Billedtekst: I Rusland giver krigsøkonomien flere penge og privilegier til 20 procent af befolkningen. Putin arbejder for, at de skal blive en ny elite på vigtige poster i samfundet.

I tre år har Rusland ikke holdt sig tilbage fra at bruge penge på den omfattende krigsførelse i Ukraine. For at tiltrække frivillige til fronten har myndighederne dramatisk forøget vederlaget for lejesoldater. Månedslønnen er sat til 210.000 rubler (ca. 17.000 kr.), hvilket er tre til fire gange mere end den gennemsnitlige løn, og oveni det kommer adskillige materielle og sociale fordele og gavmilde hvervebonusser, som finansieres af regionerne.

I 2025 kommer det russiske militærbudget op på 130 mia. euro (ca. 975 mia. kr.). Det er en tredjedel af landets totale budget og en stigning på 30% i forhold til 2024, som i forvejen var et rekordår.

Mens hovedparten af denne sum absorberes af det militær-industrielle kompleks, er der også andre sektorer, som har gavn af statens gavmildhed: Uddannelse, kultur, sundhed… alle har reorienteret sig imod det man fra Kreml fortsat kalder sin “militære specialoperation”. Målsætning er at belønne “heltene”, der kæmper i Ukraine, udsende statspropaganda og opmuntre til patriotisme for at legitimere og fortsætte konflikten.

Angiveligt for at finansiere sociale projekter inden for forskellige områder afholdes hvert halve år en konkurrence om en “præsidentiel donation”, der til fulde har illustreret denne trend. Helt utilsløret tildelte 2025-udgaven i slutningen af januar penge til 239 projekter – ud af 1.497 – dedikeret til årets tema “forsvarer af fædrelandet”. Blandt dem var patriotiske propagandaprojekter, hjælpeprogrammer for militærfamilier og skole-initiativer knyttet til krigen.

Den største donation gik til et projekt for rehabilitering af sårede soldater, der gennemføres af “the Memory of Generations Foundation” (72 mio. rubler – 5,8 mio. kr.). Den patriotiske radiostation Pride, som har sendt i et år, modtog 39 mio. rubler (3,2 mio. kr.) til at udgive en række formater dedikeret til Ruslands “historiske og kulturelle arv”. Næsten 27 mio. rubler (2,2 mio. kr.) blev afsat til opbyggelsen af museet “the Battlefield Mariupol”. De russiske troppers ødelæggelse af byen mellem februar og maj i 2022, hvor tusinder af civile blev dræbt, beskrives i det projekt som en “heroisk befrielse”.

Ny politisk elite

Denne militarisering af samfundet og økonomien har gennemgribende konsekvenser for landet, hvor der sker en varig forøgelse af sociale uligheder. Mens nogle bliver rige takket være krigen, bliver en stor del af befolkningen fattigere. Ifølge den russiske økonom og professor Igor Lipsits har mellem 26 og 28 millioner mennesker oplevet, at deres økonomiske situation er forbedret inden for de sidste tre år.

Denne gruppe er inklusive soldater og deres familie, men også arbejdere i våbenindustrien, sundhedspersonale i militære klinikker og genoptræningscentre så vel som professioner knyttet direkte til krigsindsatsen.

“De udgør omkring 20% af den russiske befolkning. Det udgør en kraftfuld social støtte til en fortsættelse af konflikten,” understreger Igor Lipsits, der bor i eksil i Litauen.

Det er Vladimir Putins klare hensigt at kapitalisere på denne nye sociale gruppe, idet han mener, at “alle dem der tjener Rusland, arbejdere og krigere” vil konstituere ”den sande elite” fra nu af. “De må sætte sig i ledelsespositioner inden for uddannelse og træning af ungdommen, i offentlige foreninger, i offentlige virksomheder, i forretningsverdenen, i den statslige og kommunale administration samt førende regioner og foretagender og i sidste ende de største nationale projekter,” erklærede den russiske præsident i sin tale til det russiske parlament, Dumaen, den 29. februar 2024.

Mens fremkomsten af en ny politisk elite formet af skyttegravene næppe har nogen stor chance for at materialisere sig, bliver levevilkårene for flertallet af russerne ringere i krigstid. Pensionisterne er dårligst stillet med de voldsomt stigende fødevarepriser. I løbet af det seneste år er fødevarepriserne eksploderet: 90% for kartofler, +36% for smør, +48% for løg, +24% for lam ifølge det føderale agentur for statistik, Rosstat.

