Interviewet blev lavet af Latinamerikakommissionen i NPA-L'Anticapitaliste (Nyt Antikapitalistisk Parti).

 

NPA: Kan du opsummere det seneste kommunalvalg i Brasilien i slutningen af 2024, og især resultaterne for venstrefløjen?

 

Israel Dutra: Resultatet af kommunalvalget i oktober styrkede de såkaldte »centrão«-kræfter, som i virkeligheden ikke er et centrum, men en højreorienteret sektor, der nogle gange allierer sig med regeringen, andre gange med den mere konservative opposition.

 

Fire hovedelementer kan fremhæves:

· En stærk tendens til at genvælge de siddende borgmestre ved hjælp af manipulation af offentlige midler, valgfonde, offentlige investeringer og andre fordele, der er koncentreret i hænderne på dem, der allerede sidder i kommunalbestyrelsen;

· En stor apati i massebevægelsen, som blev forstærket af manglende stemmeafgivning og antallet af blanke og ugyldige stemmer; der var ingen større begivenheder eller massemøder i løbet af valgperioden. Vægten af den offentlige finansiering (en milliardfond til alle partier) skabte også en skævvridning mellem det store antal mennesker, der blev betalt af de store partier for at føre kampagne, og det flertallet af andre aktivister, og det indskrænkede muligheden for frivilligt arbejde og spontane aktioner;

· Inden for højrefløjen og den yderste højrefløj var resultatet mere modstridende. Mens det yderste højre vandt positioner med borgmestre og byrådsmedlemmer, blev der sat større spørgsmålstegn ved Bolsonaro som leder, mens nye højreorienterede sektorer opstod regionalt. Styrkelsen af partier med tilknytning til »centrão«, såsom MDB (Movimiento Democratico Brasileno) og PSD (Partido Social Democratico), vidner om denne tendens;

·  Venstrefløjen generelt og især PT (Partido dos Trabalhadores) og PSOL, når de er allieret med PT, er blevet svækket, som det var tilfældet i Sao Paulo og Belem (hvor PSOL mistede borgmesterposten).

 

På trods af alt dette har PSOL stadig en betydelig vægt og har vundet vigtige valgsejre og fastholdt og endda øget sit antal byrådsmedlemmer i de største hovedstæder. Valget i Porto Alegre - hvor PSOL gik et mandat frem, selv om PT's borgmesterkandidat tabte i anden runde - er et godt eksempel.

 

Hvad med kampagnen for at sende Bolsonaro i fængsel efter offentliggørelsen af det føderale politis rapport om kupforsøget den 8. januar 2023?

 

Efter valget var der store forandringer i den nationale situation. Ud over de unge proletarers indtog på scenen (som vi vil diskutere senere), oplevede Bolsonaro og hans ligesindede, at deres situation blev meget kompliceret af afsløringen af planer om et statskup, der omfattede mordet på Lula, vicepræsident Alckmin og højesteretsminister Alexandre de Moraes. Volden og det amatøragtige i disse planer, som blev afsløret af det føderale politi, der rejste anklager mod 37 personer, herunder Bolsonaro, skabte stor forargelse i befolkningen. Desværre var der ingen større mobiliseringer i forbindelse med denne kampagne. Vi opfordrede til øjeblikkelig anholdelse af Bolsonaro og alle de ansvarlige for kuppet, herunder politiske ledere, aktivister og endda erhvervsledere.

 

Hvad er de største kampe i øjeblikket? Kan du fortælle noget om momsen , Pepsico-strejken og kampen mod ”6x1”?

 

De »gode nyheder« kommer fra arbejdspladserne. Der er dannet en bevægelse mod ”6x1-systemet” (6 dage i arbejde, 1 dag fri) - som er den nuværende arbejdstid i de fleste tilfælde - med krav om en reduktion af arbejdsugen. Denne bevægelse er blevet organiseret og centraliseret af en national bevægelse kaldet »VAT« (Vida Além do Trabalho, »Livet uden for arbejdet«), hvis vigtigste leder er Rick Azevedo, det PSOL-byrådsmedlem i Rio de Janeiro med flest stemmer. Den 15. november blev der afholdt en national demonstration, hvor tusindvis af mennesker, især unge, gik på gaden for at presse på for at få lovforslaget om en kortere arbejdstid vedtaget i parlamentet. En online-underskriftsindsamling samlede mere end 3 millioner underskrifter.

