Fremgangen for ​​konservative partier under Jair Bolsonaros præsidentskab betød, at politikere fra højrefløjen har forsøgt at rulle retten til abort tilbage, selv i tilfælde af voldtægt. Kongresmedlem Sóstenes Cavalcante har fremsat lovforslag PL 1904/24, som i alle tilfælde kriminaliserer abort efter 22 ugers graviditet.

Hvis loven bliver vedtaget, vil det udsætte ofre for voldtægt for uudholdelige psykologiske byrder og tvinge dem til at fortsætte graviditeten. Samtidig står deres overfaldsmænd over for meget mildere straffe.

Konsekvenser for overlevende

På grund af sin rolle i at sprede misinformation er Jair Bolsonaro i øjeblikket udelukket fra offentlige embeder. Men hans indflydelse mærkes med fremsættelsen af ​​lovforslag PL 1904/24. I vid udstrækning får det støtte fra medlemmer af Kongressens Evangeliske Front [løs sammenslutning af evangelister i parlamentet, o.a.], og lovforslaget er en hån mod den sekulære stat, der er stadfæstet i Brasiliens grundlov.

Brasilien er et overvejende kristent land med et lille katolsk flertal, men med evangeliske menigheder i hastig vækst. I lyset af social ulighed prædiker de et dybt konservativt “velstandsevangelium.”

Selvom mange måske støtter lovforslaget fra et dybt religiøst og moralistisk synspunkt, kriminaliserer det ofrene for overgreb, ikke dem, der udfører overgrebet. Desuden har religiøs overbevisning ingen plads i folkesundhed og politik. Abort er en menneskeret, som er anerkendt af FN og Verdens Sundheds Organisation WHO.

Lovforslaget blev markeret som “hastesag” gennem en symbolsk afstemning, der kun varede 23 sekunder. Selvom denne betegnelse siden er blevet tilbagekaldt på grund af betydeligt offentligt pres, er lovforslaget stadig under behandling i Kongressen og kan stadig vedtages.

Dette kongresforslag afspejler tydeligt en stat, der ikke kun undlader at beskytte sine borgere, men som også forværrer ofrenes traumer, og straffer dem yderligere ved at tvinge dem til at bære det fysiske udtryk af deres traumer resten af ​​livet.

Forslagsstillerne hævder, at adoption efter fødslen er “en mulighed.” Men dette ser fuldstændig bort fra ønsket og de psykologiske behov hos den person, der kan blive udsat for svangerskabsdepression, farerne hos yngre ofre for at føde sikkert, såvel som den bureaukratiske ineffektivitet i Brasiliens adoptionssystem. Samfundsmæssige fordomme hindrer adoption, og som følge heraf er støtten efter adoptionen utilstrækkelig. Brasiliens adoptionssystem er allerede overvældet.

Retslige forsinkelser kan tage op til 10 år, hvilket ofte efterlader børn til adoption først i teenageårene, mens de fleste kommende adoptivforældre foretrækker spædbørn eller småbørn under tre år.

“Loven om børnegraviditet”

Mindreårige piger vil være allermest berørt af PL 1904/24, hvorfor den allerede bliver kaldt ”loven om børnegraviditet”.

Børn, især fra udsatte mijøer, bruger længere tid til at erkende misbrug og søge juridisk støtte. Den psykologiske belastning af at behandle traumet og overvinde stigmatiseringen, selv fra læger og juridiske fagfolk, forsinker yderligere adgangen til lovlig abort, hvilket ofte skubber graviditeten ud over grænsen på 22 uger.

Ifølge en undersøgelse fra 2022 fra Forum Brasileiro de Seguranca Publica registrerede landet det højeste antal voldtægter i sin historie med 74.930 ofre, hvoraf 75,8 procent var voldtægter af børn. Denne alarmerende tal understreger Brasiliens voldtægts- og pædofilikultur, som staten ikke formår at afmontere – i stedet institutionaliserer den forbrydelserne gennem patriarkalske strukturer.

Ifølge dette lovforslag kan kvinder og piger, der afbryder graviditeten som følge af voldtægt, risikere op til 20 års fængsel. De vil blive dømt som mordere og tilbageholdt i ungdomsanstalter, indtil de vil kunne blive overført til fængselssystemet til straffe fra seks til 12 år, næsten kun halvdelen af ​​den straf, der pålægges ofrene. Ja, hvor mange overgrebsmænd bliver egentlig nogensinde holdt ansvarlige?

