"Kærlighed er en ret - men mange unge må ikke selv bestemme, hvem de vil gifte sig med”. Sådan står der på annoncer og store plakater i en kampagne, som Københavns Kommune har iværksat. Teksten er illustreret af en tørklædeklædt kvinde, der kysser en blond mand. Og det er jo al ære værd, at Kbh. Kommune kaster kræfterne ind i en kampagne mod 24-årsregel og tilknytningskravet, der forhindrer mange unge i at gifte sig med den, de ønsker… Men hov, det er bare ikke det, kampagnen handler om.