Sociale, miljømæssige og antiimperialistiske bevægelser står alle steder over for den udfordring, det er at organisere sig som en global bevægelse imod kapitalismens ødelæggelse af klimaet og biosfæren.

Fossile interesser har taget magten ved COP-konferencerne, biodiversiteten er ødelagt, og 15 millioner kvadratkilometer land er allerede blevet til ørken eller på vej til det, på nuværende tidspunkt med en hastighed på 1 million kvadratkilometer pr. år.

2024 var det varmeste år i 120.000 år med en vækst på 3,6 ppm (parts per million, red.) CO2 i atmosfæren (og den største samlede mængde CO2 nogensinde målt i ét år, 425.38 ppm) og temperaturer, der var 1,5 grader højere end i den førindustrielle periode. Hvis der ikke sker noget radikalt, vil vi sikkert nå op på en stigning på 2 grader før 2050.

Det er et billede på de fejlslagne traktater, der blev underskrevet i 1992 i Rio de Janeiro imod destabilisering af klimaet, tab af biodiversitet og frugtbar jord gjort til ørken; det gælder også Paris-aftalen i 2015, der sigtede mod at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, og FN’s 17 verdensmål, som blev vedtaget samme år.

Politiske dynamikker forværrer det katastrofale miljømæssige scenarie. Nationalkonservatisme, religiøs fundamentalisme og neofascisme er i hastig vækst med polarisering af verdensordenen til følge. Den økonomiske udvikling siden 2008 er på én gang kendetegnet af gentagelser og radikalisering af neoliberal ortodoksi og øget protektionisme. Pandemi-krisen – i sig selv resultatet af en ubalance i stofskiftet mellem samfund og natur – har haft en stærkt desorganiserende effekt på de globale produktionskæder. De store selskaber satser højt på teknologisk innovation, der kræver absurde mængder energi som f.eks. AI og irrationelle teknologier til kulstofbinding, hvormed de søger at retfærdiggøre opretholdelsen af et fossilt status quo. Geopolitisk uro intensiverer stridigheder mellem imperialismer og subimperialismer og genererer ødelæggende krige; og udgifterne til militæret ryger i vejret overalt.

Det pres, som kapitalens grådighed lægger på verdensøkonomien mangedobles, neoekstraktivistiske (jagt på naturressourcer, red.) og neokoloniale fordringer bevirker, at der dannes zoner, hvis formål udelukkende er at tilfredsstille disse fordringer på befolkningers og territoriers bekostning. De vil privatisere det hele og tager i forbindelse med internationale miljøtiltag kun globale økonomiske interesser i betragtning, hvad f.eks. kulstofmarkederne er et eksempel på. Der er ikke noget af det, der bidrager til at tackle miljømæssige kriser, selv de tidligere aftalte initiativer til ’energiomstilling’ har vist sig uden større betydning.

Med valget af Trump har racisme, fremmedhad og intolerance sluttet sig til ”fossilisme” og videnskabsfornægtelse som det, der styrer, hvad der skal ske i kapitalismens hjerte. Den nye USA-administration truer allerede med territoriale annekteringer ved brug af magt, når den uden omsvøb erklærer, at den som stat er ’uden for loven’, i modsætning til den internationale retsorden, som Washington skabte efter 2. verdenskrig. Trump har én gang mere trukket USA ud af klimaaftalerne, bekæmper ethvert forslag til energiomstilling og lover ubegrænset ekspansion af fossil råstofudvinding. I kampen mod de nutidige former for fascisme bliver den klassiske antiimperialistiske kamp i stadigt højere grad uadskillelig fra de miljømæssige kampe.

Katastrofer af stadigt større omfang mangedobles for hvert år, der går. Derna i Libyen, Porto Alegre i Brasilien og Valencia i Spanien er de seneste eksempler. Dem det går allermest ud over er befolkningerne på landet og i storbyernes udkant; de fattige, kvinderne, børn og ældre; racialiserede befolkningsgrupper og de mest sårbare. Luftforurening er den næststørste dødsårsag i verden med mere end 8 millioner ofre hvert år.

