Federico Fuentes Få uger før valget den 18. oktober er Bolivias kupregering igen i krise, efter at tre centrale ministre måtte forlade regeringen pga. et grundlovsstridigt forsøg på at privatisere et elselskab.

af Federico Fuentes

Foto: Demonstration i Sydney, Australien, kræver frit og fair valg i Bolivia.

 

Dette sker samtidig med, at opinionsundersøgelser viser, at præsidentkandidat Luis Arce fra MAS (Bevægelsen For Socialisme) har chancer for at vinde i første valgrunde, mindre end et år efter hans parti blev smidt ud af regeringskontorerne gennem et højreorienteret kup.

 

Den relativt ukendte senator Jeanine Añez blev efter kuppet indsat som ”midlertidig præsident” i november sidste år efter den daværende MAS præsident Evo Morales.

 

Til trods for løftet om ikke at sidde på posten i mere end 90 dage, indtil et valg kunne udse en ny præsident, har Añez illegitime regime i stedet forsøgt at bruge sin magt til dels at afskaffe reformer, som Morales regeringen havde gennemført for at komme nyliberal lovgivning til livs, og dels at forene forskellige grupper, der var modstandere af MAS.

 

Hendes regime har været præget af en katastrofal håndtering af Corona-pandemien, som indtil nu har forårsaget 8.000 døde og anbragt Bolivia med den tredjehøjeste dødsrate i verden.

 

Denne fiasko er sket i en giftig blanding mellem regeringens elendige økonomiske administration – hvor mere end 1 million er faldet under fattigdomsgrænsen – og formodet korruption med mere end 20 sager blandt regeringens ministre, som er kommet i mediernes søgelys. Det har udløst 17 udskiftninger i regeringen på 10 måneder.

 

Korruption

Den mest notoriske korruptionssag var anvendelsen af et lån fra Den Interamerikanske Udviklingsbank (IADB) til at købe 179 ventilatorer i maj, til mere end det dobbelte af den ordinære pris. Det førte till anholdelse af sundhedsministeren og andre topembedsmænd for korruption.

 

En anden lignende skandale omfattede forsvarsministeren køb af tåregas til politiet til overpris.

 

Den seneste regeringskrise var udløst af et sammenstød om et forsøg på at reprivatisere Cochabambas regionale elektricitetsselskab ELFEC, som var blevet nationaliseret af Morales regeringen i 2010. Denne uenighed medførte fyring af økonomiminister Oscar Ortiz og tilbagetræden af arbejds- og produktionsudviklingsministrene 28. september.

 

Ugen før blev chefanklageren José Maria Cabrera afskediget for at have sat spørgsmålstegn ved privatiseringsdekretet. Cabrera havde ansvaret for undersøgelsen af forsvarsministerens tvivlsomme tvivlsomme køb af tåregas.

 

Da han udtalte sig til medierne, sagde Ortíz, at han nægtede at underskrive privatiseringsdekretet, da det ”var i modstrid med retssystemet” og ikke havde tilstrækkelig retsligt grundlag. ”Jeg synes ikke, at regeringen i dens sidste uger skulle udstede nye kontrakter og vigtige tilbud, det skulle overlades til den næste regering.”

 

Ortíz fordømte også regeringens forsøg på at gennemtvinge adskille andre køb og kontrakter i dens sidste uger ved magten, herunder nye køretøjer for mere end 50 millioner.-

 

Nationalforsamlingen har bekendtgjort, at det vil åbne en undersøgelse af denne og andre tvivlsomme køb såvel som adskillige uregelmæssigheder og formodede tilfælde af korruption, som er forekommet i forskellige statsejede selskaber.

 

I stedet for Ortíz har Añez forfremmet ministeren for planlægning Branko Marinkovic, som annoncerede, at han vil tage til USA for at forhandle nye lån fra bl.a. IABD.

 

Straffrihed

Til trods for bølgen af højreorienterede paramilitære undertrykkelse vendt mod MAS, som kun har taget til under valgkampen, fører Arce i meningsmålingerne. Det fører til, at de forskellige regeringsfraktioner forsøger at finde måder til at beskytte sig selv og deres beskidte gevinster.

 

Dagen efter at den højreorienterede tænketank Jubilee Foundation offentliggjorde en opinionsmåling, der viste, at Acre ville vinde i første valgrunde, meddelte Añez, at hun ville stoppe som præsidentkandidat den 17. september. Mens det blev fremstillet som et skridt som en hjælp til at forene den splittede anti-MAS-blok, som er splittet mellem adskillige oppositionskandidater, er det mere sandsynligt, at hendes tilbagetræden var motiveret af et ønske om at opnå en aftale om straffrihed, hvis en af anti-MAS kandidaterne skulle vinde.

 

I stedet for at anbefale en bestemt kandidat, opfordrede Añez til at samles om den kandidat, der havde den bedste chance for at slå Arce. Imidlertid vil hendes navn stadig stå på stemmesedlen pga. af dårlig timing af dette træk.

 

Samtidig fortalte chefanklageren nationalforsamlingen, at militæret nægtede at samarbejde om undersøgelsen af massakrerne i Senkata, Sacaba og Yapacaní i september sidste år, hvor 32 protesterende kupmodstandere døde.

 

Taget alt dette i betragtning er der mange, der sætter spørgsmålstegn ved, om valget vil være frit og fair – eller om det overhovedet vil finde sted. Valget er allerede blevet udskudt to gange, og datoen 18. oktober blev først fastsat som resultat af omfattende nationale protester i august.

 

Med fremtiden for Bolivias demokrati på spil vil der uden tvivl ske meget mere i de kommende uger.

 

Artiklen er oversat fra Green Left af Leif Mikkelsen 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com