Læsetid: 2 minutterDet er et aktivt og politisk valg, at inkludere denne stat – til trods for at de på knap 7 måneder har myrdet langt flere civile i Palæstina, end Rusland har formået at myrde i Ukraine på lidt over 2 år. Til forskel fra Israel blev Rusland hurtigt udelukket fra verdens største musikkonkurrence.
Eurovision har hvert år næsten 200 millioner seere og er efterhånden en kulturinstitution. Derfor er det særligt vigtigt at markere modstanden mod inklusionen af en racistisk apartheidstat i et show, der ellers prædiker fred og tolerance.
Mister Israel adgang til konkurrencen, mister de et udstillingsvindue, der skal distrahere fra deres daglige vold, undertrykkelse og ydmygelser af det palæstinensiske folk.
Og Israels internationale image er i den ved at smuldre.
Ny ”Vietnambevægelse” i USA
Det ser vi glimrende eksempler på, med den nye bevægelse på de amerikanske universiteter.
Her har tusindvis af studerende besat campusser på over 50 forskellige universiteter. De studerende belejrer deres universiteter med telte, madboder, krea-hjørner og meget mere. De kræver, at deres universiteter frasælger deres andele i firmaer, der leverer udstyr til folkemordet i Gaza. Og det er ikke uden risiko. Mange studerende er blevet anholdt, smidt ud og truet med sanktioner.
De amerikanske studerendes mod og standhaftighed må være en inspiration for os alle. Og det er ikke mindst på baggrund af denne inspiration, at vi stærkt opfordrer til at deltage i demonstrationen i Malmø.
Vi må konfrontere alle, der stiller en platform til rådighed, for at Israel kan pudse sin glorie. Alle, der samarbejder eller stiltiende accepterer et styre, som har myrder over 15.000 børn på 7 måneder.
Der kører busser fra København til Malmø og retur, arrangeret af Israel ud af Eurovision, og man kan sikre sig en plads her
Vær med i massebevægelsen for Palæstinas befrielse!
Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 5. maj 2024