Selv om der ikke har været meget om det i medierne, har den udbredte tørke, der hærgede Amazonas-området i 2023/24, haft varige eftervirkninger på hele menneskeheden, og det har bragt dette for jordsystemet så strategiske biom, der i forvejen var svækket af afskovning, tættere på det ultimative vendepunkt, hvor skoven kollapser. Fremtrædende klimaforskere har kaldt deres rapport om klimaets tilstand i 2024 for ’Farlige tider for planeten Jorden.’ Vi kan kun bekræfte denne yderst alvorlige diagnose og advarsel!

De oplyste dele af verdens befolkning ved, at ’systemet’ sår storme; de, der har endnu større indsigt, ved, at skurken har et navn: kapitalisme. Konkurrence om akkumulation og grådighed efter profit for enhver pris har nået et omfang, hvor det er blevet uforeneligt med respekt for livets tider og grænserne for planetens naturlige systemer. Grøn kapitalisme er umulig. Frie markeder og regeringer, der er korrumperede af de store selskaber, har bragt os frem til denne katastrofe.

Nutidig antikapitalisme har også et navn: økosocialisme. Der er ingen fremtid for civilisationen og Jordens biosfære, hvis ikke de konfronteres af socio-miljømæssige kampe underlagt en ny form for socialistisk organisering af menneskeheden. Hvis dette projekt skal fremmes, er det nødvendigt at genvinde de udnyttede og undertryktes politiske uafhængighed og forbinde sociale, miljømæssige og antiimperialistiske kampe på nye niveauer af sammenhæng, organisering og globalisering, der matcher de svimlende store udfordringer.

COP 30 i Belém i november giver en unik mulighed for dette. Begivenheden finder sted i Brasilien under Lulas regering og i den betydelige hovedstad i Amazonas-regnskoven. De sociale bevægelser i Brasilien samarbejder allerede om at organisere et folketopmøde forud for og parallelt med COP 30. Der er en enorm mangel på åbne og sammenhængende rum, hvor alle sociale bevægelser kan mødes og komme til udtryk (som det var med World Social Forums), og disse bestræbelser kanaliseres nu hen imod Belém.

Betingelserne er yderst gunstige. Amazonas-regionen er den eneste, der har en tradition for at organisere Pan-Amazon Social Forum (FOSPA) hvert andet år. Det tiende i 2022 var i Belém, det ellevte i 2024 i Rurrenabaque i Bolivia. Sammen med World Assembly for the Amazon (AMA), Panamazon Ecclesiastical Network (REPAM), og Coordination of Indigenous Organisations of the Amazon Basin (COICA) har FOSPA’erne opfostret en overnational dynamik af møder mellem oprindelige folks bevægelser og sociale bevægelser i regionen, opbygget tillidsforhold og en radikal fælles dagsorden for at bekæmpe ekstraktivisme og den vold, der følger med den. Og de har etableret forbindelser til den globale klimabevægelse.

I juni 2024 frembragte den ellevte FOSPA ’En opfordring fra Amazonas-området til at indgå en aftale om et liv på trods af klima- og økokollaps’, der begynder med den klassiske parole ’Skift kapitalismen ud, ikke klimaet’ og gik videre med at opfordre til at tilslutte sig et 10-punkts program som grundlag for en global koalition til forsvar af klimaet og livet.

