Billedtekst: Kampen mod Donald Trumps nye forhøjede toldsatser  til Brasilien har styrket præsident Lula. Hans popularitet er voksende, mens hans største rivaler på højrefløjen mister terræn.

For kort tid siden er Jair Bolsonaros juridiske situation blevet forværret med en kendelse, der giver mulighed for ransagning af hans ejendomme, tildeling af en digital fodlænke,  forbud mod at gå på SoMe og andre forebyggende foranstaltninger som reaktion på hans angivelige sammensværgelse med Trump.

Brasiliens politiske landskab har siden midt i juli undergået et betydeligt skifte, som markerer en kvalitativ ændring i den nationale politiske dynamik. Det begyndte som en krise udløst af et flertal i kongressen, som indtog et højreorienteret oppositionelt standpunkt, hvor de krævede, at Lula reagerede mere markant med en folkelig politik, og det eskalerede stærkt med Trump-episoden, da dennes toldkrig direkte angreb Brasiliens suverænitet.

Vores gruppe reagerede hurtigt på den forandrede situation. Vi gik på gaden den 10. juli og deltog i fælles aktioner ved hvert eneste rally og demonstration, der havde en dagsorden imod kongressen og fjenderne af det brasilianske folk: det yderste højre, Trump og de lokale kup-planlæggere.

På UNE’s (Brasiliens Nationale  Studenter Union) kongres nummer 60, der løber af stablen i Goiânia, er ungdomsgruppen Juntos fortsat i gang med denne kamp, hvor de promoverer solidaritet med Palæstina, økosocialisme og et stop for de nedskæringer på universitetsbudgetterne, som er en konsekvens af skattepolitikken.

I lyset af disse nye udviklinger, ønsker vi – ud over vores stærke dedikation – at diskutere de nye koordinater og opgaver, der udspringer af denne større politiske forandring i Brasilien, som jo også reflekterer den internationale situation, hvor modstanden mod Trump og hans diktater er voksende.

Donald Trump vs. det brasilianske folk

Den 9. juli sendte Trump et brev til Lula, hvor han annoncerede en 50 % toldstigning på brasilianske produkter. Han iscenesatte dette som gengældelse for det han kaldte forfølgelse af Bolsonaro og truede sågar Brasiliens højesteret. Det skete kun få dage efter BRIKS-landenes møde i Rio de Janeiro og blev retfærdiggjort med en falsk påstand om, at USA har et handelsunderskud i forhold til Brasilien.

Dette angreb på national suverænitet, som ud over at gå målrettet efter brasilianske institutioner også truede med at skabe kollaps i nøglesektorer i industrien, havde øjeblikkelige konsekvenser.

For det første satte det gang i en bølge af anti-imperialistiske følelser, som vi ikke har set magen til siden de tidlige protester mod FTAA (Free Trade Area of the Americas) i “nullerne”. Gennem de seneste år havde det ekstreme højre opportunistisk klædt sig i patriotismens kappe, men denne episode gør det sværere for dem at opretholde den fortælling.

Det var år siden vi så amerikanske flag brændt i protest, som det skete i demonstrationerne den 10. juni.

For det andet ramte toldsatserne en stor del af Brasiliens nationale borgerskab, fra citrondyrkere og landbrugsindustrien til kaffe, stål og rumfartssektoren. Indignationen blev afspejlet i den borgerlige presses ledere – især dem der er på linje med São Paulos forretningselite – såsom Folha og Estadão.

Endelig er Bolsonaro og hans allierede synligt politisk isolerede. Hvad end det nu er i deres indstilling til regeringen, hvor Alcolumbre og Hugo Motta (henholdsvis præsident for senatet og deputeretkammeret)  – omend forsinket – sluttede sig til Lula eller som direkte angreb på Bolsonaro – som Estadão gjorde.

Tarcísio (Guvernør i staten São Paulo) har også lidt skade politisk. Efter at han lavede et klodset forsvar for Bolsonaro, mistede han terræn. En leder i Estadão gjorde det klart, at et segment i forretningsverdenen forventer, at guvernøren prioriterer sin stats økonomiske interesser. Det har foranlediget nogle centristiske fraktioner, som ellers var på vej væk fra Lula til fordel for Tarcísio til at trække sig, og de er nu i venteposition.

Som om det ikke var nok, har Trump fortsat sine angreb ved at gøre nar af gadehandlere på 25 de Março og sågar Brasiliens PIX betalingssystem og dermed givet Lulas regering ammunition. Det der engang var Lulas ansvar: PIX krisen (negative konsekvenser skabt af regeringens beslutning om at overvåge finansielle transaktioner med målet om at identificere skatteunddragelse og andre uregelmæssigheder førte til anklager om at regeringen planlagde at beskatte PIX) er nu et problem for Trump og Bolsonaro-lejren.

