Ligesom Argentina, må Grækenland bryde med Trojkaen og indstille betaling af gælden. Det er tvingende nødvendigt for de sociale bevægelser i Europa at udvise en aktiv, praktisk solidaritet med det græske folk og skabe en fælles europæisk platform for modstand mod nedskæringspolitikken, så den illegitime gæld kan afskrives.

af Eric Toussaint

Store dele af den græske befolkning har siden det første memorandum i maj 2010 udvist en stigende modstand mod de nedskæringer, som de græske myndigheder og Trojkaen har dikteret: generalstrejker, besættelse af offentlige pladser, gadedemonstrationer, en modstandsbevægelse mod prisstigninger på transport og serviceydelser, for ikke at glemme de ansatte i forskellige serviceområder, som for eksempel Kilkiis hospitalet i Makedonien og genudgivelsen den 15. februar 2012 af dagbladet Eleftherotypia under arbejderkontrol.

Den græske regerings underkastelse og samarbejde med Trojkaen gør kun landets økonomiske situation værre og øver vold på befolkningens økonomiske og sociale rettigheder.
Den seneste plan, som skammeligt bliver kaldet en "redning", udgør endnu et skridt i fratagelsen af Grækenlands suverænitet i forhold til EU og i forhold til dets kreditorer: alle nye kreditter vi l gå til tilbagebetaling af en gæld, som i udpræget grad er illegitim, og hele processen vil blive styret direkte af kreditorerne.

Folk på den sydlige halvkugle var i to årtier, fra 1982 til starten af 00’erne, underkastet en tilsvarende politik. En politik, som bruger tilbagebetaling af gælden som et påskud til at smadre en række sociale landvindinger, som udgør grundlæggende økonomiske og sociale rettigheder.

Argentina er et symbolsk tilfælde. Efter 25 år med neoliberal politik (1976-2001) og en stribe af nedskæringsplaner iværksat af IMF, udbrød der et folkeligt oprør i december 2001, som førte til regeringens afgang. De nye myndigheder erklærede ensidigt et stop for tilbagebetaling af den gæld, der var skabt ved salg af statsobligationer på finansmarkederne til en samlet pris på 90 milliarder dollar. Indtil nu er dette den største historiske sletning af gæld nogensinde.
 

Efter tre år med stop for betalinger, hvor regeringen gennemførte en økonomisk genopretningspolitik og nægtede at følge anbefalingerne fra IMF, påtvang Argentina sine kreditorer en gældsreduktion på 65 procent. I slutningen af december 2001 stoppede Argentina også tilbagebetalingen af sin bilaterale gæld (på 6,5 millioner dollar) til lande som Spanien, Frankrig, Italien Storbritannien – allierede i Pariserklubben. Dette stop for tilbagebetaling har varet i ti år, og det går fint for Argentina. Mellem 2003 og 2012 var den årlige vækstrate på 8 procent. Hvis Argentina ikke havde indstillet sine gældsbetalinger, og hvis man ikke havde nægtet at følge diktaterne fra IMF og andre kreditorer, ville landet ikke have været i stand til fra 2004-2005 at udnytte prisstigningerne på de produkter, som landet eksporterer til verdensmarkedet. Alle indtægter ville være blevet spist af gældsbetalinger.

Efter folkeligt pres har de argentinske myndigheder afvist at hæve priserne på el, vand, telekommunikation osv., som udenlandske multinationale og IMF ønskede at indføre. Argentinernes levevilkår er forbedret markant, og i dag tager europæiske statsborgere til Argentina for at søge efter anstændige jobs. Eksemplet Argentina viser, at ved at nægte at underkaste sig kreditorerne og IMF for at betale en – i høj grad illegitim – gæld, kan man holde hovedet højt og forbedre befolkningens levevilkår.

Som nævnt i starten af denne artikel må grækernes kamp ikke forblive isoleret. Det er nødvendigt at opbygge en bred solidaritetsbevægelse og, sammen med alle folk i Europa, at opbygge en modstandsfront for sletning af den illegitime gæld og en fuldstændig omorganisering af et folkenes Europa, som bygger på en demokratisk proces.

Denne artikel blev skrevet for det store græske dagblad Eleftherotypia, som blev overtaget i februar 2012 under de ansattes kontrol, efter at ledelsen havde indgivet konkursbegæring.

Éric Toussaint er professor i politisk videnskab og formand for den belgiske Komite for Sletning af den Tredje Verdens Gæld. Han har skrevet flere bøger om gældskrise og den økonomiske verdensorden.

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com