“Civile pensionister – omkring 41- 42 millioner mennesker – ser deres købekraft kollapse, eftersom pensions-indekseringen ikke følger med prisstigningerne. Deres situation er særligt bekymrende,” advarer Igor Lipsits. Han peger på, at flere studier skønner, at den reelle inflation kan være to gange højere end de officielle tal.

Kolossale bonusser

Da man står over for et inflationspres, har den russiske centralbank siden 2023 valgt at øge sin officielle rentesats til et rekordhøjt niveau på 21%. Det har meget stor betydning for ejendoms- og byggemarkedet.

“Indtil juli sidste år var der et føderalt program for en foretrukken sats på lån til huskøb. Satsen blev udjævnet på 8% for køberen, og staten betalte forskellen. Men det program blev stoppet, fordi det var for dyrt,” forklarer Igor Lipsits. “Siden da er antallet af hussalg faldet drastisk. Kun 5% af den russiske befolkning har råd til et huslån til den nuværende markedsrente.”

Af bekymring for et potentielt sammenbrud i byggemarkedet advarer præsidenten for det russiske føderationsråd, Valentina Matvienko, om behovet for henstand for udvikleres konkurser. Men nogle eksperter frygter, at det tiltag kunne udløse en systemisk krise i bank- og ejendomssektoren.

Ydermere presser de kolossale bonusser, der udbetales til soldater og deres familier, de regionale budgetter. Ifølge en undersøgelse lavet af det uafhængige medie iStories og udgivet i november er mere end halvdelen af den sociale bistand nu tilegnet militært personale og deres slægtninge, hvilket drastisk reducerer hjælpen til de mest sårbare.

I Stavropol tildeles 83% af socialhjælpen til soldater, og de har en hvervebonus på 1,6 mio. rubler (130.000 kr.). I Karachay-Cherkessia går 75% af socialhjælpen til militært personale med et beløb, som er ni gange højere end understøttelsen. I Kaluga er forholdet 52% – 17 gange mere end den hjælp mennesker med handicap får.

Foreninger der hjælper de hjemløse rapporterer om et øget antal mennesker med brug for hjælp de seneste år. Det var tidligere hovedsageligt ældre mennesker, men nu kommer også unge familier, der ikke længere har råd til huslejen, eller mennesker, som er ofre for ejendomssvindel.

Farer for samfundet

Regionale budgetter er endnu mere under pres, fordi skatteindtægterne skrumpede i 2024 – med et 7% fald sidste år, har finansminister Anton Siluanov annonceret.

“Det vil få regionale myndigheder til at skære i budgetterne, skære i lønningerne eller afskedige offentligt ansatte arbejdere. Den slags er allerede på vej til at ske,” siger Igor Lipsits.

Det er tilfældet i industriregionen Kemorovo, hvor myndighederne har lanceret en omfattende plan for at afskedige offentligt ansatte i børnehaverne på grund af faldende skatteindtægter fra kulindustrien.

Et program der skal optimere sundhedssektoren er også undervejs i adskillige regioner. Ifølge det uafhængige dagblad The Moscow Times blev mindst 160 offentlige hospitaler, klinikker, medicinske centre, apoteker, fødeklinikker og andre sundhedsfaciliteter lukket i 2024, så lokalbefolkningen er tvunget til at rejse over lange afstande for at få adgang til pleje.

Hvilken indvirkning vil disse sociale brud have på mellemlang sigt?

“Det er svært at sige, hvad det vil føre til, fordi Rusland er et meget ukonventionelt land. Folk, som bliver fattigere, vil forsøge at overleve på bedste beskub. De vil sikkert prøve at tjene penge i skyggerne for at betale mindre i skat. Sociale protester er usandsynlige, men irritationen vil blive større, og undergrundsøkonomien vil udvikle sig,” forudsiger Igor Lipsits.

Konflikterne fører også til mere vold i Rusland. Lokale aviser rapporterer jævnligt om kriminalitet begået på tilbagevejen fra fronten af tidligere indsatte, som var blevet benådet til gengæld for deres militærtjeneste. I en sjælden kritik fra en officiel statsrepræsentant angående krigshelte, beskrev en stedfortræder i Dumaen, Nina Ostanina, tidligere fanger, der vendte hjem fra Ukraine som “farer for samfundet”. Hun opfordrede ordensmagten til at beskytte borgerne imod disse kriminelle.

Ifølge en undersøgelse af det uafhængige medie Verstka var der næsten en fordobling af vold i hjemmet, der involverede tidligere soldater i løbet af de første to år af krigen i Ukraine, sammenlignet med 2020-2021. De første ofre er kvinder.

24. februar 2025

Oversat af Bodil K. Olsen fra https://www.europe-solidaire.org/spip.php?article75146