Regeringen får fodfæste igen

Trump opførte sig som en “gal brandmand” – en der hælder benzin på bålet i stedet for vand for at slukke brande. Regeringen greb muligheden og ekspanderede på deres tidligere udspil, så som at tale for skat på de ultrarige.

Gennem et bredere felt af handlinger kapitaliserede Lula på sine modstanderes svagheder på tre fronter: Han fortsatte med at samle til politisk kamp mod Trump via SoMe og allierede sociale bevægelser og forbinde sig med den energi, der er i den nye situation. Politisk tog han det rigtige skridt ved at overveje en diplomatisk brug af reciprocitetsloven [lighed mellem parter, red.]. I forhold til forretningsdagsordenen arbejder han på at genopbygge bånd med dele af den økonomiske elite som er imod Trumps højere toldsatser. Tilsynekomsten af Lulas begyndende nye pagt kan måske dæmpe polariseringen omkring beskatningen af de rige og tillade ham at mindske græsrodsmobiliseringernes intensitet.

Resultatet er slående. Lula har vundet fodfæste igen og hans popularitet er voksende, mens hans største rivaler mister terræn. Ifølge en Quast meningsmåling fører Lula i alle de mulige forudsete scenarier. Den samme måling fandt, at 72 % af brasilianerne bebrejder Trump for tolden på de brasilianske produkter.

Det er den såkaldte “folkelige dagsorden” som driver Lulas tilbagevenden, og han vinder frem i meningsmålingerne og kan se sine modstandere kæmpe, nu hvor Bolsonaro er ude af løbet. Eduardo Bolsonaro [søn af Jair Bolsonaro, red.] er isoleret og risikerer at blive anholdt og efterlader Tarcísio uberegnelig og i forsvarsposition.

Lula lavede også en aftale med Arthur Lira (tidligere præsident for deputeretkammeret) for at gennemføre en lovændring, der fritager de laveste indkomstgrupper fra indkomstskat. Selvom planens progressive struktur stadig er utilstrækkelig, er det et bemærkelsesværdigt skridt væk fra finansminister Haddads tidligere holdning. På spørgsmålet om IOF (skatten på finansielle transaktioner) har højesteretsdommer Alexandre de Moraes landet et kompromis, der udløste et modspil i form af et “bombshell” lovforslag fra kongressen. Vicepræsident Alckmin forhandler nu om en vej frem, inden afgifterne bliver effektueret, men resultatet er fortsat usikkert.

En dagsorden der vinder frem

Dette politiske øjeblik kalder på handling. Der er nu en reel mulighed for at igangsætte en massekampagne for at beskatte milliardærerne og genoplive de antiimperialistiske følelser, i en tid hvor store dele af befolkningen på tværs af alle socialklasser bliver politiseret.

At forsvare national suverænitet betyder at forsvare landet interesser, overvinde toldkrigen og hjælpe med at opbygge en international bevægelse imod Trump. Den kamp må involvere mobiliseringer, som er demokratiske og inkluderende, så som forsamlingerne til studenterdagen den 11. august, hvor flere større organisationer protesterer. Metalarbejdernes fagforening i São José dos Campos har allerede holdt en stor demonstration foran Embraer [brasiliansk flyproducent, red.].

Vi må slå tilbage imod imperialisme ved at beskatte USA’s foretagender og presse på for patentfritagelser og regulering af overskudsoverførsler i udlandet, og tage flere skridt hen mod en centralisering af udenrigshandlen.

For at sætte skub i massebevægelsen må arbejderne have tillid til deres egen styrke. Nøglekrav som afslutningen af 6-dagesugen (6×1) må nødvendigvis samles i en landsdækkende dag med strejker og mobiliseringer. Vi må alle deltage i folkets folkeafstemning, planlagt i september.

Nedlæg veto, Lula!

Samtidig midt i alt dette, pressede landbrugsindustrien stille og roligt lovforslaget “The Devastation Bill” igennem i en sen nattetime. I et land, der skal være vært for COP30, er vi nu vidne til det værste miljømæssige tilbageslag i årtier.

Det understreger bare landbrugsindustriens regressive natur. Den fungerer ved hjælp af en primær eksportmodel, som avler underdanighed, udnyttelse og miljømæssig fornedrelse. Det er derfor, at det antikapitalistiske og uafhængige venstre repræsenteret i PSOL må fortsætte med at fremføre sin egen dagsorden og værdier.

Lula gjorde ret i at lytte til den offentlige mening og nedlægge veto mod et lovforslag, som ville have forøget antallet føderale deputerede. Nu må han gøre det samme igen: Nedlæg veto mod “The Devastation Bill”, Lula!

En ny politisk fase er på vej. Det er en kamp mellem imperialismen og dens lokale agenter, kupmagere, der sælger ud, og det samlede brasilianske folk. Kun gennem græsrodsmobiliseringer kan vi opbygge styrken til at besejre Brasiliens fjender.

Oversat fra Sollidarity (USA) af Bodil Kvistgaard Olsen