Koalitionen var allerede mødtes i Belém i august 2023 ved et Pan-Amazonas præsident-topmøde og igen i Yasuni, Peru, i august 2024, under COP 16 om biodiversitet i Cali, Colombia, og i Rio de Janeiro i november, da bevægelser centreret omkring tropiske regnskove kom med et forslag om en aftale. De planlagde et internationalt seminar i São Paolo i slutningen af maj 2025 for at skitsere den sidste del af vejen til Belém. Derudover har det første latinamerikanske økosocialistiske møde (afholdt i forbindelse med det sjette internationale økosocialistiske møde) planlagt deres næste møde i Belém i dagene op til COP 30. På et uafhængigt sted i Belém vil vi bestræbe os på at få klarlagt rammerne for Folkenes Topmøde, opsummere den sociale og politiske konflikt og fastlægge de initiativer, der skal til for at genopbygge en slagkraftig global klimabevægelse.

Det åbne rum for sociale bevægelser i Belém er også en lejlighed til at fremme et andet strategisk initiativ, en dynamik af antifascistiske møder, der er blevet mere presserende efter indsættelsen af Trump-administrationen og dens reaktionære nationalistiske tiltag. Klimakatastrofen, der ødelagde Porto Alegre, betød, at den første antifascistiske konference, der var planlagt at finde sted i maj 2024 i den sydlige brasilianske hovedstad, måtte udskydes. Men behovet for den er større end nogensinde. Men at holde den i dette år ville betyde en spredning af de kræfter, der skulle samle sig på mødet i Belém. Vi bør derfor bruge Belém til at organisere et formøde, hvis formål skal være at finde ud af, hvordan de førnævnte aspekter vægtes før den første internationale antifascistiske konference, måske i første halvdel af 2026.

Med hensyn til COP 30 er der ikke tale om at have illusioner om, at internationale forhandlinger mellem stater – i det nuværende scenarie hvor Trumps sejre i USA og det yderste højres fremgang i EU betyder, at ”fossilismen” vinder endnu mere frem – vil frembringe en aftale, der opdaterer de nationale mål for CO2-udledning eller giver klimaprocessen en helt anden retning (der i endnu højere grad er uadskillelig fra forhandlingerne om biodiversitet og ørkendannelse). Den første udfordring for arbejderbevægelserne og de brede folkelige sektorer er at sikre et sammenløb af de socio-miljømæssige kampe i en international bevægelse, der er i stand til at tage konfrontationerne op på et højere niveau.

Vi må ikke bagatellisere de problemer, der venter os. Belém er ikke Porto Alegre, og COP 30 er ikke World Social Forum. Byen af er den af Brasiliens enkeltstatslige hovedstæder, der har den mest usikre urbane infrastruktur. Brasiliens regering har allerede reserveret hotellerne til COP 30. Lula har udpeget ambassadør André Corrêa do Lago, en erfaren klimaforhandler, som chef for COP’s præsidium. De ugunstige styrkeforhold i den brasilianske regering – hvor agroindustri, ”fossilisme” og ekstraktivisme har en afgørende indflydelse – begrænser vores muligheder. Den føderale administration, staten Parás regering og byrådet i Belém er enige og har givet udtryk for, at de vil forsøge at sætte snævre grænser for, at andre end staternes repræsentanter kan få adgang under COP 30. Men vi sætter os ikke mål, der på forhånd er uopnåelige: Belém har tidligere været vært for et World Social Forum med flere end 100.000 deltagere. De sociale bevægelser i Belém og Panamazonia vil byde alle velkommen, der kommer for at vise solidaritet med deres kampe, der er af strategisk betydning for hele verden.

Fjerde Internationale i Brasilien, der arbejder i deres forskellige organisationer, må samle kræfterne og i harmoni med dem fra andre lande medvirke til at gøre det muligt for Belém at være et åbent rum for bevægelser, politiske meningsudvekslinger og organiseringen af kampagner. Vi må konkretisere vores Manifest for revolutionær marxisme i den kapitalistiske økologiske og sociale ødelæggelses periode. Invitationen til Belém indeholder en opfordring til at foretage et kvalitativt spring i massekampen, den eneste måde, hvorpå man kan åbne op for den økologiske, sociale, antiimperialistiske og økosocialistiske kamp!

28. februar 2025

Vedtaget på Verdenskongressen