I skyggen af det franske parlamentsvalg har der fundet et andet valg sted i USA. Et suppleringsvalg til Kongressen, der blev nødvendigt, da Donald Trump udnævnte det siddende medlem til minister i sin regering.

af Steen Andersen

Reglerne i USA foreskriver nyvalg til posten, og blandt demokrater blev valget anset for en ”sidste skanse”, for modstanden mod ødelæggelsen af Obamacare. Man håbede, at en demokratisk sejr kunne skræmme tilstrækkeligt mange republikanere fra at stemme for den foreslåede ”American Health Care Act” (AHCA), der skal afløse Obamacare.

Men demokraten Jon Ossoff tabte til den republikanske modkandidat Karen Handel. Stemmefordelingen var 48,1 procent til Ossoff og 51,9 procent til Karen Handel. Der blev afgivet cirka 240.000 stemmer, en fremgang på 50.000 i forhold til sidste valg.

Kamppladsen var et distrikt i staten Georgia, hvor den afgående republikaner ellers havde vundet valget til Repræsentanternes Hus i 2016 med en margen på over 23 procent. Til gengæld havde Trump kun slået Clinton med 1,5 procent ved præsidentvalget, og håbet var, at vreden mod Trump kunne flytte de sidste stemmer over på demokratisk side.

Det dyreste valg
Der har været andre suppleringsvalg, hvor demokrater har været tæt på at vinde i traditionelt republikanske områder, men dette var det første sted, hvor det Demokratiske Parti på nationalt plan gik massivt ind med støtte til kandidaten (måske fordi kandidaten, Jon Ossoff er en traditionel ”centrumdemokrat” uden tendenser i retning af Bernie Sanders eller andre yderligtgående skikkelser).

Det Republikanske Parti svarede tilbage, og valgkampen blev den hidtil dyreste i USA for et valg til Repræsentanternes Hus. I alt næste 340 millioner danske kroner blev der brugt på denne ene valgkamp. Den næstdyreste kostede ”kun” 193 millioner kroner i 2012.

Demokratisk strategi fejler igen
I første runde  (se note) slog demokraterne først og fremmest på Trump og på, at en stemme på Ossoff ville være en stemme mod Trump. Strategien lykkedes – næsten. Ossof fik 48,1 procent og mødte i 2. runde republikaneren Karen Handel.

Her satsede man – som Clinton gjorde i sin kampagne – stort på ”det demografiske kort”. Stemmerne skal komme fra en kombination af unge, liberale og farvede – som pr. naturlov stemmer demokratisk – tilsat et skvæt af progressive republikanere, der hellere vil stemme på en moderat demokrat end på en republikaner, der mere eller mindre helhjertet støtter Trump.

Så fokus var at præsentere Ossoff, en relativ nybegynder i politik, som en nogenlunde ansvarlig centrumspolitiker. Han brugte en del af kampagnen på at kritisere sin modpart for at bruge for mange penge, da hun var borgmester. Han afviste enhver snak om, at velhavere skulle betale mere i skat.

Han afviste godt nok republikanernes sundhedsplan, men undgik enhver tale om grundlæggende ændringer af sundhedssystemet, og talte i stedet om reparere Obamacare, uden dog at komme nærmere ind på hvordan (det vil også under alle omstændigheder koste skatteborgerne en forfærdelig masse penge /red).

Karen Handel præsterede at sige, at hun var imod at hæve mindstelønnen til et niveau, hvor man kunne leve af den (livable wage), men Ossoff undlod at bruge det imod hende.
I stedet brugte han meget af sin reklameplads på Obama-lignende slogans, hvor han appellerede til de social-liberale midtervælgere.

Karen Handel kørte sin valgkamp helt uden at nævne Donald Trump. Først i sin takketale efter valget takkede hun for støtten ”fra USAs præsident”. Det affødte til gengæld langvarige klapsalver og stor jubel blandt hendes tilhængere.

Ikke helt skidt, og heller ikke godt
Om der er grund til optimisme, set i et større perspektiv, er svært at sige, men det er ikke afslutningen på kampen mod Trump – heller ikke for det Demokratiske Parti.

Det var trods alt et tæt løb i et distrikt, der har stemt republikansk i de sidste 40 år, i mange år oven i købet repræsenteret af den ærkereaktionære Newt Gingrich. Der er mange andre områder i USA, hvor republikanske politikere sidder meget løsere i sadlen.

Resultatet viser, at identitetspolitik kombineret med en efterhånden klassisk, neoliberal økonomisk indstilling, virker – men ikke godt nok – så snart man kommer uden for de områder, der som den amerikanske øst- og vestkyst virkelig har nydt godt af globaliseringen.

Men resultatet viser også, at det ikke er nok. I dette tilfælde var republikanerne i stand til at mobilisere, da det virkelig gjaldt. Og det kunne man, ikke bare på trods af Trump, men også – for en del vælgeres vedkommende – på grund af Trump.

Skal man for alvor gøre indhug i højrepopulismens basis, er det ikke nok at henvende sig til en lille gruppe af intellektuelle, frisindede borgerlige. Man er nødt til at få tag i den basis af ”almindelige mennesker”, der udgør den store andel af højrefløjens vælgere, og man er især nødt til at kunne vinde alle de apatiske sofavælgere for et perspektiv, der for alvor ser ud til at kunne ændre deres vilkår.

Note: I Georgia foregår valgene som det franske præsidentvalg over to runder; hvis ingen kandidat får over 50 procent i første runde mødes nr. 1 og 2 i en afgørende runde.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com