 

Samtidig strejkede arbejderne på den multinationale virksomhed Pepsico (Pepsi-Cola) massivt i ni dage, hvilket gav kampen mod ”6x1-systemet” national opmærksomhed. Denne strejke var eksemplarisk, for selv om den ikke opnåede nogen væsentlige resultater - kun sejre på nogle af de oprindelige krav - satte den kampen for en kortere arbejdsdag på dagsordenen.

 

Hvad med de andre sociale bevægelser, de jordløse og de hjemløse?

 

Vi er i en periode med stor tilbagegang i de sociale bevægelser, hvor mange sektorer er i defensiven. Der er store krav, som er motiveret af ulighederne i landet. MST (De Jordløses Bevægelse) har anlagt en mere kritisk tone over for regeringens tiltag, både hvad angår jordreformer og miljøspørgsmål. Det er berettiget, for der er et voksende indtryk af, at den føderale regerings valg med hensyn til den økonomiske dagsorden er en fortsættelse af IMF-tilpasningen, som f.eks. den pakke, finansministeriet ønsker at godkende, og som omfatter budgetnedskæringer på flere sociale områder. Det er absurd, og vi fører kampagner mod disse nedskæringer.

 

På den anden side er miljøbevægelsen begyndt at organisere sin mobilisering til et afgørende år, for i 2025 skal vi have COP30 i Brasilien, i hjertet af Amazonas, og de sociale bevægelser vil organisere et stort parallelt program for mobilisering og debat.

 

Hvad handler finansminister Haddads budgetstramninger om? Hvem er imod dem, og hvem vil bekæmpe dem?

 

Finanslovsforslaget er blevet mødt med eufori af sammenslutningen af bankfolk (Febraban). Det består i at følge det såkaldte »udgiftsloft«, som er blevet konfigureret af den såkaldte »nye finanspolitiske ramme«, som ikke er andet end en model, der indskrænker de offentlige udgifter for at kunne fortsætte med at betale gælden.

 

Det konkrete resultat er, at man skærer i ydelserne til de fattigste (folk med behov for socialhjælp) og fastfryser lønningerne til offentligt ansatte samt reducerer væksten i mindstelønnen i et par år.

 

For fire uger siden lancerede vi sammen med politiske, intellektuelle og sociale ledere et manifest mod denne pakke af foranstaltninger, og det er blevet stadig stærkere og har vundet større opbakning. For at komme ud af budgetkrisen er vi nødt til at beskatte de rigeste, bekæmpe privilegierne, angribe bankernes urimelige profitter og genåbne debatten om den offentlige gæld.

 

Hvad er reaktionerne på aftalen mellem Mercosur [handels-alliance mellem Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, o.a. og EU ?

 

Brasilien spiller en grundlæggende rolle i en række internationale politiske aftaler af geopolitisk betydning. Lulas holdning til Palæstina, hvor han f.eks. fordømte det, der sker i Gaza og på Vestbredden, som folkemord, var korrekt og vigtig.

 

For nylig har vi haft møder som G20 i Brasilien. Næste år afholdes COP30 i Amazonas. Det var i denne sammenhæng, at aftalen mellem EU og Mercosur blev annonceret under stærke protester fra lande som Frankrig.

 

Regeringen fejrede aftalen mellem Mercosur og EU som en sejr, men de sociale bevægelser har stærke forbehold. Særligt inden for MST og Via Campesina vil det ifølge deres ledere føre til en europæisk genkolonisering af Mercosur-landene. Resultatet ville være en styrkelse af den historiske, undertrykkende og rovgriske model for agroeksportmonokultur. Det ville være et skridt i retning af »reprimarisering« [at føre en økonomi tilbage til en struktur med fokus på den primære sektor, o.a.] baseret på fire store økonomiske sektorer: landbrugsprodukter, mineraler, husdyr og cellulose. Spørgsmålet om toldsatser i forhold til indenlandske industrisektorer giver anledning til bekymring.

 

16. januar 2025

 

Oversat fra L’Anticapitaliste af Poul Bjørn Berg