1. Baggrund
I det store perspektiv var valgresultatet den foreløbige konklusion på en periode i klassekampen og dansk politik, der begyndte med velfærdsdemonstrationerne i 2006. Perioden har været præget af:
a) et opsving i udenomsparlamentariske politiske mobiliseringer sammenlignet med perioden 1987-2006
b) en partipolitisk venstredrejning med to sammenhængende elementer; dels en fremgang samlet set for arbejderpartierne (fra 33,1 procent i februar 2006 til 49 procent i februar 2011), dels en bevægelse inden for arbejderpartierne fra S til SF, derefter fra S/SF til Enhedslisten
c) et gradvist stigende ønske om og forventning til forandring i forbindelse med et regeringsskifte.