Senatet [delstatsregeringen] og delstatsparlamentet følte sig imidlertid ikke bundet af dette og ignorerede simpelthen folkeafstemningen. Derfor benyttede initiativtagerne sig af deres lovmæssige ret til selv at udarbejde et lovforslag. Hvis det vedtages af befolkningen, skal Senatet gennemføre det.

Hvis den planlagte lov træder i kraft, kan lejligheder fra ejendomskoncerner, der har mere end 3000 lejligheder i Berlin, overføres til en offentlig institution med navnet »GemeingutWohnen« og dermed blive fælles ejendom. Under institutionens paraply vil der så være anslået omkring 220.000 lejligheder, som vil blive trukket ud af markedet.

Grundlovens artikel 15 tages i anvendelse

Initiativet forventer, at dette vil have en betydelig dæmpende effekt på huslejerne på det berlinske boligmarked og dermed sikre udbuddet af boliger, der er til at betale. Andre mål er at muliggøre social integration, forvaltning af ejendomme på baggrund af klima- og miljømål, beskyttelse af almennyttige strukturer i distrikterne samt medbestemmelse for lejere og ansatte i institutionen i beslutninger, der vedrører dem.

Disse regler er kerneelementerne i nationaliseringen, som adskiller sig fra en ren fratagelse af privat ejendom gennem statslig ekspropriation. Nationaliseringen skal omstrukturere ejendomsforholdene som helhed og afskaffe magtstrukturer og udnyttelseslogikker, der er baseret på ejendomskoncentration til fordel for en almennyttig udnyttelse.

Ligesom det er sædvanligt i en almindelig lovgivningsproces, skal lovforslaget nu forelægges til diskussion i dialog med faglige organisationer inden for området, inden det – med de ændringer, der eventuelt skal foretages – danner grundlag for en ny folkeafstemning. Denne vil sandsynligvis ikke kunne finde sted før 2027 på grund af den nødvendige forberedelsestid.

Lovens ikrafttræden vil helt sikkert blive yderligere forsinket, fordi CDU allerede nu har annonceret, at den vil indbringe loven for forfatningsdomstolen i Berlin, hvis den bliver vedtaget.

Den planlagte brede diskussion om lovforslaget gør det muligt at sætte nationalisering generelt, ikke kun af boligejendomme, men også f.eks. inden for energi og sundhed, på den politiske dagsorden. Virkningen heraf kan række langt ud over Berlin.

For første gang siden Forbundsrepublikkens oprettelse får artikel 15 i grundloven, der muliggør nationalisering af jord, naturressourcer og produktionsmidler, en praktisk betydning i den tyske forfatningsmæssige virkelighed. Den »herskende opinion« afviser loven som et levn fra fortiden. Den kapitalistiske økonomi- og ejendomsorden er imidlertid ikke stadfæstet i grundloven.

Forfatningsdomstolen har tidligere fastslået, at den tyske forfatning er »økonomisk neutral«, og at artikel 15 derfor i princippet tillader en nationalisering uden for markedet på alle økonomiske områder. Initiativet påberåber sig med lovforslaget denne lovgivning, fordi – forudsat at der fortsat kommer en bred mobilisering – det vil ændre magtforholdet mellem lejere og profitorienterede boligselskaber til fordel for lejerne og skabe grundlag for en social byudvikling.

Blokeringsforsøg skal forhindres

I modsætning til den første folkeafstemning skal der efter et intensivt ekspertarbejde nu fremsættes et komplet lovforslag til afstemning, som er bindende for de berlinske lovgivere, hvis det har tilslutning fra et flertal og samtidig mindst en fjerdedel af de stemmeberettigede i folkeafstemningen. Dermed vil der blive en stopper for CDU’s og SPD’s forsinkelsestaktik gennem fire år, hvor de har forsøgt at modsætte sig ønsket fra indbyggerne i Berlin, som for 85 procents vedkommende bor til leje.

Afstemningsforslaget til folkeafstemningen i 2021 havde den ulempe, at det ikke var et lovforslag med et bestemt indhold, der blev sat til afstemning, men derimod et krav om at skabe en relevant lov, hvis gennemførelse blev overladt til Senatet og parlamentet. Det har haft bitre konsekvenser. CDU/SPD, som har flertal i Senatet, kunne med succes spille på tid og ved at fremsætte et rammeforslag om nationalisering iværksætte en afledningsmanøvre, hvor en række forfatningsmæssige spørgsmål angiveligt skulle afklares. Disse spørgsmål var imidlertid for længst blevet afklaret af en ekspertkommission nedsat af Senatet.

