Netmagasinet Solidaritet
Rusland, Ukraine, Hviderusland
Kan vi lære noget af den russiske revolution?
Af SAPs Forretningsudvalg
Hundredåret for den socialistiske revolution i Rusland er ikke dét gode afsæt for socialistisk agitation, man kunne ønske sig. For det, der startede som et succesfuldt og visionært folkeligt oprør mod krig, sult og undertrykkelse, endte ret hurtigt i en gennembureaukratiseret diktaturstat. En diktaturstat, der endnu i dag, hundrede år efter revolutionen og snart 30 år efter statens endelige sammenbrud, bliver brugt som desværre slagkraftigt skyts mod al snak om socialisme: ”Er det dét, I vil ha’?”.
Revolution i Rusland – og dens nederlag
Af Svend Vestergaard Jensen
Verdenshistoriens største mytteri - som en historiker skrev. Oprør fra neden, en social revolution. Eller statskup gennemført af diktatoriske mænd? Mange bemærkninger er faldet om den russiske revolution gennem de 100 år, der er gået siden da. "Den Russiske Revolution og Borgerkrig - da arbejderne tog magten" tilhører den første kategori, altså at det var en ægte social revolution.
Marxismen i Trotskijs ”Resultater og perspektiver”
Af Micael Löwy
Vi bringer i vores serie om 100-året for den russiske revolution denne tekst af Michel Löwy. Den er skrevet som forord til en genudgivelse af essayet "Resultater og perspektiver" af Lev Trotskij, som oprindeligt udkom året efter den russiske revolution i 1905, der ofte omtales som ”generalprøven” for begivenhederne i 1917.
Fra Oktober til i dag
Af Åge Skovrind
Medens mange socialister var til Enhedslistens årsmøde, samledes en mindre skare - heriblandt et par af årsmødets internationale gæster, 400 meter derfra til en bogreception i Solidaritetshuset. Her talte Paul le Blanc, en af bidragyderne til bogen "1917 - revolution og kontrarevolution i Rusland".
Da den revolutionære marxisme ændrede verdenshistorien
Af Jørgen Holst
I disse dage, for præcis 100 år siden, formåede kun ganske få personer at gennemskue, forstå og gribe ind i de vigtigste politiske mekanismer i den revolutionære proces i Rusland og dermed bidrage til at dreje historiens hjul i en bestemt retning. Dette nødvendige indgreb skulle vise sig at få enorm betydning i Rusland, for hele Europas og dermed for hele verdens udvikling.
Opstanden, der bragte tre århundreders zar-styre til fald
Af Åge Skovrind
Den polske revolutionære Rosa Luxemburg skrev, at menneskeheden står over for et valg - enten kapitalismens fortsatte barbari eller den revolutionære omdannelse af samfundet, så der kan skabes en verden, som er til at leve i. Dette valg falder skarpt i øjnene i årene mellem 1914 og 1917 - i skikkelse af Første Verdenskrigs massemyrderier.
I Ukraine hyldes jødemordere
Af Åge Skovrind
I midten af juli blev en af hovedgaderne i Kiev omdøbt til Stepan Banderas Avenue, til minde om den ukrainske fascistleder, der myrdede titusindvis af jøder, polakker og socialister under Anden Verdenskrig. Håkan Blomquist skriver her om, hvorledes skurke og helte bytter plads i historien.
Hvorfor er Putin bange for Trotskij?
Af Åge Skovrind
Hvorfor forsøger den russiske præsident Valdimir Putin at skræmme sit folk med truslen fra ”trotskismen”, og hvad mener han egentligt med trotskisme? Den russiske socialist Ilja Budrajskis gransker forsøget på at genoplive konspirationsteorierne om trotskismen i Rusland.
