund af erfaringerne med løntilskudsjobs, kan man spørge om, hvordan nyttejobs vil påvirke antallet af ordinære arbejdspladser i det offentlige.

Kravet om nyttearbejde er på kanten af tvangsarbejde. Hvilket er forbudt i henhold til FN’s menneskerettigheder.

Vil du ikke høre, så må du føle. De arbejdsløse behandles som ulydige børn:

Hvis du ikke lever op til kravene om jobsøgning, får du en sanktion. Hvis du gentagne gange ikke overholder kravene om at søge job og deltage i aktive tilbud, kan du få en skærpet sanktion. En skærpet sanktion indebærer, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til tre måneder. I stedet vil du modtage et tilbud, samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcentret, og du får udbetalt kontanthjælp for de dage, du møder frem. (citat Beskæftigelsesministeriet)

Måske var det en idé at "besætte" jobcentrene med krav om daglige samtaler, fordi man ikke ønskede at medvirke til tvangsarbejde, der fortrængte dem, der er ansat på normal overenskomst.

Rimelige sanktioner (til unge under 30 med sammensatte problemer)
Hvis du ikke lever op til de krav, som din kommune stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, får du en sanktion. Sanktionssystemet tager højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for leve op til de krav, der bliver stillet til dig.

Inden der bliver givet en sanktion, skal din kommune derfor altid foretage en socialfaglig vurdering af, om der i dit tilfælde er omstændigheder (fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer), der kan begrunde, at du ikke lever op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion. (citat Beskæftigelsesministeriet)

Igen må man spørge om, hvem der har kvalifikationerne til at vurdere psykisk sygdom på et jobcenter. Jobcentre er flere steder berygtet for at underkende lægelige vurderinger i forbindelse med sygedagpenge og arbejdsprøvninger. På den baggrund er det igen relevant at spørge:

Hvor er den unges retssikkerhed?

Som et af de få positive træk i kontanthjælpsreformen er der et krav om en helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer:

Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt – og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. (citat Beskæftigelsesministeriet)

Det er muligt, at dette kan føre til en bedre hjælp til enkelte personer. Problemet er igen: Hvem bestemmer, om mit problem er "komplekst" nok? Hvor er de økonomiske muligheder for ekstra støtte? Hvad nu, hvis en helhedsorienteret og jobrettet indsats ikke er det samme?

Sammenblanding af socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik
Hetzen mod de arbejdsløse er sløret som et forsøg på at hjælpe de mennesker, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Men denne sammenblanding af socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik har kostet dyrt for både de almindelige arbejdsløse og dem, der har behov for særlig hjælp. Der findes naturligvis personer, der har brug for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet via praktik eller løntilskudsjob, men det ekstra tilskud til kommunerne for den slags personer medfører, at kommunerne flytter så mange som muligt over i disse foranstaltninger. Da det kun er lovligt at tilbyde løntilskudsjob til personer, der mangler faglige – sproglige eller sociale kompetencer, er der ikke langt til, at alle arbejdsløse mangler kompetencer. De fejler jo nok også noget, når de nu er arbejdsløse, bliver den officielle tankegang. Hermed er individualiseringen og afkoblingen til forståelse af at arbejdsløshed handler om arbejdspladser cementeret. En hetz mod de arbejdsløse, som hele tiden underbygges af den borgerlige presse.

I "fattig-firserne" gav man revalidering på dagpengesats til de personer, der pga. fysiske, psykiske eller sociale problemer ikke kunne tage en uddannelse eller et arbejde på normale vilkår. (For eksempel en kleinsmed, der fik svejseeksem og havde en knæskade fik en ingeniøroverbygning på 3 år) Den arbejdsløse med tilknytning til arbejdsmarkedet havde ret til sine dagpenge, når han stod til rådighed for arbejdsmarkedet. I dag er man efter henholdsvis 1 år på sygedagpenge eller 2 år på arbejdsløshedsdagpenge overladt til en kontanthjælpsreform, som er direkte umenneskelig.

Angreb på arbejderklassen
Kontanthjælpsreformen er sammen med reglerne om løntilskud og gratis praktikker et voldsomt angreb på arbejderklassen. Der indføres en form for tvangsarbejde, som betales med overførselsindkomster, hvor timelønnen er på ca. 65 kr. (for de kommende unge på uddannelseshjælp 36 kr.) Man bliver brugt i det offentlige til at dække områder, hvor der er sparet tusinder af stillinger væk.

Hetzen mod de arbejdsløse udsætter dem for mistænkeliggørelse, de betegnes som dovne, samfundsnassere, gider ikke tage de kedelige jobs, uduelige m.m. De behandles som uartige børn, ydmyges og straffes økonomisk. Det er lige før, det er de arbejdsløses skyld, at de offentlige budgetter er så store, at hele samfundet er i krise. Med tab af økonomisk tryghed og personligt selvværd er det vanskeligt at rejse sig og protestere. Selvom fornuften godt ved, at arbejdsløsheden er et samfundsmæssigt problem, ender mange med alligevel at føle personlig skyld over deres situation. Håbløshed og passivitet følger. Jo mere elendigt og udgrænset de arbejdsløses situation er, jo mere frygter de arbejdende at blive ramt af arbejdsløshed, hvilket fører til groteske situationer, som arbejdere, der for at bevare deres job, selv foreslår at gå ned i løn.

Det er uhyre vanskeligt at mobilisere blandt de arbejdsløse, især dem, der er helt udenfor fagbevægelsen. Initiativet må komme fra bunden af fagbevægelsen, klubberne og de enkelte arbejdspladser. Her må dannes arbejdsløshedsgrupper, hvor man på arbejdspladsen prøver at få den enkelte i løntilskud eller praktik og de kommende nyttejobs med.

Grupper, der ikke blot skal snakke om arbejdsløshed, demonstrere og aktionere, men også handle på flere planer, for eksempel lave byttecentral for ting og ydelser: Jeg klipper dit hår, hvis du reparerer min stol osv.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com