Det lovforslag, som Initiativet nu har fremlagt, er pragmatisk baseret på den afsluttende rapport fra denne »socialiseringskommission«, der blev nedsat af Berlins Senat i 2022 og som også blev støttet af Initiativet, for at undgå forfatningsmæssige angrebspunkter. Denne ekspertkommission, der blev nedsat under ledelse af tidligere justitsminister Herta Däubler-Gmelin (SPD) og hovedsagelig bestod af forfatningsjurister, kom til den konklusion, at den påtænkte nationalisering af boligfast ejendom er tilladt og ikke forfatningsstridig – til stor fortrydelse for Senatet og ejendomslobbyen.

Hovedpunkter i lovforslaget

Ifølge den endelige rapport skal de berørte boligselskaber, der ligger over nationaliseringstærsklen på 3000 boliger og er omfattet af nationaliseringen, have lov til at beholde 3000 boliger for at undgå ulige behandling i forhold til mindre selskaber. Undtaget fra lovens anvendelsesområde er selskaber, der ejes af delstaterne, andelsforeninger eller virksomheder med religiøse og velgørende formål.

Et centralt og altid meget omstridt punkt er størrelsen af den krævede erstatning. Her er artikel 15 i forfatningen vag. Den skal fastsættes under »afvejning af samfundets og de berørte parters interesser«. Ekspertkommissionen bekræftede imidlertid, at lovgiveren har en stor margin for skøn, og at erstatningen kan ligge under markedsværdien.

I lovforslaget blev der fundet en politisk klog løsning: Der skal ydes fuld erstatning på grundlag af bygningens materielle værdi; dvs. hvad der er baseret på ejernes egen indsats og værdiforøgende investeringer, målt i forhold til bygningens byggeomkostninger og dens bygningsmæssige tilstand.

Der skal derimod foretages fradrag i erstatningen for grundværdien, som kun skal beregnes efter en gennemsnitsværdi. Grundværdierne udgør en »værdiforøgelse uden ydelse«, som koncernerne ikke har brugt noget på. De er udelukkende baseret på eksterne faktorer som afkast og spekulation. Den eksplosive stigning i grundværdien i de senere år tages således ikke fuldt ud i betragtning, som det ville være tilfældet for markedsværdiens vedkommende. Denne metode anvendes allerede ved beregningen af arve- og gaveafgiften.

Følger man denne løsningsmodel og ikke orienteringen mod markedsværdien, vil det resultere i en erstatningssum på mellem 8 og 18 milliarder euro, hvilket er ca. 40-60 procent under den aktuelle markedsværdi. Erstatningen skal ikke udbetales kontant, men skal komme fra lejeindtægterne. Den enhed, der ejer den fælles ejendom, vil udstede rentebærende obligationer til fordel for modtagerne af nationaliseringen, dvs. de pågældende ejendomsselskaber, for ikke at belaste delstatens budget. Delstaten påtager sig ansvaret for obligationerne. Dermed bliver disse også omsættelige.

Reaktioner på det nye initiativ

Berlins CDU reagerede pr. refleks og afviste lovforslaget som forfatningsstridigt og populistisk. Berlins SPD-topkandidat til valget i 2026, Steffen Krach, forsøgte sig derimod med en let gennemskuelig omfavnelsestaktik. Han takkede Initiativet »for dets engagement i udarbejdelsen af lovforslaget« og ønsker at »indlede en dialog« med initiativet. Kort forinden afviste han imidlertid i medierne ethvert forsøg på nationalisering og sagde, at partiafdelingen i Berlin med udkastet til den nationaliseringsrammelov, der blev fremlagt i år (se ovenfor), ønskede at eliminere en ny folkeafstemning.

Det er kun af Berlins afdeling af Die Linke der uden forbehold støtter lovforslaget. Allerede tidligere har den aktivt støttet initiativets arbejde og mål uden at udnytte det politisk. Denne støtte havde i mange tilfælde karakter af en form for berigtigelse og i praksis en selvkritik, eftersom PDS [forløberen for Die Linke, o.a.] i 2000’erne i koalition med SPD (2002-2011) havde støttet sparebudgetterne og udsalget af delstatens egne boliger.

At lære af fortidens fejl må også betyde, at Die Linke blandt andet skal gøre en øjeblikkelig ikrafttræden af loven om nationalisering til en rød linje i fremtidige forhandlinger om ledelsen af bystyret.

1. november 2025

Oversat fra SoZ af Poul Bjørn Berg