Denne farlige ombytning af rollerne afskrækker ofre fra at anmelde overgreb, da de forståeligt nok foretrækker en ulovlig abort og at undlade en formel anmeldelse for at slippe for sådanne barske konsekvenser. I betragtning af, at de fleste seksuelle overgreb mod børn i Brasilien begås af familiemedlemmer, er dette endnu mere bekymrende. Ofre, som ofte er blevet tvunget af deres familier til tavshed, ville blive nægtet juridisk støtte.

Kriminalisering og traumer

For dem, der oplever seksuel vold, slutter traumet ikke med selve handlingen. Retsmedicinske undersøgelser håndteres ofte ufølsomt, hvilket betyder, at overlevende kan blive udsat for en umiddelbar posttraumatisk ydmygelse. Ofte står de ikke kun over for en mulig uønsket graviditet, men også spørgsmålet om, hvad de selv har gjort for at blive udsat for overgrebet.

Alligevel hævder “pro-life”-fortalere, at det “ufødte barn” ikke bør straffes, idet de hævder, at en forbrydelse ikke retfærdiggør en anden.

Det betyder, at de prioriterer “rettigheder” til et potentielt liv frem for rettighederne den gravides rettighedetr. Hvordan kan man retfærdiggøre at tvinge en person til at risikere sit helbred og velvære for at bringe et foster til live?

Den dominerende kristne forestilling i Brasilien hævder, at “livet begynder ved undfangelsen”, da sjælen angiveligt går ind i kroppen og gør den hellig før fødslen. Debatter om livets natur varierer. Men retten til abort kan ikke begrænses til ens religiøse overbevisning. Det er et spørgsmål om folkesundhed.

At nægte denne ret fratager kvinderne ejerskab over deres egen krop. At underminere kvindens autonomi fornærmer den menneskelige værdighed og placerer en bred vifte af reproduktive rettigheder under kirkens og statens kontrol.

Hvor abort er en lovmæssig ret, bør ingen person med livmoder tvinges til at fortsætte en graviditet eller til at foretage en abort. Den yderste højrefløj fastholder, at abort – en sikker og lovlig handling i mange lande, er tvang. Men det vender virkeligheden på hovedet – uden adgang til abort er man dømt til at fortsætte en graviditet på trods af de farer og problemer, det kan medføre. Ved at tvinge kvinder til at bære uønskede graviditeter, forvandler staten deres kroppe til fristeder for overgreb, hvor traumer størkner og fornyes dagligt.

Kriminalisering af abort sænker ikke antallet af aborter – det gør kun proceduren mindre sikker. Det anslås, at 70 procent af aborterne i Brasilien udføres hemmeligt.

Kampen mod undertrykkelse

Kvinder, der vælger at afbryde graviditeter, selv når det er forbudt, har grebet til usikre metoder, der kan resultere i uoprettelige konsekvenser. Årligt skyldes omkring 200.000 indlæggelser usikre aborter, overvejende blandt unge og fattige kvinder.

I begyndelsen af ​​det 21. århundrede lå Brasiliens mødredødelighed på 45,8 pr. 100.000. med usikre aborter som den fjerde hyppigste dødsårsag.

Hundredvis af fredelige demonstrationer har fundet sted over hele Brasilien i protest mod PL 1904/24 – den største demonstration samlede 10.000 i São Paulo – og fremtvang omtale i de nationale medier. Feministiske organisationer, sociale bevægelser og menneskerettighedsgrupper mobiliserer for at modsætte sig dette lovforslag og kræver, at regeringen respekterer kvinders rettigheder. Således demonstrerer den feministiske bevægelse ikke kun imod dette reaktionære lovforslag, men vender sig mod hele den dystre situation for  reproduktive rettigheder.

For kun fem år siden havde Brasilien og Argentina sammenlignelige restriktive abortlove, selvom argentinske feminister var i stand til at arbejde mere åbent. I slutningen af ​​2020 vedtog Argentinas parlament en lov, der gjorde abort tilgængelig i de første 14 uger af graviditeten og uden betaling i både offentlige og private sundhedscentre. Dette var resultatet af en langstrakt mobilisering med massive demonstrationer.

Kampen for kvinders frihed og autonomi skal helt sikkert være en kollektiv indsats, der omfatter alle kvinder, der står op imod patriarkalske systemer verden over og modsætter sig enhver form for kønsbaseret undertrykkelse og begrænsning af kvinders rettigheder. International solidaritet kan spille en afgørende rolle i at forstærke modstanden ud over Sydamerikas grænser.

28. februar 2025

Oversat fra Against the Current af Åge Skovrind